Regeringen har fremlagt en ny vækstpakke, ”Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst”. Pakken skal øge Danmarks velstand med 6 mia. kr. i 2020. Pakken indeholder i alt 89 forskellige initiativer fordelt på fire indsatsområder, og iflg. regeringen vil den reducere virksomhedernes omkostninger med 4 mia. kr. årligt pga. færre byrder og lavere afgifter.
Pakken indeholder initiativer for i alt 10 mia. kr., som foreslås finansieret af en række forskellige puljer og initiativer. Bl.a. anvendes en pulje på 2 mia. kr., som blev afsat med Vækstplan DK sidste år til forbedring af erhvervslivets rammevilkår. Der lægges også op til at tilvejebringe et merprovenu inden for skatteområdet.
FTF vurdering – generelt
Vejen ud af krisen er langsommelig, og selvom der er udsigt til positive vækstrater i år er det stadig en meget beskeden vækst. Samtidig er der en risiko for, at det bliver en ”jobløs vækst”. Derfor er der stadig hårdt brug for initiativer, der kan skabe holdbar vækst og beskæftigelse i Danmark. I næste uge fremlægger FTF sit bud for ny vækst og beskæftigelse ifm. Repræsentantskabsmødet den 15. maj.
Regeringens vækstpakke indeholder mange fornuftige initiativer, og det er godt, at der sættes ind over en bred kam for at forbedre virksomhedernes vækstmuligheder. Konkurrenceevne er langtfra kun et spørgsmål om at reducere virksomhedernes omkostninger – der er mange andre faktorer på spil – og det afspejler den bredspektrede vækstpakke også.
Pakken er primært rettet mod rammevilkår for virksomhederne, der gavner dem på lidt længere sigt. Hvorvidt pakken rent faktisk medfører jobskabelse er derfor uvist – og der indgår ikke beregninger af beskæftigelseseffekter i pakken. Virksomhederne har fået styrket deres rammevilkår markant med først Vækstplan DK fra 2013 og en ny vækstpakke i år med mange af de elementer, der har været efterspurgt. Nu er det derfor op til virksomhederne at levere den vækst og de nye job, som er formålet med øvelsen.
Finansieringen af pakken er ret tynd og ukonkret – tydeligvis præget af at være et forhandlingsoplæg. Det er dog positivt, at der ikke lægges op til besparelser og yderligere effektiviseringer i den offentlige sektor – den beskedne udgiftsvækst i den offentlige sektor på gennemsnitligt 0,6 pct. om året står således fortsat ved magt.
Trods mange fornuftige initiativer er der også åbenlyse mangler i pakken. Fx er der endnu ikke lavet en vækstplan for IT og digitalisering, selvom regeringens vækstteam fremlagde sine anbefalinger i januar. Undersøgelser viser, at SMV’erne sakker bagud med IT og digitalisering, og Danmark er på få år rutsjet fra en 1. til en 13.-plads på World Economic Forums IT-rangliste. FTF har bl.a. foreslået en digitaliseringspakke målrettet SMV’erne med bl.a. IT-rådgivningscentre og bedre afskrivningsregler for virksomhedernes IT-investeringer, samt en national handlingsplan for udvikling af digitale kompetencer.
Der mangler desuden initiativer rettet mod offentlig-privat samspil om innovation (OPI), som både kan skabe ny vækst og forbedre velfærden. Her har FTF bl.a. foreslået en national OPI-datingsite, hvor offentlige og private virksomheder kan udveksle problemer, ideer og løsninger.
Herudover kunne der gøres mere for at styrke vækst og beskæftigelse på kort sigt. Det kunne fx være ved at fremrykke offentlige investeringer således at det fald, der er indregnet i økonomien for 2015, ikke finder sted. Regnskabssanktionen, der har været medvirkende til store underforbrug i kommunerne, bør også lempes, så de bevilgede midler udnyttes fuldt ud.
Endelig er en lang række af initiativerne i pakken målrettet produktionsvirksomheder, og sidste afsnit af pakken er helliget en strategi for Danmark som produktionsland. Det kan der være mange fornuftige grunde til, men servicesektoren fylder langt mere i den danske økonomi – og iflg. Produktivitetskommissionen er det også dele af servicesektoren (bl.a. handel og transport), der har de største produktivitetsproblemer. FTF mener derfor, at der også er brug for fokuserede vækstinitiativer inden for servicesektoren, der udvikler de styrkepositioner vi har inden for fx finans-IT.
Nemmere og billigere at være virksomhed
Det største enkeltinitiativ i pakken er lempelse af virksomhedernes PSO-afgift med næsten 6 mia. kr. i perioden 2015-2020. Dele af lempelsen skal kobles sammen med en aftaleordning om energieffektviseringer.
De offentlige sagsbehandlingstider skal forkortes med i gennemsnit en tredjedel, fx skal byggetilladelser have et servicekrav for sagsbehandlingstiden på 40-50 dage, hvor den i dag ligger på gennemsnitligt 60 dage.
Der skal herudover afskaffes en række administrative byrder, herunder skal der laves en forsøgsordning med kontantløse butikker, og yderligere effektivisering af kødkontrollen på slagterierne.
