Regeringen har 23. november 2015 fremlagt et vækstudspil med 100 forslag. Der er tale om en samling af nye og kendte forslag. Forslagene samler sig om fem hovedtemaer:
· Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet
· Gode vilkår for produktion og investeringer
· Liberalisering af planloven mv.
· Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark
· Bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser
Til at gennemføre initiativerne i den samlede strategi er der afsat over 9 mia. kr. i perioden 2015-19 inkl. de skatteelementer, der er aftalt som en del af finansloven. Regeringen forventer, at den samlede række af initiativer kan løfte BNP varigt med op mod 2,5 mia. kr. og skabe grundlag for, at virksomhederne kan øge væksten og jobskabelsen i hele Danmark.
Overordnet set er der tale om flere positive forslag fx i form af lempelser af planloven og udbredelse af bredbånd. Men det ærgrer FTF, at regeringen ikke i større grad har fokus på styrken i at udvikle et dynamisk samspil mellem den offentlige og den private sektor fx i form af offentlig privat innovation.
I det følgende gennemgås de forslag, der har størst betydning for FTF. De forslag der allerede er beskrevet i forbindelse med den netop vedtagne finanslov, beskrives ikke i dette notat, det gælder fx reduktionerne af NoX, PSO og bo- og gaveafgiften.
Lettere brug af NemID for små virksomheder
Regeringen vil gøre det muligt for virksomheder, hvor der kun er én person, som tegner virksomheden, at logge på erhvervsrettede digitale tjenester med privat NemID i stedet for virksomhedens NemID (medarbejdersignatur). Løsningen vil også fungere for de frivillige foreninger, som tegnes af én person.
FTF vurdering
Mange FTF’ere arbejder som selvstændige i små virksomheder. FTF mener, at det er vigtigt, at lempe bureaukratiet mest muligt i det offentlige såvel som i det private, og FTF bakker derfor op om den lettere adgang med NemID.
Risikovillig kapital og business angels
Nye samt små og mellemstore virksomheder får bedre mulighed for at finde risikovillig kapital. Med oprettelsen af Dansk Vækstkapital II tilvejebringes 3 mia. kr., der skal investeres og understøtte vækst og jobskabelse i nye samt små og mellemstore virksomheder.
Regeringen ønsker at skabe bedre mulighed for, at nye virksomheder med særligt vækstpotentiale kan få bedre adgang til risikovillig kapital fra private investorer i ind- og udland. Her udgør kapital fra business angels en alternativ risikovillig finansieringskilde for iværksættere, særligt i opstartsfasen.
Regeringen vil dertil etablere et offentligt-privat erhvervs- og iværksætternetværk ”DenmarkBridge”, som i Silicon Valley skal hjælpe danske iværksættere med at rejse kapital fra udenlandske investorer og samtidig bidrage til, at større danske virksomheder og danske iværksættere knytter tættere kontakt til investorer og teknologiudviklingen i Silicon Valley. DenmarkBridge skal komplementere Innovationscentret i Silicon Valleys øvrige tilbud. Netværket etableres i et samarbejde mellem Erhvervs- og Vækstministeriet, Vækstfonden, Udenrigsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet og en række private aktører.
Regeringen vil dertil sikre bedre mulighed for, at iværksættere og mindre virksomheder med et mindre finansieringsbehov kan finde supplerende finansiering i form af et lån eller en garanti i Vækstfonden.
FTF vurdering
En stærk iværksætterkultur er afgørende for vækst og jobskabelse. I fx finanssektoren er der et stærkt iværksættermiljø, og det er vigtigt, at vi som samfund skaber de bedst mulige rammer for at gøre iværksætterne flyveklare. FTF mener derfor, at det er nogle både spændende og relevante forslag fra regeringen.
Attraktive uddannelser og mere kvalificeret arbejdskraft
Regeringen vil styrke sammenhængen mellem studievalg og arbejdsmarked samt sikre adgang til uddannelse i hele landet. Derfor vil regeringen bl.a. understøtte, at erhvervsskoler opretter grundforløbsafdelinger i områder med svag uddannelsesdækning. Der afsættes 7,5 mio. kr. i en forsøgspulje.
