Et flertal i Folketinget – den såkaldte Arbejdsmiljøforligskreds bestående af Socialdemokraterne, Radikale samt Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative – har offentliggjort et nyt arbejdsmiljøforlig med 15 konkrete initiativer. Når det er denne kreds, der laver en aftale om arbejdsmiljøet, er det fordi, det er disse partier, der tidligere har indgået en aftale om den danske arbejdsmiljøstrategi, og forliget indeholder initiativer, der ændrer på denne. 

Et enigt Arbejdsmiljøråd fremsendte sidste år en række anbefalinger til ministeren om en tilpasning af arbejdsmiljøindsatsen, og forliget er i høj grad bygget oven på Rådets forslag til ministeren, idet en række af de væsentligste initiativer helt eller delvist er i overensstemmelse med Rådets anbefalinger.  FTF er derfor i det store og hele meget tilfreds med udspillet.
De 15 forslag falder i to hovedgrupper, hvor den ene del handler om at målrette arbejdsmiljøindsatsen, og hvor den anden andel del handler om højere straffe og mere opmærksomhed på de arbejdspladser, der ikke overholder loven. 
I den første gruppe findes følgende forslag (stjerne markerer, at der er tale om et forslag fra Arbejdsmiljørådet):

  •  Flere tilsyn med virksomheder med de største arbejdsmiljøproblemer * 
  •  Flere oplysninger skal tælle med, når en virksomhed udvælges til tilsyn *
  •  Tilsyn skal gennemføres dér, hvor arbejdet bliver udført
  •  Nystartede virksomheder skal have tilsyn tidligere
  •  Arbejdsmiljøcertificerede virksomheder med problemer kan få tilsyn
  •  Bedre kontrol af arbejdsmiljøcertificeringen
  •  Arbejdstilsynet og branchearbejdsmiljøråd skal koordinere deres indsats *
  •  Målrettet adgang til Arbejdstilsynets vejledninger
  •  Risikobaserede tilsyn skal varsles digitalt
  •  Forsøg med anmeldelse af risikobaserede tilsyn *
  •  Undersøgelse af metode til at udvælge virksomheder til tilsyn *

Arbejdstilsynet anvender to metoder til at vælge virksomheder, der skal have et tilsyn: Det risikobaserede tilsyn og det stikprøvebaserede tilsyn. Det risikobaserede tilsyn er baseret på et risikoindeks bygget op på en række parameter, hvor hver enkelt virksomhed får et risikotal. De virksomheder med de højeste risikotal får besøg af arbejdstilsynet. Det stikprøvebaserede tilsyn er i sagens natur et helt tilfældigt valg mellem arbejdspladser med et lavt risikotal.
Fordelingen mellem de to typer tilsyn er i øjeblikket 55 pct. risikobaseret og 45 pct. stikprøvebaseret. Nye tal for de to typer tilsyn viser imidlertid, at det risikobaserede tilsyn finder dobbelt så mange overtrædelser af Arbejdsmiljøloven, og derfor må anses for en langt bedre udnyttelse af Arbejdstilsynets ressourcer. På den anden side må ingen kunne føle sig sikker på ikke at få et tilsynsbesøg, så det er nødvendigt at opretholde en del stikprøvetilsyn.
FTF har konkret anbefalet ministeren, at det risikobaserede tilsyn skal udgøre 75 – 80 pct. af det almindelige tilsyn, og vi er derfor glade for, at forligskredsen er blevet enige om 80 pct. 
Efter FTF’s opfattelse vil initiativerne også betyde en styrkelse af indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø. FTF har været meget aktiv i Rådet til at anbefale ministeren, at anmeldte erhvervsbetingede lidelser skal indgå i det risikoindeks, der styrer risikotilsynet, så er vi meget tilfredse med initiativ 2, der netop skal undersøge denne mulighed. Dertil kommer, at en sammenligning mellem det risikobaserede og det stikprøvebaserede tilsyn har vist, at det risikobaserede tilsyn afdækker mere end dobbelt så mange problemer med det psykiske arbejdsmiljø (i 4,4 pct. af besøgene mod 1,9 pct. af besøgene i det stikprøvebaserede tilsyn). Når det risikobaserede tilsyn øges til 80 pct. vil det altså afdække langt flere problemer med det psykiske arbejdsmiljø.  
Endelig har initiativ 7 om en bedre koordinering mellem Arbejdstilsynet og BAR’ene stået på FTF’s ønskeseddel længe, så vi kan kun hilse initiativet velkomment.
Der er 4 forslag i den anden gruppe: 

  • Grove overtrædelser skal give højere bøder *
  • Tilsyn med virksomheder, der groft overtræder reglerne, skal skærpes *
  • Brud på arbejdsmiljøregler skal hurtigt følges op *
  • Regler om samarbejde om sikkerhed og sundhed skal skærpes * 

Det er indlysende, at hårdere økonomiske sanktioner for overtrædelser af Arbejdsmiljøloven vil være et virksomt middel mod de arbejdsgivere, der spekulerer i at tjene penge på et dårligt arbejdsmiljø, så det har Rådet i enighed også selv peget på. FTF havde dog gerne set, at bødestørrelserne blev væsentligt højere end det, der nu er enighed om.
Det sidste forslag, om at skærpe reglerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed, har baggrund i Arbejdsmiljørådets anbefalinger til ministeren i forbindelse med sidste års evaluering af de nye regler om arbejdsmiljøorganisationen fra 2010. Evalueringen viste bl.a., at der var en del arbejdsmiljøorganisationer, der ikke fik tilbudt den årlige supplerende uddannelse, og at mange ikke fik udarbejdet en uddannelsesplan for arbejdsmiljøorganisationens medlemmer. Arbejdsmiljørådet foreslog en række initiativer på den baggrund, herunder to elementer, som FTF fandt meget vigtige: At arbejdsgiverne skal kunne dokumentere, at de har tilbudt efteruddannelse og at kompetenceudviklingsplanen skal behandles som en del af den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Der iværksættes en ny undersøgelse af AMO-reglerne, der skal være afsluttet inden 2020.  
Initiativerne iværksættes som hovedregel fra 1. januar 2016.
Men der mangler noget væsentligt
Et meget vigtigt element i Arbejdsmiljørådets anbefalinger til ministeren var, at balancere arbejdsmiljøindsatsen, så der både skal bruges pisk og gulerod. Helt konkret foreslår Arbejdsmiljørådet, at de arbejdspladser, som gør en særlig indsats for at forebygge arbejdsmiljøproblemer og/eller fastholde medarbejdere, der på grund af nedsat arbejdsevne, risikerer at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, får tildelt en konkret økonomisk belønning. Det forslag har ministeren desværre ikke valgt at tage med, hvilket FTF stærkt beklager. Det er helt generelt et vigtigt element, at vi kan være i stand til at fremstille et godt arbejdsmiljø som noget positivt, og det ses jo tydeligt ved uddelingen af Rådets årlige arbejdsmiljøpriser, at der er mange arbejdspladser, der tænker sådan.
FTF havde også meget gerne set, at ministeren havde fulgt Arbejdsmiljørådets anbefalinger af, at man på den enkelte arbejdsplads kan aftale at lægge den supplerende efteruddannelse sammen, så man eksempelvis kunne tage 3 dages efteruddannelse en enkelt gang i den toårige valgperiode. 
Teksten fra arbejdsmiljøforliget og indholdet i de enkelte forslag kan ses i det vedhæftede link.