Efter at regeringen har indgået en række delaftaler på velfærdsområderne med Enhedslisten og SF er et samlet forlig om finansloven for 2015 nu på plads.
Generelt
Der er i finanslovsaftalen tale om forskellige nye initiativer i forhold til det finanslovsforslag regeringen fremsatte i august. Regeringen har dog ikke i det fremlagte materiale om finanslovsforliget en egentlig oversigt over merudgifterne ved de aftaler der er indgået med SF og Enhedslisten. I finanslovsforslaget fra august var der tale om, at finanseffekten af forslaget var -0,1, altså at finansloven ville bidrage negativt til BNP-væksten i 2015. I det omfang aftalerne med SF og Enhedslisten betyder øgede offentlige udgifter i forhold til finanslovsforslaget vil dette naturligvis ændre sig.
I forbindelse med fremsættelsen af finanslovsforslaget i august regnede regeringen med, at det ville give et underskud på de offentlige finanser på 59,9 mia. kr. eller 3,0 pct. af BNP, hvilket lige præcis overholder EU’s krav til underskud på den faktiske saldo. Sidenhen har regeringen dog lavet aftale med SF og Enhedslisten om forlængelse af mulighed for fremrykket afgiftsberigtigelse af kapitalpensioner og derudover mulighed for rabat ved fremrykning af afgiftsberigtigelse af LD-midler. Det har givet en forbedring af det offentlige underskud med ¾ pct., således, at det efter den aftale kun vil være 2,3 pct. af BNP.
FTF vurdering
Da opsvinget stadig lader vente på sig og BNP-væksten for 2014 forventes at blive under 1 pct. er det en forbedring, hvis finanseffekten med aftalen med SF og Enhedslisten er blevet forbedret, således at de offentlige finanser ikke bremser det spirende opsving. Det skal ses i lyste af, at ganske vist har man med finanslovsaftalen afsat midler samlet til stat, regioner og kommuner, men regnskabssanktionen har nu i en årrække haft den negative effekt, at de midler der afsættes på budgetterne ikke anvendes fuldt ud, således at det faktisk betyder tab af vækst og beskæftigelse. Der er derfor al mulig grund til at opfordre regeringen til at presse på for, at de budgetterede midler også faktisk anvendes.
Sundhedsområdet
I regeringens udspil vedr. sundhedsområdet ”jo før – jo bedre” havde regeringen afsat 5 mia. kr. ekstra til sundhedsområdet over fire år. Som følge af aftalen med SF og Enhedslisten forøges området med 1,5 mia. kr. over de fire år, således at der samlet afsættes 6,5 mia. kr.
De ekstra 1,5 mia. kr. skal gå til styrket indsats for ældre, styrket tidlig indsats på fødeafdelingerne, løft af borgerrettet forebyggelse og sikring af medicin tilskud til kroniske patienter.
FTF vurdering
Det er positivt og et skridt i den rigtige retning at der afsættes flere midler til sundhedsområdet. Det styrker kvaliteten i behandlingen indenfor kræft og kroniker områderne. Desuden afsættes der ekstra midler til fødegange og til de medicinske afdelinger, hvilket er meget positivt. En særlig indsats for udsatte grupper, herunder tandbehandling og sundhedspleje er ligeledes positivt. Desuden er det godt at der satse mere på forebyggelse, så indlæggelser og ikke mindst genindlæggelser undgås.
Velfærdspakke
Med aftalerne med SF og Enhedslisten afsættes der godt 1,5 mia. kr. til en såkaldt velfærdspakke. Indholdet i pakken betyder at der varigt afsættes 250 mio. kr. til flere hænder i daginstitutioner og dagplejen. Det svarer til 1 mia. kr. over perioden 2015-2018.
Der afsættes 525 mio. kr. i perioden 2015-2018 i form af 75 mio. kr. i 2015 og 150 mio. kr. årligt fra 2016 til 2018 til udbredelse af den såkaldte klippekortsordning, hvor ældre kan vælge frit i forhold til brugen af ½ times ekstra hjemmehjælp. Midlerne udmøntes via en pulje.
Der afsættes en pulje på 250 mio. kr. i 2015 til kommunerne til modtagelse af flygtninge.

