Beskæftigelseskonto med fleksibel genoptjening
Aftalepartierne er enige om at indføre en månedsbaseret beskæftigelseskontomodel med fleksibel genoptjening. Beskæftigelse opnået i løbet af dagpengeperioden forlænger retten til dagpenge, når den ordinære to-årige dagpengeperiode er opbrugt.  Forlængelse af dagpengeperioden sker i forholdet 1:2, og forlængelsen kan højest være på 1 år.
FTF-vurdering
FTF er godt tilfreds med, at aftalepartierne har taget kommissionens anbefalinger om fleksibel genoptjening og forlængelse af dagpengeretten til sig. Det er med til at øge trygheden i dagpengesystemet, at flere får en længere dagpengeperiode og færre falder ud af dagpengesystemet.
Hensigten med den ny fleksible genoptjeningsmodel er, at give den ledige en stærkere arbejdsmarkedstilknytning og dermed øge chancen for, at ledige opnår varig beskæftigelse.

Optjening af dagpengeret 
Der er enighed om, at optjening af dagpengeret fremover skal baseres på indkomst frem for på timer for personer, der ikke er i berøring med dagpengesystemet. Dagpengeretten skal fremover optjenes på baggrund af indkomst svarende til 212.400 kr. (2014- niveau) inden for de seneste tre år. 
Der vil højest kunne medregnes 17.700 kr. pr. måned. Det betyder at ingen kan optjene dagpengeret på mindre end 12 måneder, uanset indkomstniveau.
FTF-vurdering
Det er positivt, at aftalepartierne gennemfører Dagpengekommissionens anbefaling om, at overgå til månedsbaseret dagpengesystem. Et månedsbaseret dagpengesystem giver mulighed for at udnytte registerbaserede oplysninger mere effektivt, fordi eIndkomstregistret er baseret på månedlige indkomster. Det vil fx betyde, at ukontrollabelt arbejde ikke længere skal omregnes til timer. Med indkomstbaseringen stilles alle derfor lige.
Forbrug af dagpengeret
Forbrug af dagpenge skal fremover beregnes i timer frem for uger. Forbruget af dagpenge opgøres og afregnes fremover månedsvis, hvilket giver mulighed for at basere systemet på registeroplysninger. Det betyder fx, at 15 timers ledighed i en uge vil medføre et forbrug på 15 timer i stedet for en hel uges dagpengeret (37 timer).
FTF-vurdering
Den nye opgørelsesmetode er en del af Dagpengekommissionens anbefalinger. Den nye tællemetode betyder i praksis, at dagpengeperioden udstrækkes i overensstemmelse med de timer, der er udbetalt dagpenge for. Det betyder de facto en længere dagpengeperiode sammenlignet med i dag.
Ny satsberegning
Dagpengesatsen for lønmodtagere skal beregnes på baggrund af lønindtægten i de 12 måneder med højeste lønindtægt inden for de seneste 24 måneder. Dagpengesatsen beregnes på baggrund af de 12 måneder med den højeste indkomst fra ustøttet beskæftigelse inden for de seneste 24 måneder. Beregningsperioden på 24 måneder forlænges automatisk efter samme regler som optjeningsperioden (dvs. ved sygdom, barsel mv.).
Der skal som i dag være tale om arbejde, der er udført i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår.
Med den nye satsberegning bortfalder muligheden for, at ledige, der ikke har en periode, der opfylder kravene til at få en individuelt beregnet sats, kan få dagpenge med en fast sats.
Dimittender vil – som i dag – have mulighed for at få foretaget en genberegning af satsen 6 måneder efter, at dagpengeretten er indtrådt.
FTF-vurdering
FTF finder det positivt at aftalepartierne viderefører en anbefaling fra Dagpengekommissionen. Den nye satsberegning betyder, at satsen er beskyttet, og at ledige kan tage jobs til lønninger under deres beregningsgrundlag uden at blive genberegnet til en lavere sats. Derved skabes bedre mulighed for at tage alle typer jobs fx i genoptjeningsøjemed uden at blive stillet ringere økonomisk.
Set i lyset af de voldsomme satsnedsættelser på dimittendområdet, er det er vigtigt, at dimittender fortsat kan få hævet satsen efter de nuværende regler pba. 3 måneders arbejdsindkomst og med virkning 6 måneder efter dagpengerettens indtræden.
Supplerende dagpenge og overskydende timer
Aftalepartierne har ikke indgået en aftale om supplerende dagpenge eller overskydende timer. De mener, at der et behov for at belyse Dagpengekommissionens anbefalinger og overvejelser omkring supplerende dagpenge og overskydende timer yderligere. De vil se på, hvordan hensynene til digitalisering og registerbasering af dagpengesystemet bedst afvejes med hensynene til, at ledige tilskyndes til at tage al beskæftigelse, at forsikrede ikke fastholdes i delvis ledighed, og at undgå utilsigtet brug af dagpengesystemet.
Dagpengekommissionen har anbefalet, at supplerende dagpenge forbruges i måneder i stedet for uger, at indføre en fleksibel mulighed for genoptjening, og at reglerne om overskydende timer afskaffes med henblik på at forenkle dagpengesystemet for både a-kasserne og de ledige.
Aftalepartierne er enige om, at en ny model for supplerende dagpenge og overskydende timer skal holdes indenfor aftalens samlede økonomi og samlede strukturelle beskæftigelsesvirkning.
FTF-vurdering
Dagpengekommissionen har undersøgt spørgsmålene om de supplerende dagpenge og om overskydende timer grundigt. Det er derfor lidt mærkeligt, at det ikke har været muligt for aftalepartierne, at finde en løsning på de områder.
