Direktivet indebærer en række nye muligheder for at fremme gensidig anerkendelse af nationalt opnåede kvalifikationer, men rejser også behov for et skærpet fokus på at sikre kvalitetskrav til udførelsen af erhverv, herunder uddannelseskrav. FTF vil nøje følge implementeringen og prioritere de kommende nationale høringer. FTF vil i særlig grad have fokus på processen med gennemgang af lovregulerede erhverv.
Indledning
Det reviderede EU direktiv om gensidig anerkendelse af professionelle kvalifikationer 1), der blev vedtaget af Rådet og EU Parlamentet i november 2013, skal være implementeres i dansk lovgivning senest d. 18.1.2016. Uddannelses- og Forskningsministeriet er ansvarlig for implementeringsprocessen, der også vil involverede de respektive ressortministerier og ansvarlige myndigheder.
Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet er der ikke på nuværende tidspunkt et overblik over hvilke lovgivninger, der er nødvendige at revidere og den præcise nationale implementeringsplan er derfor heller ikke fastlagt endnu. Ministeriet afventer fortsat EU Kommissionens implementeringsretsakt. Ændringer i lovgivning og bekendtgørelser skal dog være politisk behandlet senest i oktober 2015 for at kunne overholde direktivets dato for ikrafttrædelse.
Direktivets hovedindhold
Revisionen af direktivet indgår som et væsentligt led i Rådets og EU Kommissionens politik for at fremme mobilitet på EU’s indre marked. Mobilitet af EU borgere mellem medlemslandene er fortsat relativt lav bl.a. på grund af en række barrierer for, at den enkelte person kan opnå beskæftigelse eller etablere sig som selvstændig i en anden medlemsstat end hjemlandet. Med det reviderede direktiv er der sat særlig fokus på de barrierer, der kan være en følge af national lovgivning, der regulere krav til udførelsen af et erhverv. Sådanne krav kan bl.a. være krav om bestemte uddannelser og kvalifikationer.
Det overordnede formål med direktivet er at sikre at borgeren i en medlemsstat har ret til at udføre et erhverv i en anden medlemsstat end den, hvor borgerens erhvervsmæssige kvalifikationer er opnået. Direktivet giver en rettighed for den enkelte person til at gennemgå en anerkendelsesprocedure og få anerkendt, at de kvalifikationer, der i hjemlandet giver adgang til at udføre erhvervet, også skal anerkendes i værtslandet. Anerkendelsen forudsætter at erhvervene er sammenlignelige. Hvis det er tilfældet skal persoen have ret til at udføre erhvervet på samme vilkår som landets egne statsborgere. Direktivet fastsætter på den baggrund bl.a. krav til den anerkendelsesprocedure som medlemslandets skal overholde, og krav til hvordan borgeren kan understøttes bl.a. med nem adgang til information.
I Danmark berører direktivet i alt 155 lovregulerede erhverv, herunder 17 på FTF området bl.a. flere erhverv på sundhedsområdet, undervisning og det byggetekniske område (se bilag 2 med oversigt over alle lovregulerede erhverv på FTF området).
Det reviderede direktiv indeholder en række nye initiativer, hvor de vigtigste er:
– Indførelse af et princip om anerkendelse af ”delvis adgang” til at udføre et erhverv, hvis personen er langt fra at opfylder de fastsatte uddannelseskrav. Bestemmelsen er en følge af tidligere domme fra EU Domstolen.
– Lempelse af sprogkrav, således at sprogkrav ikke kan indgå i selve anerkendelsesproceduren. Sundhedsområdet er undtaget herfra.
– Indførelse af et ”Professional Card” dvs. et elektronisk baseret bevis på den enkelte persons kvalifikationer og erhvervserfaringer, der skal udstedes af en kompetent myndighed i hjemlandet. Formålet hermed er at gøre den enkeltes kompetencer og referencer gennemsigtige for modtagerlandet.
– Anvendelse af IMI 2) systemet til at sikre sig mod at personer, der er frakendt retten eller hvor sager herom er rejst i ét land, forsøger at opnå beskæftigelse i et andet medlemsland.
– Skærpede krav til medlemslandene til at sikre kvalificeret og let tilgængelig information om anerkendelsesproceduren, herunder fastlæggelse af tidsmæssige grænser for behandling af ansøgninger om anerkendelse.
