Tilbagevendende forandringer er i stigende grad et vilkår i det moderne arbejdsliv. I de sidste ti år har kommunalreform og den økonomiske krise ført til et omfattende forandringspres i både den private og den offentlige sektor.
Forandringer kan påvirke medarbejdernes helbred og trivsel på flere måder.
Dels kan forandringer direkte føre til øgede belastninger i arbejdet, fx i form af øget arbejdspres, uklare rammer og mindre ledelsesmæssig og kollegial opbakning. Dels er forandringsprocesser i sig selv forbundet med usikkerhed om den fremtidige organise-ring og udførelse af arbejdet, samarbejdsrelationer og hvorvidt der er plads til alle i organisationen fremadrettet.
Forandringsprocesser fører også ofte til et øget pres mens de foregår, fordi de som hovedregel gennemføres samtidig med at arbejdspladsen fortsat skal levere de samme produkter eller ydelser som før forandringen.
I dette notat sætter vi fokus på fire typer af store negative organisatoriske forandringer. Det drejer sig om: Sammenlægninger, lukninger eller fyringer, afskedigelser, personalereduktion gennem ansættelsesstop, ikke genbesættelse af stillinger eller ved aftaler om frivillig fratrædelse på ledelsens initiativ, organisationsændringer eller omlægning af arbejdsgange.