Regeringen vil også give mulighed for, at erhvervsuddannelseselever i virksomhedspraktik kan blive indkvarteret med tilskud på erhvervsskolers kostafdelinger i tyndt befolkede områder. I dag kan kun erhvervsuddannelseselever i skoleundervisning modtage tilskud til ophold på en kostafdeling. Der afsættes 4,5 mio. kr. årligt stigende til 5,5 mio. kr. i 2018-2019. Det forventes at understøtte 125 elevers praktik.
I forhold til de videregående uddannelser vil regeringen i løbet af 2016 undersøge, hvordan større dele af en videregående uddannelse kan gennemføres andre steder end det geografiske udbudssted. Der nævnes forlagt undervisning, der skal kunne foregå på såkaldte ”erhvervscentre” og e-læring som eksempler. Dette skal supplere en decentral institutionsstruktur.
FTF vurdering
Den geografiske drænkning er afgørende for at sikre, at flere vælger erhvervsuddannelserne i overensstemmelse med 30 procent målsætningen i erhvervsuddannelsesreformen fra 2014. Hvis ikke der findes lokale uddannelsesmuligheder, fravælger de unge erhvervsuddannelserne. Derfor hilser FTF det velkommen, at regeringen prioriterer midler til at understøtte opretholdelsen af grundforløbsskoler. FTF opfordrer regeringen til, at den kommende udbudsrunde for erhvervsuddannelserne ligeledes benyttes til at sikre en tilpas geografisk spredning, der bl.a. muliggør grundforløbsskoler, hvor det er geografisk relevant.
FTF støtter op om ambitionen om, at alle dele af Danmark har adgang til videregående uddannelser af høj kvalitet. Derfor er det også relevant at undersøge, hvordan nye teknologier og organisationsformer kan understøtte dette mål. Det er helt afgørende, at ambitionen om geografisk spredning ikke fører til, at de nye tilbud er af ringere kvalitet end de som kendes i dag. Det skal påpeges, at i en kontekst, hvor institutionerne forventeligt skal spare op imod 8 procent over de næste fire år, er der en betydelig risiko for, at disse initiativer ikke vil have de fornødne ressourcer til at kunne opretholde en kvalitet, som kan sammenlignes med de ordinære uddannelsestilbud.
Bedre videnoverførsel og udnyttelse af lokale erhvervsmuligheder.
Som led i flere initiativer for at styrke videnoverførsel mellem virksomheder og forskningsinstitutioner mv. vil regeringen styrke vidensamarbejde i udviklingskontrakterne med de videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner og GTS’erne, og sætte særligt fokus på institutionernes samspil med de lokale og regionale virksomheder.
FTF vurdering
FTF er enig i, at det er et vigtigt mål at styrke viden overførsel mellem uddannelses- og forskningsinstitutioner og virksomheder. Professionshøjskoler og erhvervsakademier er både geografisk og indholdsmæssigt godt positioneret i forhold til at løfte denne opgave. Dog er deres ressourcer til forsknings- og udviklingsarbejde til glæde for de lokale virksomheder meget små sammenlignet med universiteterne. Til sammenligning udgør bevillingen til forskning og udvikling på professionshøjskoler og erhvervsakademier omkring fire pct. af universiteternes basisforskningsbevilling.
Styrkelse af dansk luftfart til gavn for erhvervslivet
Regeringen vil udarbejde en luftfartspolitisk strategi, som bl.a. vil inddrage mulighederne for at tiltrække yderligere trafik til de danske lufthavne for derved både at tiltrække og styrke virksomheder i hele landets konkurrenceevne.
FTF vurdering
FTF deler regeringens syn på vigtigheden af at styrke dansk luftfart, men den endelige vurdering af forslaget afhænger af, hvad regeringens strategi ender med at anbefale.
Ændret planlov
Ved at ændre reglerne i bl.a. planloven og naturbeskyttelsesloven om beskyttelse nær de danske strande og kyster, gives der bedre mulighed for at tilbyde bebyggelse langs kysterne, og for at turistvirksomheder kan få mulighed for at opstille mindre faciliteter som fx kiosker og toiletter mv. ved strandene. Dertil vil regeringen tillade, at alle overflødiggjorte bygninger kan tages i brug til anden anvendelse, herunder ferieboliger.
FTF vurdering
Et af forslagene i FTF og LO’s valgkampsudspil var netop at ændre planloven, så der kunne drives erhverv i tomme bygninger, og FTF støtter derfor forslaget. FTF er dog bekymrede for forslaget om, at bebygge en større del af vores kyster. Der kan naturligvis være eksempler på områder, hvor der kan bygges, men hensynet til vores ubebyggede natur må være afgørende.
