Epinion har for LO gennemført en undersøgelse, der afdækker LO-målgruppens syn på platformsvirksomheder som fx Uber, Airbnb, Upwork m.fl. 66 procent mener, at det største problem med disse virksomheder er, at de snyder fællesskabet for skatteindtægter.
Spurgt konkret ind til Uber, svarer 70 procent, at det er urimeligt, at Uber kan undgå at indberette skat af deres virksomhed i Danmark.
? Uber unddrager sig at betale selskabsskat via skattelylande og undlader at oplyse skattemyndighederne om, hvor meget løn virksomheden udbetaler til chaufførerne. Det må skatteministeren straks få gjort noget ved. Platformene lever jo i høj grad af de store mængder data om brugerne og står for at formidle betalinger, så de oplysninger kan det ikke være svært at dele med SKAT, siger Nanna Højlund.
Hun ser frem til regeringens udspil vedrørende dele- og platformsøkonomi, som ventes offentliggjort før sommerferien af erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen.
Ja til ny smart teknologi – nej til unfair konkurrence
Lidt over halvdelen ? 51 procent ? mener, at platformsvirksomhederne skaber unfair konkurrence, og 43 procent mener, at platformsvirksomhederne medfører dårlige arbejdsvilkår som fx manglende barsel og løn under sygdom.
? Vi vil gerne byde ny teknologi og smartere forretningsmodeller velkommen ? men det er reel innovation, vi skal konkurrere på i Danmark, ikke på, hvor god man er til skatteunddragelse, siger Nanna Højlund.
Kun 2 procent ser udelukkende positive effekter ved platformsøkonomi
På spørgsmålet om, hvilke områder LO-målgruppen mener, politikerne bør håndtere i forbindelse med platformsvirksomhederne, nævner et flertal (53 procent) skattebetaling, mens 23 procent peger på arbejdsvilkår, 23 procent på lønvilkår og endnu 23 procent på uddannelse. Kun 2 procent af de adspurgte i LO-målgruppen ser udelukkende positive effekter ved platformsøkonomi.
Kontakt: Pressekonsulent Anette Bindslev, tlf. 23 38 42 14.