Af Bente Sorgenfrey og Kent Petersen
Når anden etape af trepartsforhandlingerne skydes i gang i dag, vil kvalificeret arbejdskraft være hovedtemaet. På forhånd er de tre parter enige om at arbejde på at løfte flere ufaglærte op på faglært niveau.  Men opkvalificering er noget, som alle lønmodtagere løbende bør have i løbet af deres arbejdsliv – uanset uddannelsesbaggrund.  Også lønmodtagere med lidt længere uddannelser har brug for at holde deres grunduddannelse ved lige for at kunne være kvalificeret arbejdskraft. 
Ligesådan berører problemerne med at skaffe kvalificeret arbejdskraft både private virksomheder og offentlige arbejdspladser – begge dele med konsekvenser for borgere og kunder.
Antallet af medarbejdere med en videregående uddannelse, der får opdateret og toptunet deres kvalifikationer gennem efter- og videreuddannelse, er faldet støt de senere år. Det viser flere nye undersøgelser. Stadigt færre får en efteruddannelse på diplom- eller akademiniveau, og det går ud over borgerne. Det kan gå ud over eksempelvis patienter med komplekse sygdomme, når sygeplejersker ikke får den nyeste viden. Det kan tage tid fra børnene i daginstitutionen, hvis pædagogen ikke lærer at integrere IT i hverdagen med fx tablets. Det kan gå ud over undervisningen i klassen i grundskolen, hvis læreren ikke er uddannet i inklusion. IT-professionelle kan ikke udnytte IT-systemer optimalt, hvis de ikke er opdateret med seneste viden. Og det belaster samfundsøkonomien, hvis tusindvis af bankfolk bliver arbejdsløse pga. manglende opkvalificering.

Det er ikke længere nok at tage en uddannelse og regne med, at den holder til et helt arbejdsliv. Forventningerne til kvalitet og til ansattes kompetencer stiger på alle offentlige og private områder som undervisning, sundhed, kost og ernæring, social- og arbejdsmarkedsindsats, service, byggeri og finans. Kravene til de ansatte skubbes hele tiden opad af bl.a. digitalisering og ønsket om effektivitet for skattekronerne.
FTF har i alt 12 konkrete forslag med til treparten, der alle handler om at kvalificere arbejdskraften. Blandt andet foreslår vi, at der skabes bedre betingelser for efter- og videreuddannelse for medarbejdere med en videregående uddannelse. Arbejdsmarkedets parter skal i fællesskab afdække deres forventninger fremover til den medarbejdergruppe gennem grundige analyser. På den baggrund kan uddannelsesudbud og uddannelsesformer justeres og tilpasses, og økonomien bag skal sikres.
1000 ekstra praktikvejledere
For at sikre reel kvalitet og indhold i praktikken i professionsuddannelserne foreslår FTF desuden, at regeringen afsætter penge til at uddanne 1000 ekstra praktikvejledere hvert år de kommende tre år. Muligheden for at forene teorien i uddannelsen med praksis på arbejdspladserne er helt afgørende for, hvilken kvalitet de nyuddannede kan levere på arbejdsmarkedet. De studerende skal have størst muligt udbytte af praktikken.
Reel adgang til kandidatuddannelser for alle professionsbachelorer, der ønsker at læse videre på universitetet, er også blandt FTF’s forslag. I dag begrænses professionsbachelorerne af, at universiteterne kan forlange faglige suppleringskurser som adgangsbillet – suppleringskurser, som den studerende selv skal betale. FTF foreslår, at deltagerbetalingen for suppleringskurserne afskaffes, og at der sikres gennemsigtighed i universiteternes praksis for optag på kandidatuddannelser.
Digitalisering vil påvirke arbejdsmarkedet enormt
Digitalisering vil påvirke fremtidens arbejdsmarked i et omfang, vi kun lige er begyndt at ane størrelsen af. Undersøgelser viser, at mere end 800.000 danske jobs kan være automatiseret inden for de kommende 20 år. Skarpe it-kompetencer og deres samspil med andre fagligheder kan blive afgørende for, om digitaliseringen kan omsættes i vækst og bedre kvalitet. FTF foreslår derfor, at der i regi af treparten iværksættes et analysearbejde, der kortlægger og vurderer udfordringer og muligheder i øget digitalisering i både den offentlige og den private sektor. Analysen skal munde ud i konkrete anbefalinger til bl.a. uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedets parter.
Kvalifikationer handler også om, at medarbejderne udnytter deres kompetencer bedst muligt – og med færrest mulige sygedage – i et godt arbejdsmiljø. En lang række undersøgelser dokumenterer, at ledelse har væsentlig betydning for medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø. FTF foreslår bl.a. at alle nye ledere, inden for det første år skal gennemføre en kort efteruddannelse om psykisk arbejdsmiljø.
Det hele handler om at investere i at sikre, at medarbejderne i den private og offentlige sektor har de nødvendige kompetencer og kvalifikationer til at matche både de aktuelle krav og de nye udfordringer, vi står overfor på et dynamisk arbejdsmarked i rivende udvikling.