Nulvækst. Ordet i sig selv klinger underligt hult og selvmodsigende. Vellykket politisk retorik, kalder de det på Christiansborg. Venstre er begyndt at kalde nulvækst for udgiftsstop. Ifølge Venstre handler det om ikke at bruge flere penge i det offentlige, end vi gør i dag.

”Det vil ikke gå ud over velfærden,” siger Lars Løkke beroligende, mens regeringspartierne bliver blege i ansigterne. Og med god grund. Venstre har nemlig haft held med at overbevise danskerne om, at nulvækst bevarer velfærden på sit nuværende niveau. Men virkeligheden er en anden.

Hvis politikerne indfører nulvækst vil vi på landsplan miste 32.000 offentlige job i kommuner, regioner og stat frem mod 2020 set i forhold til regeringens nuværende økonomiske plan. I Nordsjælland betyder det blandt andet, at der vil være 222 færre pædagoger, 243 færre sosu’er og 220 færre lærere. I alt bliver der 1.284 færre offentligt ansatte i 11 de nordsjællandske kommuner, som Frederiksborg Amts Avis dækker. Det viser FTF’s beregninger.

Forringer velfærden
Konsekvensen af nulvækst er altså en væsentlig forringelse af velfærden, når færre ansatte skal tage sig af flere børn, ældre og borgere. Årsagen er, at befolkningen hele tiden vokser og har brug for børnepasning, skoletilbud og pleje af de stadig flere ældre borgere. Men er vi pga. udgiftsstop eller nulvækst i det offentlige klar til at passe vores børn og ældre selv? Sidde i kø på hospitalerne? Og få et ”desværre, vi har ikke tid”, når vi ringer til politiet?

Vi kan ikke spare os til bedre velfærd, lad os slå det fast. Dermed ikke sagt, at den offentlige sektor ikke kan blive bedre. Vi kan og skal gøre arbejdet mere effektivt. Sygeplejersker skal ikke bruge flere timer på at skrive journaler end på at være sammen med patienterne. Og pædagoger skal ikke sidde til timelange møder, når der er brug for, at de er sammen med vores børn.

Afskaf unødvendigt bureaukrati
Vi skal afskaffe det unødvendige bureaukrati og få tyndet ud i de stakke af journaler, sagsmapper, registreringer og dokumenter, der fylder på de offentlige skriveborde. Først da udnytter vi ressourcerne hos de kompetente fagpersoner i den offentlige sektor, der hver dag forsøger at gøre det, de er uddannet til. Det, de elsker. At passe på alle os andre og sørge for, vi har det godt. 

Men effektiviseringer betyder ikke, at det offentlige ikke har brug for penge. Faktisk skal vi tilføre 11 milliarder kroner frem til 2020 for bare at opretholde vores nuværende velfærdsniveau, fordi befolkningen vokser. Det viser beregninger fra FTF. Og så er der ikke engang råd til udvikling af velfærden og indkøb af de nyeste eksempelvis medicinske produkter mv. til sygehuse og plejehjem.

Den offentlige sektor kræver, ligesom den private, investeringer i effektive arbejdsmetoder, udstyr og uddannelse. Det er investeringer, der er afgørende for at sikre konkurrenceevne, gode rammer for den private sektor og ikke mindst en bedre livskvalitet for vores, børn, ældre og syge. Det er investeringer, der sikrer, at vi alle kan gå igennem livet og være trygge, veluddannede og dermed effektive på vores job.

Offentlig sektor gavner den private
Den offentlige og den private sektor er altså afhængige af hinanden. Det er den solide tohjulede cykel, der har gjort den danske samfundsmodel til en af verdens mest velfungerende. Men det er også en tohjulet cykel, der får svært ved at køre videre, hvis en eventuel ny regering punkterer fordækket med nulvækst.

Konsekvensen af nulvækst og udgiftsstop er, at vi kommer til at hente vores børn i samme hjørne i børnehaven, hvor vi placerede dem om morgenen, og se vores ældre blive forsynet med bleer, fordi plejepersonalet ikke har tid til at følge dem på toilettet. Vil vi virkelig det? Skal vi ikke hellere blive på den danske velfærdsvej i stedet for at lægge sømmåtter ud for fremtiden?