Bedre bredbåndsdækning
Regeringen vil etablere en statslig bredbåndspulje som forsøgsordning på fire gange 75 mio. kr. til udrulning af bredbånd i 2016-2019.
FTF vurdering
FTF har i både vækstudspillet ’Sammen om vækst’ og i det fælles valgkampsudspil med LO slået et slag for bedre bredbåndsdækning, og FTF støtter derfor forslaget.
Nedsat pendlerafgift på Storebælt
Regeringen vil gøre det billigere at pendle over Storebælt. Prisen på et pendlerkort for bilister reduceres fra 3.920 kr. til 3.000 kr. pr. måned, mens det særlige pendlerfradrag på Storebælt øges fra 90 til 110 kr. pr. tur.
FTF vurdering
Generelt skærer regeringen i de tiltag, der skulle skabe grøn omstilling, hvilket også kan ses på transportområdet. Regeringen sætter således prisen på bilture over Storebælt ned, samtidig med, at regeringen i forbindelse med den netop vedtagne finanslov fjerner statens jernbanetilskud til Storebæltsforbindelsen. Det er svært at se, at pendlere i tog ikke også er med til at skabe et sammenhængende Danmark. Desuden er den manglende prioritering af grøn omstilling kortsigtet og uklog.
Udflytning af statslige arbejdspladser
Med udspillet ”Bedre balance” flyttes ca. 3900 statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til 38 byer rundt om i landet.
FTF vurdering
FTF støtter målsætningen om et mere sammenhængende Danmark, men er kritisk i forhold til at bruge udflytning af arbejdspladser som middel. Ifølge en analyse fra Det Økonomiske Råd viser erfaringerne fra Norge og England, at der ikke skabes afledt privat beskæftigelse som følge af udflytningen. Samtidig opstår der et produktivitetstab, idet meget få medarbejdere følger med, når arbejdspladsen udflyttes.
I stedet for at ødelægge velfungerende styrelser mv. i København, bør regeringen fokusere på tiltag, der rent faktisk skaber et sammenhængende Danmark. Der peger DØR bl.a. på vigtigheden af gode lokale uddannelsesmuligheder.
Bilag – oversigt over regeringens 100 forslag
Bedre rammer for landbrugs- og fødevareerhvervet
1.1 Fødevare- og landbrugspakke
– Ophævelse af randzoneloven
– Ændring af gødskningsloven og handlingsplanfor målrettede tiltag og regulering.
– Afskaffelse af sprøjte- og gødskningsforbuddet på § 3-naturarealer
– Målprogram for mere præcis viden om hvor der udledes kvælstof
– Nye kollektive kvælstofvirkemidler
– Afskaffelse af krav om flere efterafgrøder
– Harmonikrav for slagtesvin hæves til EU-niveau
– Færre vandløb i vandområdeplanerne
– Adskillelse af regulering af stald og mark
– Smidigere miljøgodkendelser til husdyrbrug
– Kontrolstrategi for fødevare- og landbrugssektoren
– Kødkontrol på små slagtehuse
– Dansk akvakultur i vækst
– Styrkede vækstmuligheder for fiskeri og akvakultur
1.2 Bedre adgang til finansiering
– Etablering af Dansk Landbrugskapital
– Styrkelse af Vækstfondens finansieringsløsninger til landbrug
Gode vilkår for produktion og investeringer
2.1. Lavere skatter og afgifter, færre byrder samt styrket tiltrækning af investeringer
– Målrettede PSO-lempelser for el-intensive virksomheder
– Nedsættelse af NOx-afgiften
– Bedre vilkår for familieejede virksomheder og generationsskifte
– Mere enkel og konkurrencedygtig erhvervsbeskatning
– Udvidelse af tonnageskatordningen med mobile borerigge
– Enklere brandregulering, mere effektiv byggesagsbehandling og øget konkurrence med henblik på lavere omkostninger ved byggeri
– Mindre energispild i virksomheders ventilation og nedlæggelse af obligatorisk eftersynsordning for ventilationsanlæg
– Lettere brug af NemID for små virksomheder
– Bedre overblik over nedgravede ledninger kan give besparelser ved gravearbejde
– Styrkelse af dansk luftfart til gavn for erhvervslivet
2.2. Vækstkapital til nye og mindre virksomheder
– Dansk Vækstkapital II
– Fremme af Business Angels investeringer samt oprettelse af erhvervs- og
iværksætternetværket ”DenmarkBridge”
