EU-direktivet om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer er implementeret i dansk lovgivning og med få undtagelser også i øvrige EU-medlemslande. Det indebærer bl.a. at hovedparten af medlemslandene har udarbejdet nationale handlingsplaner om den fremtidige anvendelse af lovregulering af specifikke erhverv. 

En handlingsplan indebærer at det ansvarlige ministerium – i Danmark Uddannelses- og Forskningsministeriet – skal begrunde hvorfor et erhverv er lovreguleret herunder redegør for bl.a. de uddannelseskrav, der stilles til den person, der skal udføre erhvervet. Opretholdelsen af lovreguleringen skal kunne begrundes indenfor de i direktivet fastsatte kriterier, som er 1. Reguleringen må ikke være diskriminerende. 2. Den skal være begrundet i tvingende almen hensyn og 3. Og den skal have proportionalitet.

EU-Kommissionens overordnede mål er at øge mulighederne for mobilitet på det europæiske arbejdsmarked gennem deregulering af nationale krav til erhvervsudøvelse. Kommissionen foretrækker at bruge betegnelsen ”bedre regulering”, som mål for arbejdet.

Om konferencens hovedindhold:

EU-konference i maj handlede om, hvordan Kommissionen vil deregulere de nationale regler for mere end 4.000 erhverv. EU mener, at medlemslandene har for meget lovregulering og krav til forskellige erhverv, fx ejendomsmæglere.

Konferencen d. 18.5.2016 havde overskriften ” Reforming regulation of professions – results of the mutual evaluation and way forward”. Formålet var dels at gøre status på indholdet af landenes indsendte handlingsplaner, dels at præsentere EU Kommissionens kommende initiativer.  

Medlemslandenes aktionsplaner viser, at ca. 5500 erhverv er lovregulerede. I gennemsnit er 22 % af landedes arbejdskrafts omfattet og i nogle lande 33 %. I alt skønnes 15 mio. medarbejdere at være omfattet af en eller anden form for regulering af erhvervet. Kommissionens vurdering er, at en så høj grad af lovregulering kan være en barriere for vækst og mobilitet. Man anslår at selv en mindre lettelse af reguleringer vil kunne øge væksten med mellem 3 og 9 %. Potentialet for nye job ligger i størrelsesordenen 700.000. 

Kommissionen understregede, at der naturligvis er behov for indenfor nogle erhverv bl.a. 

Sundhedsområdet at fastholde lovregulering for at beskytte forbrugeren, men fandt at der med så stort et antal lovregulerede erhverv er rum for en kritisk gennemgang om der er behov for alle nuværende reguleringer.

Som et led i opfølgningen på landenes handlingsplaner informerede Kommissionen om, at der i de landespecifikke anbefalinger i semester processen er anbefalinger, der sigter på at mindske lovreguleringen. Samme dag som konferencen blev holdt offentliggjorde Kommissionen de årlige landespecifikke anbefalinger om styrkelse af landenes økonomi, hvor 12 lande får konkrete anbefalinger om deregulering.

Danmark ligger meget lavt i opgørelsen af erhverv med lovregulering og ligger lavest af alle EU lande når det gælder anvendelse af licens som reguleringsmekanisme. Danmark får derfor ikke en anbefaling til yderligere deregulering i semesteranbefalingerne. Den af Danmark indsendte aktionsplan må derfor antages ikke at give anledning til yderligere initiativer fra Kommissionens side. 

Med 12 lande, der får anbefalinger på området, vil spørgsmålet om færre lovregulerede erhverv fortsat være højt på Kommissionens dagsorden. Lavere grad af lovregulering ses som et centralt tiltag for at nå målet om øget vækst og beskæftigelse. Kommissionen understregede på konferencen at man lægger vægt på samarbejdet med medlemslandene og at vurderingen af behovet for deregulering bør ske som en konkret afgørelse på basis af en analyse af det enkelte erhverv.

Konkrete eksempler og analyser af effekten af deregulering.

Som en del af konferencens program blev der præsenteret en række eksempler fra lande, der har gennemført deregulering indenfor konkrete erhverv, samt resultatet af nyere forskningsprojekter. 

Målet om lavere grad af lovregulering har været et prioriteret emne under det hollandske EU formandskab. I det hollandske eksempel blev særligt Servicesektoren fremhævet som en sektor med en meget høj grad af regulering. En vej til at øge sektorens produktivitet og evne til innovation er derfor at sikre en lavere grad af regulering eller som det blev udtrykt – ”bevar kun den mest nødvendige regulering”.

En anden pointe var ønsket om mere politisk villighed til at åbne op for nye forretningsformer. Der er i dag en alt for stor konservatisme i den politiske regulering. Platformsøkonomien giver nye muligheder, som kun kan udnyttes hvis reguleringer lempes. Og Uber blev nævnt endnu engang. 

Det blev fremført at ”risiko argumentet” kan være en barriere. Det fremføres ofte bl.a i relation til byggeområdet, hvor der eksisterer mange reguleringer. En 100 % deregulering af ejendomsmæglererhvervet blev fremhævet som et positivt eksempel.

