"Jeg er helt uforstående overfor, at et omprioriteringsbidrag på 1 procent kan få nogen som helst konsekvenser ude i daginstitutioner, på skoler og plejehjem. Det er helt ude af proportioner".
Sådan sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen i dag på KLs årlige kommunaløkonomiske Forum i Aalborg – det tolvte af sin slags. Mødet finder sted i dag og i morgen.
Om kommunernes kritik af, at de er blevet pålagt en ny økonomisk stramning i form af det omstridte omprioriteringsbidrag, sagde finansministeren:
"Jeg hører kun klynk og jammer fra kommunerne". Hvilket affødte en bølge af kritiske kommentarer på twitter. Bl.a. af formanden for KL’s løn og personaleudvalg, Michael Ziegler. Claus Hjort henviste til, at kommunerne altid skal bruge flere penge til "de syge, de gamle og de halte".
Formanden for KL Martin Damm pegede bl.a. på, at kommunernes har fået ekstraordinært store udgifter pga. af de mange flygtninge, der skal integreres på arbejdsmarkedet. Og understregede, at økonomiaftalen med regeringen ikke tager højde for den ekstraordinære flygtningesituation.
14.400 færre ansatte
Ifølge FTF’s beregninger betyder omprioriteringsbidragene, at kommunerne skal spare ca. 7,5 mia. kr. på velfærden de kommende fire år. Omregnet i medarbejdere bliver der ca. 14.400 færre kommunale ansatte i 2019.

Claus Hjort fastlog samtidig, at omprioriteringsbidraget er kommet for at blive som økonomisk styringsinstrument – det vil også findes om fem år, vurderede han.
Ifølge forsker ved KORA, Kurt Houlberg, har kommunerne har de seneste fem år reduceret udgifterne med mellem 11 og 12 milliarder kroner. Han har tidligere udtalt, at det er meget vanskeligt at se besparelserne gennemført, uden at de vil kunne mærkes af borgerne i form af forringet service på områder som ældre, folkeskole og daginstitutioner.
Med omprioriteringsbidraget og de allerede gennemførte besparelser vil kommunerne i 2019 have gennemført på besparelser på 18-19 mia. kr. Det er en besparelse på ca. 7,5 pct. af de kommunale serviceudgifter.
FTF mener, at omprioritering i sig selv kan være et godt redskab. Men hvis omprioriteringsbidraget skulle bidrage til reel omprioritering, skulle alle pengene tilbageføres til kommunerne og ikke som nu kunne overtages af regioner og staten.