– For de erhverv, der specifikt er nævnt i direktivet f.eks. sygeplejerske og jordemoder, som er omfattet af den automatiske anerkendelse, skal direktivets bilag revideres. Her beskrives bl.a. uddannelseskrav.
– En omfattende delegation af kompetence til Kommissionen til at foretage konkret udformning af delelementer som led i implementeringen.
Vurdering af lovregulerede erhverv
Implementeringen af direktivet indebærer at de enkelte lande skal foretage en vurdering af alle landets lovregulerede erhverv. Formålet hermed at fastlægge om lovreguleringen skal fastholdes eller afskaffes.
Vurderingen af lovreguleringen og kravene til udførelsen af erhvervet skal foretages ud fra tre kriterier 3). De er:
– Der må ikke være tale om indirekte eller direkte diskrimination på grundlag af nationalitet eller opholdssted.
– Kravene skal være begrundet i tvingende almene hensyn
– Kravene skal sikre opfyldelsen af det tilsigtede mål og må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål (proportionalitetsprincippet).
EU Kommissionen har fastlagt en evalueringsproces, som medlemslandene skal overholde 4). Den indebærer bl.a. at landene skal begrunde hvordan deres lovregulerede erhverv overholder disse kriterier eller hvis de ikke gør, hvordan man agter at ændre lovgivningen.
Processen indebærer endvidere at Kommissionen foretager en egen vurdering af om det enkelte lands lovregulering af erhverv er i overensstemmelse med kriterierne og kan på den baggrund udarbejde henstillingerne til landet om behovet for ændringer. Imødekommer landet ikke henstillingen kan Kommissionen fremsende en såkaldt åbningsskrivelse for brud på anerkendelsesdirektivet og fører sagen videre til EU Domstolen, der træffer endelig afgørelse ved dom.
Den fastlagte procedure indebærer bl.a. at Danmark i lighed med øvrige medlemslande skal afgive to rapporter med gennemgang af og begrundelse for lovreguleringen. Rapporterne omfatter dels lovregulering indenfor ’den økonomiske sektor’ f.eks. bygge-anlæg, forretningsservice mm, hvor bl.a. Konstruktørforeningens erhvervsområde er omfattet, dels ’øvrige områder’, hvor bl.a. erhvervsområderne uddannelse, sundhed, sociale ydelser og offentlig administration indgår.
En særlig problemstilling er at processen med gennemgang af lovregulerede erhverv vil få betydning for de nordiske aftaler om mobilitet og gensidig anerkendelse af uddannelse. Det er ikke klart på nuværende tidspunkt hvordan effekten vil være, men udfordringen er at nordiske aftaler ikke må stille borgere i nordiske lande bedre end øvrige EU statsborgere. Det vil være brud på kriteriet om diskrimination. En mulig konsekvens er at de nordiske aftaler må ophæves og den nordiske gensidige anerkendelse herefter må reguleres af EU direktivet.
FTF vurdering
Implementeringen af EU direktivet vil omfatte en stor del af FTF områdets lovregulerede erhverv. Samtidig vil erhverv, der i Danmark ikke er lovreguleret, være påvirket af direktivet fordi andre EU medlemsstater har lovregulering. Det er f.eks. tilfældet for bygningskonstruktøren. FTF vil prioritere arbejdet med at følge og søge indflydelse på implementeringen.
FTF vil have særligt fokus på processen med gennemgang og analyse af de lovregulerede erhverv. Den indebærer en risiko for deregulering af uddannelseskrav, der i dag er fastlagt i lovgivningen. Hvis Kommissionen ikke accepterer den danske evaluering af de eksisterende uddannelseskrav dvs. ikke finder at de tre kriterier er overholdt, kan konsekvensen være i sidste ende en EU dom, som kan ændre de nationalt fastsatte krav, herunder uddannelseskrav.
FTF vil yderligere prioritere at følge den danske praksis på området ”delvis anerkendelse”.
FTF vil understøtte medlemsorganisationer, der har interesse i at indgå i udvikling af de nye elementer i direktivet bl.a. ”Professional Card”.
1) EP og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20.11.2013
2) IMI systemet står for Informationssystemet for det Indre Marked. Se link: http://ec.europa.eu/internal_market/imi-net/index_da.htm
3) Direktiv 2013/55/EU – artikel 59/3
4) Se om hele proceduren: (COM((2012)) 676 final)