Gymnasiet er ikke kun for unge, der vil på universitetet. Rigtig mange studenter med en STX-studentereksamen i rygsækken læser videre på de mellemlange professionsrettede videregående uddannelser.
At blive klog på naturvidenskab er således en stor fordel for unge, der fx vil være sygeplejerske, fysioterapeut, datamatiker og bygningskonstruktør.
Et nyt krav om matematik på A-niveau på alle naturvidenskabelige retninger i gymnasiet vil ramme mange elever og svække lysten til at vælge naturvidenskab i gymnasiet. Det vil bl.a. ramme sygeplejerskestuderende, som har stor fordel af at have gået på en naturvidenskabelig retning i gymnasiet.
Det understreger FTF’s formand, Bente Sorgenfrey op til de kommende forhandlinger blandt Folketingets partier om en gymnasiereform. Her forventes det, at der skal luges ud i antallet af studieretninger, og naturvidenskabelige studieretninger med matematik på B-niveau kan stå for skud.
”Det vil være ærgerligt, hvis gymnasieelever føler sig presset til at fravælge naturvidenskab i gymnasiet, fordi de ikke ønsker matematik A. Det risikerer helt at skræmme nogle studerende væk fra de naturvidenskabelige retninger, som ellers er til stor gavn for samfundet,” siger FTF’s formand.
Netop studieretninger med matematik på B-niveau er imidlertid en populær løsning blandt gymnasieeleverne. Otte procent gik i 2015 ud af gymnasiet med en naturvidenskabelig studieretning med matematik på B-niveau. Fjernes denne mulighed, vil det ramme mange naturfagligt interesserede elever, der ikke nødvendigvis har behov for matematik på højt niveau, og det bliver i sidste ende et samfundsmæssigt problem, mener Bente Sorgenfrey:
”Naturvidenskab er en meget vigtig del af uddannelsen til fx sygeplejerske, fysioterapeut, datamatiker, bygningskonstruktør og mange flere. De studerende på de uddannelser behøver imidlertid ikke matematik A, men vil have stor fordel af et solidt naturfagligt udgangspunkt,” siger Bente Sorgenfrey.

Gymnasieelev: ”Matematik A ville have fået mig til at tænke mig om en ekstra gang”
Studieretningen med biologi A, matematik B og idræt B er i dag den femte mest benyttede studieretning. Christian Valentin, elev på Stenhus Gymnasium i Holbæk, har netop valgt denne retning på grund af idræt på B-niveau. For ham er det en fagkombination, der passer bedre end én med matematik på A-niveau:
”Min nuværende retning er fed, fordi vi har idræt på et meget højt teoretisk niveau. Så kan vi både røre os og få noget at vide om, hvordan kroppen fungerer. Og det passer rigtig godt sammen med biologi på A-niveau. Kombinationen af idræt B og matematik A ville fx ikke give den samme fysiologiske viden,” siger han.
Christian Valentin forklarer, at han netop ville være en af dem, der ville blive ramt af et krav om matematik på A-niveau:
”Jeg ville have tænkt to gange over det og have været mindre tilbøjelig til at vælge min studieretning, hvis jeg skulle have haft matematik på A-niveau. Jeg har ikke svært ved matematik, men jeg kunne godt mærke, at skridtet fra C til B var meget højt, og det ville det nok også være fra B til A,” siger Christian Valentin, der efter gymnasiet ønsker at uddanne sig til enten folkeskolelærer eller gymnasielærer.
43 forskere advarede sidste år: Det vil sænke undervisningsniveauet
Forslaget, der kan stå foran nye forhandlinger, blev i første omgang fremsat i forbindelse med sidste forårs afbrudte forhandlinger om en gymnasiereform med den tidligere regering. Dengang medførte det protester fra 43 forskere fra blandt andet DTU og Aalborg Universitet.
Forskerne skrev et brev adresseret til Folketingets uddannelsespolitiske ordførere, hvori de advarede imod konsekvenserne. I brevet står, at det er bekymrende, hvis for mange elever skal følge matematik på A-niveau, og at man frygter, at et A-niveau med for mange elever vil få indflydelse på niveauet for undervisningen.
De foreslår en model, hvor eleverne kan vente til efter 2.g med endeligt at til- eller fravælge matematik på A-niveau, så det er de mest motiverede, der har matematik.
Matematiklærerforeningen: Matematik kræver opmærksomme elever
Formanden for Matematiklærerforeningen, Morten Olesen, ønsker ikke at påtvinge eleverne et matematikfag, de ikke har interesse for.
”Det grundlæggende problem er, at der kan være elever med interesse for naturvidenskab, men som gerne vil trække det i en anden retning end matematik. En elev, der ikke har interesse i et fag, vil alt andet lige være uopmærksom i perioder, og lige netop et fag som matematik kan ikke tåle uopmærksomhed, fordi der hele tiden bliver bygget ovenpå,” siger han.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby ventes snart at indkalde Folketingets partier til forhandlinger om gymnasiereformen. Ingeniørforeningen, IDA, har foreslået en gymnasiemodel med én matematisk og naturfagligt orienteret studieretning og én sprogligt orienteret studieretning.