Det er vigtigt, at den samlede dagpengereform også kommer til at finde fornuftige løsninger og det vil derfor være naturligt, at arbejdsmarkedets parter indgår i arbejdet om udformningen af regler for de supplerende dagpenge og overskydende timer.
Karensdage ved høj ledighed
Der indføres en karensdag hver fjerde måned for personer med høj ledighed, svarende til 3 karensdage pr. år for fuldtidsledige. Man kan undgå karensdagene ved at have været i fuldtidsbeskæftigelse mere end 20 dages fuldtidsbeskæftigelse, svarende til 23 pct. beskæftigelse, inden for de 4 måneder. Karensdagene betragtes som dage på dagpenge og forbruger af dagpengeretten.
Aftalepartierne er enige om at sikre, at ledige ikke kan undgå karensdagene ved i en kort periode at frasige sig dagpengeretten og modtage andre indkomstoverførsler i perioden.
FTF-vurdering
Det er positivt, at aftalepartierne har lyttet til lønmodtagernes anbefaling og begrænser antallet af årlige karensdage til 3 dage frem for 8 årlige dage, som et flertal i kommissionen har anbefalet.
Dimittender
Dimittendsatsen nedsættes til 71,5 pct. af dagpengemaksimum for ikke-forsørgere frem for de nuværende 82 pct. Dimittendsatsen på 82 pct. fastholdes for forsørgere.
Personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller tre halvårlige semestre, kan efter gældende regler opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår efter uddannelsens afslutning. Reglerne indebærer, at tidspunktet for den afsluttende eksamen kan være afgørende for, om en person er berettiget til dagpenge.
Aftalepartierne er enige om at ændre reglerne således, at en person, der gennemfører en uddannelse normeret til mindst 18 måneder, kan opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår, desuagtet at uddannelsens faktiske varighed er under 18 måneder, så længe den studerende har fulgt studieplanen for uddannelsen og ikke en individuelt tilrettelagt studieplan.
FTF-vurdering
FTF er stærk utilfreds med den måde aftalepartierne har valgt at finansiere forbedringen af dagpengesystemet på.
Det er ikke tilfredsstillende, at dimittender i den grad skal betale. Kommissionen har i enighed peget på en model, hvor der både er taget hensyn til behovet for finansiering på den ene side og hensynet til at til sikre at dimittender bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedssystemet frem for presses over mod det sociale system.
FTF vurderer, at der er en udtalt risiko for, at ændringerne vil ændre på den stabile rekruttering til dagpengesystemet blandt unge med en videregående uddannelse, som set over et livsforløb har en meget lav ledighed sammenlignet med faglærte og ufaglærte.
Dertil kommer, at sondringen mellem forsørgere og ikke-forsørgere ikke hører hjemme i dagpengesystemet.
FTF hilser det velkomment, at studerende som gennemfører en uddannelse normeret til 18 måneder nu igen kan modtage dimittend-dagpenge. FTF er dog ikke tilfreds med, at muligheden ikke forelægger, hvis studietiden kommer under 18 måneder som følge af meritoverførsel. Det vil virke hæmmende på ønsket om at øge fleksibiliteten i uddannelsessystemet.
G-dage
Antallet af G-dage harmoniseres til to dage for alle typer af ansættelser, der er omfattet af de gældende regler for G-dage. I 2014 blev det som et led i beskæftigelsesreformen aftalt at udfase G-dage for ansættelsesperioder under 3 måneder, så de for denne typer af ansættelser helt bortfalder fra 2018. I modsætning hertil, er der fortsat 3 G-dage for ansættelsesperioder over 3 måneder. Med harmoniseringen ligestilles beskæftigede uanset ansættelsesforholdets varighed. Herved modvirkes det, at arbejdsgivere i særlig grad tilskyndes til kortvarige ansættelser frem for længerevarende ansættelser.
FTF-vurdering
Aftalen på G-dageområdet svarer til Dagpengekommissionens anbefalinger. Det er positivt. Det er vigtigt, at arbejdsgiverne også bidrager til dagpengesystemet – omend der kun er tale om et beskedent bidrag.
Tiltag for personer med omfattende brug af dagpengesystemet
Der indføres særlige regler for personer med lang tids brug af dagpengesystemet over en længere periode. Det er aftalt, at personer, der har modtaget dagpenge svarende til sammenlagt fire år inden for de seneste otte år, får reduceret dagpengeretten med én måned.
FTF-vurdering
Forslaget er en del af Dagpengekommissionens forslag, som FTF og LO dog ikke har tilsluttet sig. Beregninger i dagpengekommission har faktisk vist, at det er en myte, at mange ledige modtager dagpenge i årevis. Det drejer sig kun om 700 ledige, som har modtaget dagpenge længere end 4 år inden for de 8 år.
Arbejdsgruppe om selvstændige, honorarlønnede og freelancere
Regeringen vil nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter, som skal se på dagpengesystemet for selvstændige, honorarlønnede og freelancere. Anbefalingerne fra arbejdsgruppen må ikke indebære højere strukturel ledighed, lavere strukturel beskæftigelse, svækkelse af de strukturelle offentlige finanser eller den finanspolitiske holdbarhed.
FTF-vurdering
Det er tilfredsstillende, at regeringen i tråd med Dagpengekommissionens anbefalinger vil en arbejdsgruppe, der skal komme med bud på dagpengesystemet for selvstændige, honorarlønnede og freelancere. Arbejdsgruppen får dog vanskelige vilkår, når tiltagene skal være økonomisk neutrale. Det er også bekymrende at der ikke er sat en tidsfrist for arbejdet, lige som kommissionen anbefalede.