I både stat, kommuner og regioner er der brug for at skabe flere partnerskaber og mere samarbejde og innovation mellem det offentlige og private.
I en tid hvor økonomien er presset, og der skal skabes nye løsninger for færre penge eller bedre løsninger for de samme, er mere offentlig-privat samarbejde (OP) en af vejene til vækst og jobskabelse.
Desværre risikerer vi i dag at tabe de gode erfaringer med OP på jorden. Problemet er, at initiativerne fremstår som tilfældige knopskydninger uden efterfølgende viden- og erfaringsopsamling.
Der er derfor brug for, at regeringen nedsætter én central enhed, der kan koordinere offentlig-privat samarbejde, partnerskab og innovation og sikre videndeling og udvikling på tværs af landet.
Nye og innovative løsninger
Borgerne har i dag store forventninger til den offentlige service og infrastruktur. Derfor skal vi have fokus på nye og innovative løsninger, men vi skal også se på, hvordan man kan udnytte ressourcerne bedst muligt.
Nogle gange er det bedst, at lade opgaven blive i offentligt regi, og andre gange kan der være gevinster at hente ved at samarbejde med en privat aktør. Generelt bør denne skelnen bygge på solid viden frem for ideologiske præferencer.
Når en offentlig og en privat part samarbejder, kan ansvar og risici overdrages til den part, der bedst og billigst kan håndtere dem. Det betyder, at projekterne i højere grad bliver færdige til tiden, holder budgettet og leverer den aftalte funktionalitet, hvilket sikrer effektivitet og øget kvalitet.
Den ene hånd ved ikke…
At samarbejde mellem det offentlige og det private kan skabe resultater er ingen nyhed. Derfor har alle regioner, mange kommuner og flere ministerier og styrelser et projekt eller ansatte, der arbejder med området offentlig-privat samarbejde.
Det er dog krævende at opbygge den viden, der skal til for at sikre et godt udbytte af projekterne.
Den ene kommune ønsker måske at opføre en skole i samarbejde med private investorer, den anden ønsker at skabe et offentlig-privat innovationsprojekt om sundhed i ældreplejen, og den tredje ønsker et langsigtet samarbejde om vedligeholdelse af vejnettet.
Fælles for projekterne er, at de indeholder store potentialer, men også et krav om indgående kendskab til feltet for at blive en succes.
Opstartsomkostninger er store
Virksomheden TDC har deltaget i mere end 80 ukoordinerede projekter om telemedicin i Danmark. Det giver for store opstartsomkostninger, og hverken det offentlige eller virksomheden opnår det fulde potentiale.
Ligeledes findes der et hav af eksempler fra fx sygehuse, der har opfundet solide løsninger og vundet dyrebare erfaringer i samarbejde med private firmaer, men denne viden bliver ikke udbredt.
De innovative ideer og holdbare løsninger er der. Og det er pengene også. De danske pensionsselskaber investerer allerede massivt i store anlægsprojekter i udlandet. Herhjemme er manglen på viden og koordinering en væsentlig barriere.
Brug for en national OP-enhed
Der er behov for en national OP-enhed, der samler viden for kommuner, regioner og stat. I stedet for at man overalt og parallelt arbejder på at opfinde den dybe tallerken, burde vi skabe et fælles videncenter for OP, hvis opgave vil være systematisk og uafhængigt at opsamle, bearbejde og formidle viden om OP.
Ud over den viden og erfaring, der allerede er opbygget herhjemme, kan et centralt videncenter med fordel kigge uden for landets grænser på fx Tyskland, Australien, Storbritannien og Canada, som er nogle af de lande, der arbejder mest med OP-området.
Internationale organisationer som OECD og European PPP Expertise Center har allerede udarbejdet guidelines og samlet gode råd, som en dansk OP-enhed vil kunne lade sig inspirere af eller direkte omsætte til praksis herhjemme.
Eksempelvis anser OECD det for helt essentielt, at der er en ”pipeline” af mulige projekter, hvis et OP-marked skal op og stå.
Når først de gode erfaringer og relevante viden er samlet og styrket centralt, kan man nemt forstille sig, at en sådan enhed vil kunne arbejde videre med nogle af de andre barrierer ved OP.
Til eksempel en gentænkning af deponeringsreglerne, der siger, at det offentlige skal deponere et beløb svarende til anlægsværdien, således at det bliver mere attraktivt for både det offentlige og private investorer som fx pensionsselskaberne at starte nye projekter inden for byggeri og infrastruktur. Sådanne initiativer kan også være med til at fremme frivillige, innovative samarbejder mellem offentlig og privat om nye velfærdsløsninger.
Vi har brug for en konstant udvikling af den offentlige sektor, og vi har brug for, at der skabes flere job i det private. Offentlige-private partnerskaber, samarbejdsaftaler og innovationsprojekter kan være med til at skabe denne udvikling. Men det kræver først og fremmest solid viden og erfaringsopsamling – og det har vi ikke nok af i dag.