Det økonomisk skæve Danmarkskort bliver endnu skævere, hvis regeringen med efterårets skattereform gennemfører de lettelser i topskatten, som den bebudede i sit regeringsgrundlag.
Topskattelettelser vil i markant grad tilgodese kommuner i Nordsjælland og tæt på København, fordi den mest velhavende del af befolkningen ganske enkelt er koncentreret her. Det viser en beregning fra FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.
Regeringen har ellers efter valget lagt meget prestige i at ville gavne Udkantsdanmark, bl.a. med udflytningen af statslige arbejdspladser fra København. Men nye topskattelettelser trækker i den modsatte retning: I bunden af listen over kommunernes andele af topskattebetalere ligger nemlig en lang række udkantskommuner som fx Langeland, Morsø, Lolland, Bornholm, Thisted og Tønder, hvor højst fem procent betaler topskat. Her vil topskattelettelser stort set være usynlige.
Klik på kortet og se andelen af topskatteydere i din kommune

Samtidig består Top Ti udelukkende af kommuner nord for eller tæt på København. De absolutte topscorere er Rudersdal, Gentofte og Hørsholm kommuner, hvor over 25 procent af skatteyderne betaler topskat i 2016.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, er dybt skeptisk over for lettelser i topskatten.
‘Borgere i hele landet vil jo blive ramt af de besparelser i velfærden, der skal finansiere skattelettelserne. På den måde kommer hele befolkningen til at betale for skattelettelser til en lille og allerede velhavende del af befolkningen, der bor primært i Nordsjælland. Danmark bliver på den måde endnu skævere både socialt og geografisk. Det er en meget uheldig udvikling’, siger hun.

DF: Vi har ikke brug for mere støtte til Elitedanmark
Dansk Folkeparti, der er en afgørende spiller i forhold til regeringens kommende skattereform, er heller ikke begejstret ved udsigten til et endnu skævere Danmark:
"Vores modstand mod flere lettelser i topskatten er jo lige netop denne her yderligere skævvridning af Danmark. Vi har brug for at løfte Udkantsdanmark – ikke for mere støtte til Elitedanmark", siger Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti og medlem af bl.a. Folketingets Skatteudvalg og Finansudvalg.
Formand for 3F, Per Christensen siger det sådan her:
"Regeringens flotte skåltaler om at gøre en masse for yderområderne kommer til at klinge hult med planerne om topskattelettelser. For det har ikke kun en social slagside at sænke topskatten; det skaber også en større geografisk ulighed da topskattebetalerne jo typisk bor i de mest velhavende dele af landet. Og det er bare ikke i orden".
Jylland og Fyn langt nede på listen
Målt på andelen af topskatteydere kan jyske og fynske kommuner slet ikke være med. Først nede på en 19. plads dukker en ikke-sjællandsk kommune op: Skanderborg. Og på Top 30 finder man kun to ikke-sjællandske kommuner. Storbyer som Århus, Ålborg og Odense placerer sig langt nede på ranglisten som hhv. nummer 34, 52 og 56: i Århus betaler ti procent af skatteyderne topskat og i Ålborg og Odense er andelen otte procent.

Myte at almindelige mennesker betaler topskat
Et argument, der ofte bruges for at lette topskatten, er at den i dag betales af mange ‘almindelige’ lønmodtagere som fx lærere og sygeplejersker – og ikke bare af folk med høje indkomster. Men det er en myte, viser FTF’s beregning baseret på en specialkørsel fra Danmarks Statistik: Kun de rigeste 15 procent af danskerne betaler topskat i år. I 2022, hvor skattereformen fra 2012 er fuldt gennemført, vil andelen være skumpet ind til kun 13 procent.
Og det er rimeligt, at netop den mest velhavende og forholdsvis lille del af danskerne fortsat betaler topskat, mener FTF.

"Princippet om, at de bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder, har været en grundpille i opbygningen af det danske velfærdssamfund. Topskatten er det eneste tilbageværende progressive element i indkomstbeskatningen i Danmark. Det princip vil blive voldsomt udhulet, hvis regeringen gennemfører de bebudede lettelser i topskatten. Da indkomsterne er geografisk skævt fordelt i Danmark, vil topskattelettelser også skabe større geografisk ulighed, siger Bente Sorgenfrey. 
Tvivlsom effekt
FTF mener slet ikke, at tiden er inde til en skattereform baseret på besparelser i velfærden, sådan som regeringen lægger op til. Netop fordi skattelettelserne finansieres af nedskæringer i velfærden, vil effekten af en skattereform være tvivlsom, påpeger FTF-formand Bente Sorgenfrey.
"Når man beregner effekten af skattelettelser, ser man helt bort fra effekten af dårligere offentlig velfærd. Ved at skære i velfærdsydelser som fx børnepasning og ældrepleje skærer man jo også i nogle funktioner, som er centrale for at understøtte netop arbejdsudbuddet og dermed væksten’, siger hun.