1.300 flere mennesker end sidste år blev i år optaget på en professionsbacheloruddannelse. Det er en stigning på 5 procent. Flere unge optages altså på vigtige uddannelser med gode beskæftigelsesmuligheder, der spiller en central for samfundet.
Det er en rigtig god nyhed, mener FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte.

Generelt
Igen i år er rekordmange blevet optaget på de videregående uddannelser. Optaget steg med to procent i forhold til 2015. Det betyder, at i alt 66.400 blev optaget, hvilket er 1.100 flere end sidste år.
Det er professionsbacheloruddannelserne, der driver væksten i optaget. 1.300 flere end sidste år blev optaget på en professionsbacheloruddannelse, det er en stigning på 5 procent. Optaget på universitetsbacheloruddannelserne fortsætter stagnationstendensen fra sidste år og optager blot 115 flere. 
Erhvervsakademiuddannelserne oplever igen i år et regulært fald i optaget. 300 færre er blevet optaget på en erhvervsakademiuddannelse, hvilket svarer til et fald på 3 procent.
Dette års optag følger dermed tendensen, der startede sidste år, hvor professionsbacheloruddannelserne øger optaget, mens universitetsbachelorer og erhvervsakademiuddannelser stagnerer.
Samlet giver det en moderat stigning i optaget på de videregående uddannelser. Dette betyder, at flere optages på uddannelsestyper, som er et tæt koblet til praksis med praktik, og som har gode beskæftigelsesmuligheder.
En del af forklaringen på denne ændring er indførelsen af den ny dimensioneringsmodel, der især har begrænset erhvervsakademiuddannelser og universitetsuddannelser.
Flest optages på professionshøjskoler og erhvervsakademier
I alt optages 11.234 på erhvervsakademiuddannelser, 25.832 på professionsbacheloruddannelser og 29.373 på universitetsbacheloruddannelser. Det betyder, at de fleste – 56 procent – optages på enten en professionsbachelor- eller erhvervsakademiuddannelse. Mens universitetsuddannelserne optager 44 procent af de optagne.
Optag fordelt på enkeltuddannelser og geografi
Flere uddannelser på FTF området har stor fremgang i optaget. Det er uddannelserne til lærer i folkeskolen, datamatiker og socialrådgiver med en fremgang på henholdsvis 14%, 15% og 8%.
Også uddannelserne til bygningskonstruktør, finansøkonom, pædagog og sygeplejerske har øget optaget med mellem 2 og 4 %.
Uddannelserne til bioanalytiker, ergoterapeut og fysioterapeut ligger nogenlunde på samme niveau som i 2015, og ernæring- og sundhed udviser et mindre fald med 2 % færre optagne.
Ses der særskilt på stigningen i optaget på uddannelsen til folkeskolelærer er det ikke mindst UC Lillebælt og UCC, der har haft markant øget optag med henholdsvis 39 % og 30 %. Optaget på læreruddannelsen som helhed ligger dog stadig noget under 2012 optaget, der var det sidste på den gamle læreruddannelse.
Ses der særskilt på fremgangen på IT uddannelserne er der stor fremgang i optaget på EA Lillebælt, EA Sjælland, KEA, UCN og VIA. Uddannelserne til datamatiker, IT teknolog og IT diplomingeniør har øget optaget med henholdsvis 15, 13 og 10%.
På erhvervsakademierne er det særligt KEA og EA Lillebælt, der har haft en stærk fremgang i optaget med en stigning på henholdsvis 8 og 7 %, hvorimod de mindre akademier bl.a. EA Dania, EA SydVest og EA Kolding har en kraftig tilbagegang, hvor EA Kolding udviser et fald på hele 14 %.
Professionshøjskolerne PH Lillebælt og PH Sjælland er ”topscorere” med hver 8% fremgang men også de øvrige 4 har en god stigning på mellem 2 og 6%. UC Nordjylland og Medie og Journalisthøjskolen udviser derimod en tilbagegang på henholdsvis 3 og 2 %.
11.500 afviste ansøgere
Et stort antal ansøgere er blevet afvist. 11.500 kvalificerede ansøgere kom ikke ind på den uddannelse de havde søgt. Det svarer til 12 procent af alle ansøgere. Flest afvises på professionshøjskoler og universiteter, hvor 13 procent ikke kom ind.
På erhvervsakademierne blev kun 7 procent afvist. Ser man på de enkelte institutioner, er det UC Sjælland, Metropol og Lillebælt UC, der afviser flest. Alle afviste de 17 procent af ansøgerne. Blandt erhvervsakademierne er det Københavns Erhvervsakademi (KEA), der afviste flest med 18 procent og Københavns Universitet topper listen over universiteterne, med hele 20 procent afviste.
Grænsekvotienter
Der er med årets optag kommet flere og højere grænsekvotienter. Der er flere uddannelser, der kræver et bestemt karaktergennemsnit og de uddannelser, der kræver et bestemt gennemsnit stiller i gennemsnit højere krav end sidste år. Dermed fortsættes tendensen fra 2015. 
Sidste år havde 67 uddannelser en grænsekvotient over 9,0. I år er tallet steget til 81. Sidste år var 426 uddannelser belagt med grænsekvotient, hvilket er steget til 437 i år.