FTF vurdering
Det er positivt at der afsættes flere midler til børn og ældre i en situation, hvor kommunerne er økonomisk pressede. Aftalen er et tiltrængt løft, ikke mindst de øremærkede penge til børneområdet, der har været hårdt ramt af nedskæringer de seneste år, er positivt. Midler til ekstra hjemmehjælp gir nye valgfrie muligheder for de ældre og desuden nytænkende.
Loft for fradrag for fagforeningskontingent
I forbindelse med fremlæggelsen af finanslovsforslaget lagde regeringen op til at hæve loftet for fradrag for fagforeningskontingent fra kr. 3.000 til kr. 6.000. Beløbet reguleres ikke. Loftet blev indført af den tidligere regering i forbindelse med et samlet forslag om loft for fradrag for kontingenter for både lønmodtagere og arbejdsgivere. Loftet for arbejdsgiverne blev dog ikke gennemført. Det fastholdes med aftalen med SF og Enhedslisten.
FTF vurdering
Det er meget positivt, at regeringen nu hæver loftet for fradraget, som den forrige regering indførte. At sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår er en væsentlig del af den danske model og det kollektive aftalesystem. Det kræver et stærkt fællesskab gennem stor tilslutning til fagforeninger og a-kasser. Det er et stort skridt i den rigtige retning, at gøre det faglige fællesskab billigere for den enkelte, og dermed øge incitamentet til at melde sig i en fagforening.
Ny midlertidig kontantydelse
Forligspartierne indfører en ny kontantydelse, der skal sikre forsørgelsesgrundlaget for forsikrede ledige, når retten til dagpenge og arbejdsmarkedsydelse er opbrugt og uden andre muligheder for forsørgelse. Kontantydelsen bliver målrettet personer, der får afslag på anden offentlig støtte, eller som bliver visiteret til nedsat kontanthjælp.
Det er et krav, at de ledige deltager i virksomhedspraktik eller nytteindsats, dog vil ydelsen blive udbetalt i en evt. venteperiode indtil jobcenteret har anvist et tilbud. De ledige skal selv henvende sig til kommunen og bede om tilbud.
Kontantydelsen sikrer personer, der opbruger dagpengeretten i 2015 offentlig forsørgelse i op til 3 år. Herefter udfases kontantydelsen gradvist. Personer, der opbruger dagpengeretten i 1. halvår 2017, er de sidste, der kan få kontantydelse. De kan modtage kontantydelse i et kvartal, således at den samlede ydelse periode inkl. dagpenge er 2 ¼ år.
Kontantydelsen udgør 60 pct. af maksimale dagpenge for ikke forsørgere og 80 pct. for forsørgere. Unge under 30 år modtager kontantydelse på ungesats, svarende til ungesatsen i kontanthjælpen. Ydelsen er ikke omfattet af reglerne om gensidig forsørgerpligt eller formueafhængighed.
Kommunerne får ansvaret for at administrere og udbetale kontantydelsen til målgruppen, der opfylder betingelserne og som søger job og står til rådighed for ordinært arbejde.
Der er afsat i alt 610 mio. kr. i 2015, 330 mio. kr. i 2016 og 40 mio.kr. i 2017.
FTF vurdering
FTF kan konstatere, at man i finanslovsforhandlingerne er nået frem til en pragmatisk løsning, som sikrer et forsørgelsesgrundlag i en længere periode til ledige, der opbruger dagpengeretten i 2015 og frem til 1. halvår 2017.
Det er FTF’s håb, at der snart kommer så meget gang i væksten, at nedtrapningen af den nye ydelse ikke er for kraftig og at en samlet ydelsesperiode på 2 ¼ år for ledige, der mister dagpengeretten i 1. halvår 2017 ikke er for kort.
FTF’s ønsker om forbedringer af genoptjeningskravet og supplerende dagpenge er desværre ikke blevet adresseret i finanslovsaftalen. De ønsker vil FTF bringe med sig i Dagpengekommissionen. 
De mange lappeløsninger af den tidligere regerings dagpengereform viser med al tydelighed, at der er et behov for at genoverveje, hvordan dagpengesystemet skal udvikles og justeres, så det bedre matcher virkeligheden på et fleksibelt og dynamisk arbejdsmarked og giver den nødvendige tryghed og forsørgelsessikkerhed for lønmodtagerne. Et arbejde som foregår i Dagpengekommissionen og som FTF deltager aktivt i.
