SU-satsen bliver sat ned fra 5.100 kroner før skat til 4.300 kroner, og har man brug for mere til fx husleje eller mad, skal det tilbagebetales som lån. Sådan lød beskeden, da regeringen i dag præsenterede sin 2025-plan.
Besparelsen giver regeringen 3,3 mia. kroner til statskassen hvert eneste år fra 2025. Cirka halvdelen af de besparede midler mener regeringen skal gå til uddannelsesområdet i form af en ny kompetencepulje, mens den anden halvdel skal gå til såkaldte "andre formål", hvilket blandt andet er topskattelettelser til de rigeste. Dermed vil regeringen tage penge fra uddannelsesområdet, og det er en skæv prioritering, understreger Bente Sorgenfrey, FTF’s formand:
"Det er helt forkert at spare på SU’en og bruge pengene på blandt andet skattelettelser til de rigeste. Samtidig vil en stor SU-gæld være meget svær at betale tilbage for en nyuddannet pædagog eller sygeplejerske, der har en lav månedsløn," siger Bente Sorgenfrey, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.
En nyuddannet, fuldtidsansat sygeplejerske vil gennemsnitligt tjene 23.000 kr. om måneden før skat og pension. Dermed vil sygeplejersken have svært ved at afdrage en stor SU-gæld på 33.600 kr. Det er det, sygeplejersken vil skulle låne i fremtiden for at nå op på det nuværende SU-niveau.
De seneste tal viser, at blandt alle studerende er det 40.600, der i dag misligholder deres SU-lån. Det skrev undervisningsministeren i "Jeg frygter, at tallet stiger væsentligt, hvis regeringen får flertal for sine forringelser af SU’en, som tvinger studerende til at optage større lån," siger Bente Sorgenfrey.

Studerende risikerer at falde fra
I Norge har man erfaringer med at give lån i stedet for SU-stipendier. Dér gennemfører 58 procent deres videregående uddannelse, mens det i Danmark er 81 procent. Samtidig viser en gennemgang af nyere forskning, at lavere SU vil betyde, at færre fra uddannelsesfremmede hjem vil få en videregående uddannelse.
Ved at omdanne dele af SU’en til lån gambler regeringen lige nu med hele vores uddannelsessystem, som netop er kendetegnet ved, at alle kan få en uddannelse, mener Bente Sorgenfrey:
"Tallene er dybt bekymrende. Vi risikerer at forgælde en hel generation af studerende, som i sidste ende måske ikke får gennemført deres uddannelse ligesom i Norge. De sidste mange år er Danmark blevet bedre og bedre uddannet, og det er det, samfundet har brug for. Den udvikling må vi ikke sætte over styr," siger hun.