En ny måling fra Epinion viser, at et stort flertal af danske lønmodtagere i både den offentlige og private sektor er meget negative overfor regeringens planlagte besparelser på uddannelsesområdet på to procent årligt, hvilket medfører nedskæringer på cirka 8,7 mia. kr. frem mod 2019. Penge som regeringen bl.a. vil bruge på skattelettelser. Kun 13 procent er positive overfor besparelserne på uddannelsesområdet, viser rundspørgen fra Epinion.

To af erhvervslivets helt store interesseorganisationer, Dansk Industri (DI) og Dansk Erhverv, sender nu en kraftig kritik af sted mod regeringens nedskæringer på uddannelse og forskning. Det er afgørende at investere i uddannelse og forskning, fordi vi på den måde skaber ny løsninger, som også kommer velfærd, sundhed og samfund til gavn, lyder det.
”Regeringens grønthøsterbesparelser på 8,7 mia. kr. på hele uddannelsessektoren er meget voldsomme. Det er helt urealistisk at tro, at det ikke rammer kvaliteten af uddannelserne, når besparelserne gennemføres nu og i årene frem til 2019. Det er simpelthen ikke en god ide at skære så kraftigt på uddannelse og forskning, for vi har brug for kvalificeret arbejdskraft, ny viden, og at unge uddanner sig,” siger uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mette Fjord Sørensen.

Uddannelser er underfinansieret
Charlotte Rønhof, underdirektør i DI, understreger, at undersøgelser meget tydeligt viser, at uddannelserne er underfinansierede. Hun henviser konkret til en rapport fra 2009 udarbejdet af konsulentvirksomheden McKinsey. I rapporten fremgår det blandt andet, at det økonomiske tilskud fra staten ikke dækker uddannelsesinstitutionernes udgifter, og at de studerende på uddannelser med lavt tilskud får væsentligt færre undervisningstimer.
”Mange studerende får allerede i dag alt for lidt undervisning, og man kan blive helt i tvivl om, hvor vidt man kan kalde det en rigtig uddannelse med så få undervisningstimer. Det her vil kun gøre det værre. Det er altafgørende for fremtiden, at vi får uddannet rigtig dygtig arbejdskraft, så virksomhederne står stærkt i den globale konkurrence,” fastslår Charlotte Rønhof.
”Det er en dårlig ide at spare på det, som vi skal leve af fremover. Det er ligesom at tisse i bukserne i koldt vejr for at få varmen. Der er allerede sparet på uddannelserne, for der er blevet færre penge per studerende. Med de her besparelser kommer vi på sigt til at mærke et fald i kvaliteten af den arbejdskraft, vi får ud i den anden ende,” siger Charlotte Rønhof, der understreger, at DI i sin 2020-plan har fremlagt forslag til fremtidig finansiering og styrkelse af uddannelse og forskning.

Læreruddannelsen er hårdt ramt
Dansk Erhverv er overbevist om, at besparelserne vil ramme kvaliteten af uddannelserne.
”Man kan ikke finde så mange penge via effektiviseringer og omstruktureringer, uden at det rammer kvaliteten af uddannelserne. Det kan vi allerede se nu, hvor der fyres undervisere flere steder, imens de studerende har meget få timer,” siger Mette Fjord Sørensen.
”På fx professionshøjskolerne er besparelserne et stort problem. Allerede i dag kan vi se, at de lærerstuderende ikke har nok timer og ikke får nok feedback, og det rammer kvaliteten af de lærere, vi får uddannet. Det er altså dem, der skal ud og undervise fremtidens folkeskoleelever og styrke deres viden som led i folkeskolereformen”.
Kortsigtede besparelser rammer skævt
Dansk Erhverv peger på, at der godt kan findes penge visse steder i uddannelsessektoren, hvor man kan omstrukturere og nedlægge uddannelser, som der er mange af rundt om i landet, ”men slet ikke i det her omfang, som regeringen siger”, fastslår Mette Fjord Sørensen.
”Vi vil gerne se på udbuddet af uddannelser. Fx er der ni universitetsuddannelser inden for samfundsvidenskab, og syv steder, hvor man kan læse offentlig administration på en professionsbachelor, samt 11 uddannelsessteder, der udbyder multimediedesigner, som er ramt kraftigt af ledighed. Det er således muligt at lukke nogle af de små udbud, ligesom man kan se på dobbelt udbud og små udbud på universiteterne og på professionshøjskolerne, men vi kommer ikke i nærheden af at spare 8,7 mia. kr. på den måde. Fagligt bæredygtige miljøer skaber vi ikke med grønthøsterbesparelser,” siger Mette Fjord Sørensen, der peger på de langsigtede gevinster ved investering i uddannelse og forskning, hvilket er veldokumenteret.

”Uddannelse og forskning giver ikke lige afkast dagen efter, men det er investering i vækst og job på længere sigt. Forskning og uddannelse er også en del af løsningen på bl.a. de stigende sundhedsudgifter til de flere ældre, vi får i fremtiden. Det drejer sig fx om ny velfærdsteknologi på et plejehjem eller bosted, der kan hjælpe ældre eller udviklingshæmmede med selv at gå på toilettet og i bad. Det kan frigive varme hænder til andre områder i det offentlige og styrke kvaliteten der”.
”Derfor er det alt for kortsigtet med de her besparelser. Du kan ikke lave kvalitetsløft på uddannelserne og samtidig kræve, at de skal målrette og omstille deres uddannelser mod det private arbejdsmarked og samtidig svinge sparekniven. Det giver ikke mening”.
Underdirektør i DI, Charlotte Rønhof, er enig.
”DI’s virksomheder kæmper for at vinde ordrer globalt, og det er dyrt at drive virksomhed i Danmark. Derfor har vi brug for at udvikle nye services og produkter, og det kræver rigtig dygtige mennesker, talenter og ideer. Virksomhederne lever af dygtige ansatte, og nedskæringerne på uddannelse og forskning kan på længere sigt betyde, at vi får færre dygtige medarbejdere,” siger hun.