– Vækstfondens rammer for lån, garantier og kautioner udvides, så flere iværksættere og mindre virksomheder kan finde finansiering
2.3. Attraktive uddannelser og mere kvalificeret arbejdskraft
– God adgang til uddannelser i hele landet og bedre vilkår for campusmiljøer og lokale grundforløbsafdelinger på erhvervsskoler
– Dækning til bolig- og transportudgifter for erhvervsuddannelseselever i praktik
– Landdistriktsvækstpiloter, øget mobilitet hos ledige og styrket sammenhæng mellem erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen
– Et mere målrettet og fleksibelt AMU-system der matcher virksomhedernes kompetencebehov
2.4. Bedre videnoverførsel og udnyttelse af lokale erhvervsmuligheder
– Erhvervspartnerskab for avanceret produktion og designprogram for små og mellemstore virksomheder
– Analyse af mulighederne for at fremme produktion og anvendelse af avancerede biobrændstoffer
– Styrket samspil mellem videregående uddannelsesinstitutioner og virksomheder samt mellem Danmarks Innovationsfond og regionale videnmiljøer
– Målrettet erhvervsindsats i områder ramt af økonomisk tilbagegang, ændret organisering af lokale aktionsgrupper og nye frikommuneforsøg skal styrke håndtering af lokale udfordringer for vækst
Liberalisering af planloven mv.
3.1. Friere rammer for kommunernes planlægning og administrative lettelser
– Mindre statslig indblanding i kommunernes planlægning
– Kortere høringsfrister, fleksible rammer for kommunernes planlægning og nyt klagenævn
3.2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikterne og for produktion
– Ny anvendelse af tomme bygninger til gavn for iværksætteri og virksomheder
– Bedre og mere tidssvarende rammer for landbruget mv. ved udvidelse og opførelse af ny bebyggelse
– Nye muligheder for omdannelse og udvikling af mere attraktive landsbyer
– Fleksible muligheder for udlejning og anvendelse af sommerhuse
– Større hensyn til produktionsvirksomheder i den kommunale planlægning
3.3. Større kommunal frihed til planlægning langs kysterne
– Ophævelse af kystnærhedszonen men fortsat beskyttelse af natur og miljø
– Ændring af strandbeskyttelsesreglerne
3.4. En national turismestrategi og nye forsøgsprojekter for kyst- og naturturisme
3.5. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandlen
– Færre restriktioner på butikkers størrelse og placering
– Udvalgsvarer – kommunerne skal have frie rammer til planlægningen
– Dagligvarer – større fleksibilitet omkring butiksstørrelser men behov for fysisk nærhed
– Andre forslag til at understøtte fleksibilitet i detailhandlen
3.6. Planlægning i de større byer
– Revision af landsplandirektivet for hovedstadens planlægning
– Færre krav om almene boliger i forbindelse med lokalplanlægningen af nye boligområder
Gode muligheder for at bo og leve i hele Danmark
4.1. God mobil- og bredbåndsdækning
– Etablering af en statslig bredbåndspulje, bedre mulighed for at udnytte eksisterende passiv infrastruktur til bredbånd og ambitiøse dækningskrav i kommende frekvensauktioner
4.2. Boliger og erhvervsejendomme i landdistrikterne
– Bedre mulighed for finansiering af boliger og erhvervsejendomme
– En mere effektiv nedrivning med flere private midler samt større involvering af de lokale kræfter
– Udvidelse af flexboligordningen
4.3. Bedre fremkommelighed i hele landet
– Lavere transportudgifter til og fra de små øer samt en driftssikker færgebetjening
– Nedsat pendlerpris på Storebælt, højere hastigheder og lavere aldersgrænser for kørekort
– Bedre vilkår for etablering af institutioner og dagtilbud
– Gode sundhedsydelser er vigtige for trygheden i alle dele af landet
– Forsøg med fjernundervisning i folkeskolen og mere fleksibilitet ift. fælles ledelse
Bedre balance i fordelingen af statslige arbejdspladser
5.1. Statslige arbejdspladser fra hovedstadsområdet til landets fire regioner
– Flytning af ca. 3.900 statslige arbejdspladser fra hovedstaden til de fire øvrige regioner
– Politiuddannelse og geografisk balanceret kulturpolitik