Når regeringen i løbet af denne måned udarbejder sit forslag til næste års finanslov, vil den lægge op til fortsat hårde besparelser på uddannelsesområdet. Besparelserne på uddannelsesområdet er en del af det omdiskuterede omprioriteringsbidrag, der hvert år frem til 2019 skal give regeringen en bid af kommunernes, regionernes og statens budgetter.
Omprioritering betyder, at regeringen efterfølgende deler pengene ud igen til særlige formål – blandt andet de skattelettelser, som regeringen har bebudet med den kommende skattereform.

Besparelserne rammer bredt på den statslige uddannelsespalette lige fra produktionsskoler og erhvervsuddannelser til professionshøjskoler og universiteter. Eksempelvis vil erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. i 2019 være beskåret med samlet ca. 1,45 mia. kr., og universiteterne med 1,7 mia. kr.

Forkert prioritering
Spørger man lønmodtagerne, er besparelserne på uddannelsesområdet en elendig måde at prioritere skattekronerne på. I en måling, som Epinion har foretaget for hovedorganisationen FTF, svarer kun 13 procent, at de er positive i forhold til omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet. De privat ansatte er en smule mere negative end de offentligt ansatte. Målingen er foretaget blandt 1.018 beskæftigede danskere i april 2016.

Tapper provinsen for liv
Også studerende er i oprør. Uddannelsesalliancen – en sammenslutning af over 40 elev- og studenterorganisationer samt faglige organisationer – mødtes tidligere på måneden til stormøde i København om de kommende besparelser.
På mødet blev der berettet om konkrete resultater af besparelserne: Mangel på feedback på opgaver, mangel på undervisningstimer, stressede undervisere, stort fald i antallet af virksomhedsbesøg og udtjent materiel. På en teknisk skole brugte man fx stadig en drejebænk fra før 2. verdenskrig.
Uddannelse påvirker væksten
FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, mener også det er en uhyre dårlig idé at prioritere skattelettelser over uddannelse – også selv om formålet er at fremme væksten.
‘Det er vigtigt for Danmarks vækst at have den rigtige, kvalificerede arbejdskraft – vigtigere end skattelettelser. Vi har allerede fået store skattelettelser, men væksten udebliver stadig. Danmark risikerer, at nye job bliver skabt i udlandet, hvis arbejdskraften ikke er her i landet’, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Hun peger på, at Finansministeriet selv arbejder ud fra modeller, der anerkender, at jo flere borgere, der får en uddannelse, jo mere øges væksten (se boks).

Bente Sorgenfrey peger på, at regeringens nedskæringer allerede nu har konsekvenser i form af, at studieretninger trues, fag lukkes og undervisere fyres. Hun henviser de mange fyringer på bl.a. professionshøjskolen UCC og Københavns Universitet.
Besparelserne sætter også uddannelser i yderområder i farezonen, frygter FTF’s formand.
‘I et længere perspektiv er der risiko for, at uddannelser i yderområder må lukke. Og det er jo netop stik imod regeringens hensigter om at skabe mere balance i landet ved at flytte statslige arbejdspladser ud af København. Uddannelsesinstitutionerne er mange steder netop dét, der giver job, velfærd og liv til mange udkantsområder’, siger Bente Sorgenfrey.

Mangel på uddannet arbejdskraft Besparelserne risikerer desuden at forværre den mangel på uddannet arbejdskraft, der allerede nu er udsigt til, understreger FTF’s formand. Ifølge en fremskrivning fra AE vil der i 2025 mangle ca. 40.000 med en mellemlang videregående uddannelse. Derudover 72.000 erhvervsfagligt uddannede og 25.000 kort videregående uddannede.

Bente Sorgenfrey understreger, at modstanden mod besparelser ikke er en modstand mod forandringer.
‘Det er helt naturligt, at uddannelserne skal tilpasses de skiftende behov på arbejdsmarkedet. Det kræver, at grunduddannelserne udvikles løbende, og det kræver adgang til kompetenceudvikling gennem hele arbejdslivet. Vi deltager gerne i en diskussion af fremtidens arbejdskraftbehov og hvilke kompetencekrav, der skal uddannes til. For FTF er udfordringen at skabe rammer for udvikling af uddannelser med kvalitet – ikke for afvikling af kvalitet i uddannelserne. Men det er desværre den kurs, vi er sat på med omprioriteringsbidraget de næste fire år’, siger hun.