Arbejdsgivernes totale lønomkostninger steg igen i første kvartal kun en smule. På årsbasis var stigningen på 1,2 procent i de 28 EU-lande og på 0,9 procent i eurozonen. Stigningen skyldes især, at de direkte lønudbetalinger holdt sig på niveau stigningerne på årsbasis i sidste kvartal af 2013 i EU-landene og var på 1,7 procent. I eurozonen faldt de med 0,5 procentpoint til 1,5 procent.
En række af de stærkest økonomiske EU-lande forsøger at sænke arbejdsomkostningerne for at styrke konkurrenceevnen. Både i eurozonen og i hele EU var der direkte fald i de omkostninger, der dækker andet end lønnen. I eurozonen var faldet på hele 0,8 procent på årsbasis og i de 28 lande på 0,3 procent.
I Tyskland steg de direkte lønudgifter med 2,3 procent, en de øvrige arbejdsomkostninger faldt med hele 3,0 procent. Intet andet EU-land havde så stort et fald i de indirekte lønomkostninger. I Frankrig, der har de højeste arbejdsgiverafgifter i EU, slap arbejdsgiverne 0,1 procent billigere, mens lønningerne steg med 1,2 procent.
I Italien faldt lønningerne med 0,2 procent, men de indirekte lønomkostninger steg også med 0,2 procent. I Spanien steg de direkte lønomkostninger med 0,6 procent og de indirekte med 0,4 procent.
Estland havde den største stigning i lønomkostningerne. De direkte lønninger steg med 7,0 procent, mens de indirekte omkostninger gik i vejret med 6,2 procent.
Kilde: fagligt.eu