Det er positivt, at der er fokus på at ledige, der modtager kontantydelse, skal deltage i et aktivt tilbud. FTF finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at der lægges op til, at tilbuddet som udgangspunkt enten skal være virksomhedspraktik eller nyttejob. Der er også her behov for, at jobcentrene lægger en individuel vurdering til grund for valg af virksomhedsrettede tilbud til de ledige. Aftalen åbner også op for brug af løntilskud, jobrotation og opkvalificeringsjob og FTF vil opfordre kommunerne til at udarbejde en samlet aktivitetsplan for den enkelte, som der ligges op til i aftalen. Det vil sikre en bedre sammenhæng i indsatsen med at få den langtidsledige i job.
Bedre vilkår for kontant- og uddannelsesmodtagere
Kravet om gensidig forsørgerpligt for samlevende bliver helt afskaffet fra og med 1. januar 2016. I 2015 vil afskaffelsen få halv virkning.
Der er afsat 295 mio. kr. i 2015, og 565 mio. kr. årligt fra 2016 og frem til afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt.
Desuden er aftalepartierne enige om at indføre en række forbedringer for unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere i form af højere forsørgelsesydelser. Den laveste forsørgersats for uddannelseshjælp hæves med 2,282, – kr. om måneden, den laveste forsørgersats til jobparate unge på kontanthjælp hæves med 2.656,- kr.
Unge forsørgerpar under 30 år får højere boligsikring. Adgangen til særlig støtte udvides til også at omfatte uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere under 25 år og unge på 25-29 år kan få særlig støtte i hele deres kontant-og uddannelsesforløb.
Endelig får modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp mulighed for at nedbringe deres boligudgifter ved at udleje/fremleje, uden at lejeindtægten modregnes i deres offentlige ydelse.
Der er afsat 51 mio. kr. årligt fra 2015-2017 og 76 mio. kr. årligt fra 2018 til bedre økonomiske vilkår og højere satser for de unge.
FTF vurdering
FTF glæder sig over, at regeringen, SF og Enhedslisten forbedrer de socialøkonomiske vilkår for de særligt udsatte i samfundet. De laveste satser i kontanthjælpssystemet og den gensidige forsørgerpligt for samlevende, har været medvirkende til, at de mest udsatte i samfundet har haft svært ved at klare betaling af mest nødvendige udgifter i deres hverdag. De højere ydelser vil også medføre større chance for at de unge gennemfører en uddannelse, når de skal bekymre sig mindre for deres økonomi. De højere ydelser vil klart bidrage til at forebygge fattigdom i Danmark, herunder at børn af fattige forældre vokser op under uacceptable økonomiske vilkår, hvilket FTF fuldt ud kvitterer for.
Uddannelsesområdet generelt
Finansloven for 2015 indeholder bevillinger til finansiering af meroptag på de videregående uddannelse på, i alt 1,2 mia. kr. til øgede taxameterudgifter og udgifter til SU. Den såkaldte omstillingsreserve, der indebærer en årlig besparelse på taxametrene på 2 pct. fastholdes, men besparelsen tilbageføres i 2015. Det betyder, at der ikke foretages en 2 pct. besparelse i 2015. Tilbageførslen af omstillingsreserven i 2016 modsvares i nogen grad af en fortsættelse af det administrative effektiviseringsprogram.
Erhvervsakademierne og professionshøjskolerne får igen forlænget bevillingen til forskning og udvikling med yderligere ét år til 2017. Bevillingens størrelse ændres ikke, og vil derfor ligge på samme niveau som i 2014 og i 2015 og udgøre 326 mio.kr. Samtidig videreføres det allerede etablerede ph.d. forskningsprogram indenfor alment og fagdidaktiske samt pædagogiske områder.
På ungdomsuddannelserne indføres et socialt taxameter pr. årselev afhængig af andelen af frafaldstruede elever. Den enkelte institutions andel af frafaldstruede elever fastlægges på baggrund af elevernes afgangskarakterer fra grundskolen. Taxameteret gælder både gymnasier og erhvervsskoler.  Det sociale taxameter omfordeler 200 mio. kr. til skoler, der har forholdsvis mange frafaldstruede elever. Samtidig videreføres effektiviseringsbesparelser.
Erhvervsuddannelsernes bevillinger øges både som følge af indsatser i EUD-reformen og som følge en forventet øget aktivitet.
