Fra sommeren 2017 vil pædagoger, socialrådgivere, fysioterapeuter, politibetjente, bygningskonstruktører og mange andre med en videregående uddannelse være afskåret fra at tage en ny videregående uddannelse. Det gælder, hvis den uddannelse, de ønsker at gennemføre, er på samme niveau eller på et lavere niveau end den, de allerede har gennemført.
Eller hvis de vil tage bestemte kandidatuddannelser, fx bygningskonstruktøren der vil være ingeniør. Han må ikke starte forfra på den treårige universitetsbachelor, fordi han allerede har bestået en professionsbachelor. Universitetsbachelorniveau er ifølge den nye aftale på samme niveau som den oprindelige uddannelse, og derfor må den dygtige bygningskonstruktør vinke farvel til ingeniørstudiet.
Regeringen vil sammen med forligspartierne Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne således lukke muligheden for, at man kan afslutte mere end én videregående uddannelse, dog med visse undtagelser.
Det er konsekvensen af en ny aftale offentliggjort her til morgen på Finansministeriets hjemmeside.
Stramningen indbringer statskassen cirka 435 mio. kr. årligt, når den er fuldt indfaset. De penge skal bl.a. bruges til at finansiere dagpengeaftalen fra 2015, hvor der mangler 300 mio. kr.
”Stramningen rammer mange af mennesker, der ønsker at efteruddanne sig eller skifte spor undervejs i arbejdslivet, og det er forringelse af voksne menneskers mulighed for at dygtiggøre sig. Samtidig rammer det virksomheder og samfund, fordi vi får et minde fleksibelt og mere rigidt uddannelsessystem”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.
I dag er der cirka 2.500 personer årligt, der begynder på en ny videregående uddannelse, der er på samme eller lavere niveau, end den uddannelse de allerede har bestået.

Perspektivløst og skadeligt
FTF tager stærk afstand fra aftalen. Det er perspektivløst at finansiere dagpengereformen med forringede uddannelsesmuligheder for tusindvis af mennesker.
”Vi har brug for kompetencer på højt niveau, og for muligheden for at kunne supplere sin uddannelse er en vigtig brik i et fleksibelt uddannelsessystem, Det er med til at skabe udvikling og kvalitet i både den private og offentlige sektor og dermed også til at styrke vækst og beskæftigelse. Det er svært at forstå regeringens og aftalepartiernes prioriteringer her – er det ikke kompetencer og en veluddannet arbejdsstyrke, som vi skal basere fremtidens vækst og velfærd på?”, spørger Bente Sorgenfrey.
Muligheden for at kunne supplere den oprindelige grunduddannelse med en yderligere uddannelse kan give et løft til opgaveløsningen, når fagligheder kombineres. Fx en pædagog eller skolelærer, der tager en socialrådgiveruddannelse, en bygningskonstruktør, der vil tage en diplomuddannelse som ingeniør, eller en politibetjent der vil være socialrådgiver.
”Det er forstemmende, at besparelsen fuldstændig lukker mulighederne for at skifte spor eller uddanne sig på højere niveau, fx som sygeplejersken, der vil læse medicin. Her hjælper det ikke at henvise til efter- og videreuddannelse, for der findes slet ikke en parallel til fx medicinstudiet i videreuddannelsessystemet for voksne”, fastslår Bente Sorgenfrey.
Universitet er lukket land for mange
Videreuddannelse i form af grunduddannelse bliver med aftalen lukket land for mange. For de professionsbachelorer, der ønsker at videreuddanne sig på kandidatniveau kan universiteterne fremover stille krav om suppleringsuddannelse af ½ års varighed – med deltagerbetaling og uden SVU, hvilket forringer økonomien voldsomt for de studerende. Og det sker samtidig med, at rammebetingelserne for efter- og videreuddannelse systematisk forringes, og aktiviteten på akademi- og diplomuddannelserne rasler ned.