Denne udvikling sker bl.a. på grund af dimensioneringssystemet, der har begrænset adgangen til en række uddannelser især de humanistiske universitetsuddannelser og på erhvervsakademierne er IT og designuddannelserne blevet dimensioneret. Fx er grænsekvotienten på multimediedesigneruddannelsen, der er blevet dimensioneret, steget fra 5,5 til 11,8.
Ledige pladser pr. 1.8.2016
Der er fortsat ledige pladser på flere uddannelser på FTF området. For eksempel er der ledige pladser på folkeskolelærer, pædagog og jordbrugsteknolog.
Aldersfordelingen
Der er fortsat en markant forskel på aldersfordelingen hos de nye studerende på universiteterne set i forhold til erhvervsakademier og professionshøjskoler.
På universiteternes bacheloruddannelser er 9 ud af 10 af de optagene 24 år eller derunder. På erhvervsakademierne og professionshøjskolerne er 6-7 af 10 af de optagene 24 år eller derunder.
Gruppen af nye studerende med en alder på 25 år og der over er derfor markant større på EA og PB uddannelserne.
Alder på adgangsgivende eksamen
Ser man på hvornår den adgangsgivende eksamen er afsluttet for de optagne studerende i 2016 og sammenligner med perioden 2009 – 2015 er der ikke ændringer. Der er fortsat ca. 1/3 af de optagne der har en adgangsgivende eksamen, der er 3 år eller mere og 2/3 der påbegynder indenfor 2 år efter bestået eksamen.
Ser man på hovedområderne er der dog den forskel – som også afspejles i aldersfordelingen jf. forrige afsnit – at flere universitetsbachelorer har en adgangsgivende eksamen taget indenfor 2 år.
Køn: Flest kvinder optages
Optaget 2016 ændre ikke på den kønsmæssige sammensætning. Det er fortsat flest kvinder der optages på de videregående uddannelser. Der kan dog over tid ses en mindre ændring i retning af, at mændenes andel øges.
Der er fortsat markante forskelle i kønssammensætningen når man ser på de enkelte uddannelser, hvor de tekniske samlet set har klar mandlig overvægt og de humanistiske og sundhedsvidenskabelige har kvindelig dominans.
Optag på engelsksprogede uddannelser og af udenlandske statsborgere
Der er sket et fald på 1 % i optaget på engelsksprogede uddannelser. Niveauet i optaget er stabiliseret og udgør i 2016 7.357 studerende – et niveau svarende til niveauet i årene 2014 og 2015. Andelen af studerende med dansk statsborgerskab varierer mellem de enkelte uddannelsesområder, hvor andelen er 16 % på EA, 36 % på PB og 69 % på universitetsbacheloruddannelserne.
Der har været et betydeligt fald i optaget af udenlandske statsborgere. Der er optager 129 færre fra EU og EØS lande og 260 færre fra lande uden for EU/EØS. Nordiske lande tegner sig for en lille stigning. Særligt erhvervsakademierne har strammet op og optager 10 procent færre EU/EØS borgere, hvilket svarer til 241 personer.
FTF vurdering af årets optag
–       Det er meget positivt, at flere unge søger og optages på der erhvervs- og professionsrettede uddannelser. Her er der generelt gode beskæftigelsesmuligheder – også i fremtiden. Det viser bl.a. arbejderbevægelsens erhvervsråds fremskrivninger (Kilde: Danmark kommer til at mangle faglærte. Ubalancer på arbejdsmarkedet” Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, marts 2016). Dog er der også områder, hvor øget optag kan risikere at bidrage til beskæftigelsesmæssige udfordringer. Derfor kan det med tilfredshed konstateres, at fysioterapeutuddannelsen ikke fortsætter med at øge optaget.
–       Det er en udfordring, at mange kvalificerede ansøgere afvises, selvom der er mange uddannelser, der har gode beskæftigelsesmuligheder. Det gælder fx IT området, hvor datamatikeruddannelsen i København har en grænsekvotient på 11,8. Det afspejler, at mange er blevet afvist. Generelt er det problematisk, at uddannelsessystemet som helhed ikke i højere grad formår, at optage den store talentmasse, som er til rådighed og dermed bidrage til vækst og velfærd, bl.a. i kraft af den højere produktivitet som videregående uddannelser giver. 
–       Det er positivt at uddannelsen til lærer i folkeskolen igen i år viser en klar positiv udvikling. Som i 2014 0g 2015 er optaget i 2016 i fremgang, hvilket også er helt nødvendigt set i forhold til manglen på uddannede lærere. Der er dog fortsat et stykke vej til at nå op på det hidtidige niveau.
–       Det er positivt at uddannelserne på IT området har en markant stigning i optaget. Også her er der et stærkt behov for flere medarbejdere med IT kompetencer.
–       Det er problematisk, at grænsekvotienterne siger og gælder på flere uddannelser. Det bidrager til et i forvejen unødvendigt stort karakterfokus, der presse de unge og risikerer at fjerne fokus fra andre kompetencer, som er vigtige i uddannelsessystemer og på arbejdsmarkedet.