På åben uddannelse (akademiuddannelserne) udmøntes aftalen om 1 mia. kr. til mere og bedre voksen- og efteruddannelse. Det indebærer en forhøjelse af bevillingen med 26,5 mio. kr. i 2015 til de tekniske akademiuddannelser, hvor der er afsat midler til forventede aktivitetsstigninger, lavere deltagerbetaling og et udviklingsprogram.
FTF vurdering
Det er positivt, at der er afsat midler til at finansiere det øgede optag på de videregående uddannelser, men enhedsomkostningerne pr. årsværk falder i årene 2015 og 2016 og spørgsmålet er, om der er fuld dækning for meroptaget i de afsatte 1,2 mia.kr., hvis kvaliteten skal fastholdes på nuværende niveau.
Det er positivt, at besparelsen som følge af omstillingsreserven heller ikke i 2015 realiseres, hverken på ungdomsuddannelserne eller de videregående uddannelser. Men det giver uddannelsesinstitutionerne en stor usikkerhed i planlægningsgrundlaget, at der er akkumulerede procentbesparelser til omstilling på op mod 8 pct. i de kommende år.
Også når det drejer sig om bevillingen til forskning og udvikling er der behov for at permanentgøre bevillingen, så institutionerne får mulighed for at planlægge og opbygge kvalificerede videnmiljøer, som de er forpligtet til ifølge lovgivningen, og det er skuffende, at bevillingens niveau ikke løftes.
Det sociale taxameter på ungdomsuddannelserne er en nyskabelse, og den endelige vurdering må bero på de nærmere detaljer i implementeringen af ordningen. Det er positivt, at erhvervsuddannelserne tilføres midler i et tiltrængt kvalitetsløft, dog er det uklart, om det er tilstrækkeligt til at indfri de høje politiske ambitioner på området.
Det er positivt, at de tekniske akademiuddannelser tilgodeses med øgede bevillinger, men der er også behov for at forbedre mulighederne for kompetenceudvikling på de øvrige akademiuddannelsers områder, og generelt er der behov for bedre rammebetingelser for videregående efter- og videreuddannelse.
Inklusion i folkeskolen
Der afsættes med aftalen en pulje på 25 mio. kr. årligt i 2015-2017, hvorfra kommunerne kan søge midler til at frigøre specialpædagogiske lærerressourcer, fx fra specialskoler, til at give rådgivning og faglig sparring i folkeskolen.
FTF vurdering
Folkeskolen står med en betydelig udfordring med at sikre inklusion af børn med særlige behov i undervisningen og klassefællesskaberne. I den proces er det nødvendigt at sikre de nødvendige specialpædagogiske kompetencer, hvilket puljen vil bidrage til. Dog mener FTF, at de afsatte midler på ingen måde står mål med omfanget af inklusionsudfordringen. Tilbage står derfor en stor og væsentlig opgave med at sikre de fornødne rammebetingelser for en vellykket inklusion i folkeskolen. 
Arbejdsmiljø
Der er enighed om at afsætte ca. 30 mio. kr. i hvert af årene 2015-2018 til indsatser, der forbedrer arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Aftaleparterne vil udmønte midlerne primo 2015 inden for rammerne af formålet for Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
De kommende arbejdsmiljøindsatser skal bidrage til at forebygge fysisk og psykisk nedslidning, arbejdsulykker og erhvervssygdomme, fastholde ældre og udsatte medarbejdere samt sikre bred inklusion på arbejdsmarkedet.
Aftaleparterne er endvidere enige om at tilføre Arbejdstilsynet 77 mio. kr. i 2016 med henblik på at fastholde Arbejdstilsynets bevillingsniveau. Derved sikres det, at Arbejdstilsynet kan videreføre den nuværende tilsynsindsats, mens der udarbejdes en holdbar løsning for styrelsens fremadrettede drift. Midlerne finansieres via udmøntning af midler fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
Endelig er aftaleparterne enige om en række initiativer mod social dumpning, der involverer Arbejdstilsynet. I samme forbindelse iværksættes der et forsøg med skadestuers anmeldelse af arbejdsulykker. Der afsættes i forbindelse med forhandlingerne primo 2015 om udmøntningen af midler til arbejdsmiljøinitiativer fra Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse en pulje, hvorfra regionen kan ansøge om midler til at gennemføre forsøg med skadestuers anmeldelse af arbejdsulykker via anmeldelsessystemet EASY. Forsøget evalueres med henblik på en drøftelse med aftaleparterne i 2015.
