Er arbejdsmiljø en byrde for erhvervslivet, Vestager?

Selvom finanskrisen er ovre, døjer EU stadig med store og vedvarende følgeskader; arbejdsløsheden er høj og investeringslysten lav.
Derfor har EU-Kommissionen helliget sig jagten på vækst og jobskabelse i EU med en investeringsplan til ca. 300 milliarder euro, og et arbejdsprogram der bl.a. vil lempe reglerne for små- og mellemstore virksomheder.
Arbejdsprogrammet blev fremlagt i december 2014 og indeholder bl.a. 23 forslag til ny lovgivning og opfølgninger på igangværende tiltag. ”Historisk få”, betegnede Margrethe Vestager antallet af EU-Kommissionens initiativer for nylig på FTF’s, LO’s og Akademikernes fælles EU-konference.
Derfor var det også helt i tråd med EU-Kommissionens arbejdsprogram, da konkurrencekommissær Margrethe Vestager d. 14. januar her på Altinget skrev, at ”Vi skal luge ud i EU’s lovjungle”.

Alt i alt får man indtryk af at EU-Kommissionen betragter mindre EU-regulering som en god ting i sig selv. Uanset hvilken slags regulering det ellers måtte være.
Budskabet om at fjerne uhensigtsmæssig EU-regulering, bakker vi op om i FTF. Men kæden knækker for EU-Kommissionen når man udskyder eller ligefrem dropper direktiver, der tilsigter at forbedre arbejdsmiljø, klima og sundhed. Det harmonerer dårligt med gentagne forsikringer fra Juncker og co. om at målrettet og smartere regulering ikke går ud over arbejdstagerrettigheder og arbejdsmiljø.
For eksempel trak den tidligere EU-Kommission under Barroso i juni et forslag tilbage, der skulle forbyde kræftfremkaldende stoffer på arbejdspladser. Det har Juncker og co. efterfølgende blåstemplet, samt fulgt op med at skyde et barselsdirektiv til hjørne, der skulle beskytte gravides ret til barsel for at undgå sygdom og nedslidning på arbejdet.
Begge direktiver har fået kniven, fordi det blev betragtet som ”administrative byrder” for små- og mellemstore virksomheder at være underlagt barselskrav og et minimum af sundhedsforanstaltninger.
I FTF mener vi, at det er under al kritik at EU-Kommissionen er villige til at strække sig så langt for erhvervslivet på områder som arbejdsmiljø og medarbejdersundhed. Det burde være helt unødvendigt at minde EU-Kommissionen om, at raske og tilfredse medarbejdere er en konkurrencefordel, og ikke en byrde, for virksomhederne. Og desuden er doktrinen om at investeringslyst kun spirer, hvis det gøres ”lettere” at drive virksomhed, for blåøjet.
I den offentlige debat er der en tendens til at overvurdere administrative byrders betydning for vækst og jobskabelse. For eksempel har OECD påvist, at byrdefulde regler i høj grad kan afhjælpes ved bedre administration.
Virksomhedernes investeringslyst er derimod tosidet. De private investorer rundt omkring i Europa kommer kun på banen, hvis de har en forventning om at forbrugerne aftager deres produkter. Og forbrugernes købelyst afhænger af, om de føler sig trygge ved at bruge penge frem for at spare op.
EU-Kommissionen modarbejder kort sagt sin egen investeringsplan, så længe man ikke også prioriterer den sociale dimension af den økonomiske planlægning.
Det er sund fornuft at fjerne uhensigtsmæssig EU-regulering, men direktiver om arbejdsmiljø og medarbejdersundhed er og bliver ingen administrativ byrde for virksomheder. De er tværtimod reguleringer, der skaber tryghed på arbejdspladsen for medarbejderne, og dermed bidrager de til en øget investeringslyst i fremtiden.