Blandt eksemplerne var resultatet af amerikansk forskning i effekten af deregulering. To markante resultater af specifikke dereguleringer var dels lavere organisationsgrad inden for de deregulerede erhverv, dels lavere lønninger. Der blev givet eksempler på betydningen af stærke professioner, der lobbyer og som er i stand til at løfte lønninger meget mere end ikke regulerede professioner – tandlæger som eksempel. Pointen var naturligvis, at regulerede professioner hæmmer markedsmekanismer og dermed vækst og beskæftigelse.

Der blev også givet eksempler fra Italien, Frankrig, Polen, England og Portugal med hovedbudskabet at lavere grad af regulering fremmer vækst og innovation. Konkrete erhverv, der indgik i eksemplerne er bl.a. Ejendomsmæglere, taxa, sagfører, arkitekt og turistførere. Der er gennemført nye lovgivning, hvor der bl.a. indgår elementer som lavere kvalifikationskrav, afskaffelse af registrering af personer, der har tilladelse til at udføre et erhverv eller en pligt til ved ny eller ændret lovgivning på et område at vurdere mulige konsekvenser i relation til regulering af adgangen til at udføre erhvervet. 

På konferencen præsenteredes en række analyser af effekten af lavere regulering på vækst, lønninger, beskæftigelse mm. Der er kun udført relativt få analyser og med meget forskellig metodisk tilgang, og resultaterne skal derfor også tages med forbehold. En central metodisk problemstilling er i hvilken udstrækning det er muligt at isolere effekten af netop en lavere regulering, fordi mange andre faktorer kan have betydning. Hvis f.eks. en deregulering er gennemført samtidig med en økonomisk krise er det meget vanskeligt at bestemme om det er den generelle krise eller dereguleringen, der har haft betydning for en svækkelse af f.eks. lønudviklingen. De analyser der er gennemført ser primært på betydningen af erhverv hvor der udstedes licens eller certificering, hvor certificering ses som en reguleringsform på et lavere niveau end licens.

I diskussionen blev der også peget på at regulering af adgang til et erhverv f.eks. ved hjælp af uddannelseskrav kan sikre en høj produktivitet og kvalitet i udførelsen af opgaven. Med regulering tiltrækkes de bedst kvalificerede. Produktet kan sælges til en højere pris og med et højere lønniveau uden at svække konkurrenceevne og vækst. Regulering kan på denne måde ses som et positivt konkurrenceparameter. Der foreligger dog ikke analyser, der tager den indfaldsvinkel, men det kunne være en analyseopgave at se på effekten af, at et ikke reguleret erhverv omlægges til et reguleret, hvis et sådant findes – dvs. effekt på produktivitet, kvalitet, løn og konkurrence. 

Fra analyserne kan det fremhæves – stadig med forhold:

–         Erhverv der reguleres med licens har højere lønniveau end ved anvendelse af certificering, men store forskelle mellem erhvervene og ikke entydige resultater

–         Effekten på beskæftigelse er meget svær at eftervise

–         Licens regulerede erhverv har lavere mobilitet, men ikke hvis der er automatisk anerkendelse.

–         En deregulering kan medføre at erhvervet taber attraktivitet for medarbejderen og at uddannede indenfor erhvervet søger til andre lande (Østrig og arkitekt)

FTF vurdering

Kommissionen vil også fortsat prioritere arbejdet med at deregulere lovregulerede erhverv højt. Målet hermed er at fremme vækst, beskæftigelse og mobilitet.12 EU medlemslande har fået en konkret anbefaling i Kommissionens semester proces. Der er tale om Kommissionens udkast til anbefalinger som Rådet skal drøfte og tiltræde, men der vil næppe ske større ændringer. Derfor skal de berørte lande udarbejde redegørelser for, hvordan man agter at følge anbefalingerne. I sidste ende kan der rejses sag ved EU domstolen, hvis medlemslandet forholder sig passivt.

Semesteranbefalingerne til Danmark indeholder ikke bemærkninger om yderligere deregulering, hvilket må tolkes som at Kommissionen finder, at den danske aktionsrapport og status er tilfredsstillende (Rapporten ”Evaluating national regulation on access to professions”, 7.1.2016.) Af rapporten fremgår det at 1/3 af de 120 danske lovregulerede erhverv er eller vil blive justeret og ændret i retning af lavere regulering og 2/3 lægges der ikke op til ændringer. De lovregulerede erhverv på FTF området er omfattet af gruppen, hvor der ikke foretages ændringer.

Med hensyn til analyser af effekten af deregulering viste konferencen først og fremmest stor usikkerhed om validiteten af analysernes resultat. Manglende datagrundlag og metodiske udfordringer gør at de relativt få eksisterende analyser skal tages med forbehold. Det er først og fremmest vanskeligt at isolere effekten af lavere regulering set i forhold til andre mulige faktorer, der kan påvirke vækst, løn, beskæftigelse mm.

Analysernes tilgang er bias’, og har fokus på effekten i form af lavere løn, færre privilegier mm. Og effekten heraf på vækst og beskæftigelse. Der bør også gennemføres analyser med modsat fortegn, der ser på om regulering kan have en positiv effekt på kvalitet i udførelsen af jobbet og produktet. Høj kvalitet kan som bekendt også være et konkurrenceparameter.