FTF vurdering
Der er tale om en aftale, der imødekommer FTF’s ønsker på området, idet der sikres midler til Arbejdstilsynet i 2016 på et niveau, der stort er identisk med de særlige midler, Arbejdstilsynet årligt har fået til særlige indsatser inden for bygge-/anlæg og indsatser mod fysisk og psykisk nedslidning. FTF er særdeles tilfreds med, at de særlige indsatser i 2016 er sikret, så Arbejdstilsynet ikke allerede i 2015 skal påbegynde afskedigelsen af faste medarbejdere.
Det vigtigste er imidlertid, at aftaleparterne med de aftalte formuleringer er parate til at finde faste, øgede bevillinger til Arbejdstilsynet fra 2017, hvilket FTF lægger meget vægt på.
Det er derudover meget tilfredsstillende, at der afsættes ekstra godt 120 mio. kr. til særlige indsatser i årene 201-2018 i regi af Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse til forbedring af arbejdsmiljøet og forebyggelsen af fysik og psykisk nedslidning, selv om den konkrete udmøntning først foretages i begyndelsen af 2015.
Forslaget om, at der afsættes midler til forsøg med anmeldelse af arbejdsulykker gennem skadestuerne, er FTF også meget positiv over for. Selv om der i udgangspunktet er tale om et initiativ, der i første omgang er målrettet indsatsen mod sociale dumping, så kan der være mulighed for, at forsøgene kan være et middel i indsatsen mod den generelle underrapportering af arbejdsulykker på hele arbejdsmarkedet.
Samlet set er der derfor tale om en god finanslovsaftale på arbejdsmiljøområdet. 
Social dumping
Regeringens har tidligere ved fremsættelsen af finanslovsforslaget for 2014 forslået initiativer mod social dumping skærpet ansvaret hos hvervegivere, og øget brug af sociale klausuler i forbindelse med større statslige udbudsopgaver og at virksomheder selv fx skal sikre, at udenlandske rengøringsvirksomheder er tilmeldt RUT. Indsatsen indebar også øget skattekontrol og samarbejde på europæisk plan.
Med aftalen med SF og Enhedslisten fastholdes principperne og der afsættes øgede midler.
FTF vurdering
Det er positivt at der afsættes flere midler og et vigtigt skridt i den fortsatte kamp mod social dumping. En stærk fælles myndighedsindsats mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politi er helt afgørende, hvis vi skal bekæmpe social dumping. Derfor er FTF meget tilfreds med, at aftalen afsætter et stort beløb til at øge antallet af kontrolaktioner blandt andet på transportområdet. Desuden er der initiativer specielt rettet mod social dumping på store infrastrukturprojekter og i byggebranchen, hvilket er meget positivt.
Omprioriteringen af den danske udviklingsbistand
Regeringen aftale med SF og Enhedslisten betyder omprioritering af 1,5 milliarder af udviklingsbistanden for at bidrage til finansieringen af flygtninge fra Syrien.
De tre hovedområder som bliver ramt er: Den bilaterale bistand i Afrika, Asien og Latinamerika, Erhvervsinstrumenter samt Det Arabiske Initiativ.
Det betyder blandt andet at programmet for regionalt økonomisk integration i Østafrika annulleres. Det betyder, at den indsats som fagbevægelsen har lavet i området sammen med DI formentlig ikke forlænges.
Besparelsen på erhvervsinstrumenterne skal ses i lyset af, at Udenrigsministeriet under alle omstændigheder havde planlagt at gentænke denne indsats på baggrund af en negativ evaluering af Danida Business Partnerships.
FTF vurdering
Oprindelig var der lagt op til en omprioritering af bistanden, der ville have betydet, at 2,5 milliarder ville blive afsat til flygtningeindsatsen. Det er positivt, at det er lykkedes at finde en løsning, så det tal er væsentligt formindsket. Det skyldes blandt andet, at de ca. 700 millioner kr. som Danmark har fået retur fra EU indgår i aftalen.
Den danske udviklingsbistand er opdelt i en langsigtet indsats og en nødhjælpsindsats. I forhold til flygtningestrømmen fra Syrien er der tale om en humanitær katastrofe og en ekstraordinær situation, der gør, at man kan forstå omprioriteringen i udviklingsbistanden i den aktuelle situation. Omprioriteringen er i overensstemmelse med OECD’s regler for, hvad der kan finansieres under udviklingsbistand.