FTF vurdering
Der er gode grunde til at lempe PSO-afgiften, fordi den er steget meget de senere år og blevet en belastning for energitunge og konkurrenceudsatte virksomheder. FTF havde dog hellere set, at man havde nøjes med at kompensere de mest energitunge virksomheder frem for også at give en generel lempelse for hele erhvervslivet. Samtidig er det vigtigt, som regeringen også skriver, at bevare de grønne ambitioner fra energiforlig mv. FTF havde også gerne set, at man i vækstpakken havde yderligere initiativer til grøn vækst, fx en forlængelse af BoligJob-ordningen, der samtidig målrettes grønne investeringer og energirådgivning, samt bedre energirenovering i offentlige bygninger gennem ESCO-modellen.
Reduktion af sagsbehandlingstiderne er i udgangspunktet positive, såfremt det ikke tvinger kommunerne til at spare andre steder i budgetterne. Vedr. byggesagsbehandlingstider er der stor forskel mht. hvilke bygningstyper man tænker på – kraftværker eller enfamiliehuse? Det skærper også kravene til, at projektmaterialet er fyldestgørende ved indsendelse af ansøgningen, hvilket det ofte ikke er. Endelig må det sikres, at der ikke slækkes på kravene mht. personsikkerhed. Hvis sagsbehandlingstiden skal nedbringes, kræver det flere ressourcer i sagsbehandlingen.
Der foreslås også en offentliggørelse af alle erhvervsrettede sagsbehandlingstider, så virksomhederne kan planlægge deres investeringer bedre. Det bør også omfatte sagsbehandlingstider for privates ansøgninger, da de også har en interesse i at følge deres sag.
Forslaget om forsøg med kontantløse butikker er fornuftigt. Udover at reducere antallet af røverier kan det også skabe bedre vækstmuligheder for iværksættere, der udvikler mobile betalingstjenester mv. Tidligere har FTF og Finansforbundet fremsat et lignende forslag i Virksomhedsforum for enklere regler.
Omvendt er FTF dog betænkelig ved fortsat effektivisering af kødkontrollen. Det kan skade forbrugersikkerheden og samtidig kan en enkelt kødskandale hurtigt få meget store konsekvenser for dansk eksport og beskæftigelse.
Styrket adgang til finansiering – flere vækstvirksomheder
Det skal gøres mere attraktivt at investere i små virksomheder, derfor indføres der bl.a. en ny fradragsordning for investorer. Der skal nedsættes et erhvervsbeskatningsudvalg, som skal se på reglerne for beskatning af erhvervsindkomst og kapitalafkast, og så vil regeringen søge at videreføre investeringsfonden Dansk Vækstkapital i samarbejde med pensionssektoren, som allerede har indskudt 5 mia. kr. i 2011-15.
FTF vurdering
De små og mellemstore virksomheder (SMV) er rygraden i dansk økonomi, og det er derfor vigtigt med initiativer, der kan styrke deres vækstmuligheder. Der er allerede gennemført en del initiativer for at løse virksomhedernes finansieringsproblemer i form at kreditpakker, Vækstfonden, Dansk Vækstkapital og erhvervsobligationer. Spørgsmålet er, om det i virkeligheden lige så meget er de gode, innovative ideer, som mangler. Under alle omstændigheder er der behov for dialog og samarbejde mellem myndigheder, iværksættere, erhvervsrådgivere, Vækstfonden og pensionskasserne om en fælles løsning af iværksætternes og SMV’ernes udfordringer – herunder en forlængelse af Dansk Vækstkapital efter 2015.
Lavere priser for virksomheder og husholdninger
Ansættelsesklausuler er konkurrencebegrænsende klausuler, der begrænser arbejdskraftens mobilitet på arbejdsmarkedet af hensyn til virksomhedernes investering i knowhow. Det begrænser medarbejdere i at søge derhen, hvor de tilbydes de bedste vilkår og højeste lønninger.
Regeringen vil gennemføre en række initiativer, der skaber en bedre balance mellem lønmodtagernes, virksomhedernes og samfundets interesse i at kunne udnytte arbejdskraftens erhvervsmæssige muligheder og de pågældende arbejdsgiveres interesse i at beskytte deres investeringer.
Regeringen foreslår konkret, at de gældende regler om konkurrence- og kundeklausuler fremover skal gælde for alle lønmodtagere og ikke som i dag kun for funktionærer. Klausulerne skal begrænses til en varighed på maksimalt 12 måneder, og jobklausuler skal forbydes. Kompensationsreglerne ændres således, at lønmodtagere kompenseres mere, jo længere klausulen er aftalt til at gælde. Endelig skal der igangsættes en analyse af udenlandske erfaringer med klausuler, herunder i USA, hvor Californien har forbudt anvendelse af sådanne konkurrencebegrænsende klausuler.
Derudover er der under dette indsatsområde bl.a. forslag om at forbedre produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen, herunder harmonisering af brandkrav og øget anvendelse af internationale standarder.
FTF vurdering
FTF er meget tilfreds med regeringens udspil om ansættelsesklausuler, som vil lette lønmodtagernes muligheder for at søge frit hen, hvor det er mest attraktivt for dem økonomisk, fagligt eller i forhold til arbejdsmiljøet. De konkurrencebegrænsende klausuler er en væksthæmmer. Klausulerne binder almindelige lønmodtagere helt unødvendigt til deres arbejdsplads og modvirker dermed direkte, at arbejdsstyrken er fleksibel og mobil til skade for danske virksomheder. Produktivitetskommissionen har tidligere anbefalet en væsentlig reduktion i anvendelsen af netop sådanne konkurrencebegrænsende klausuler på arbejdsmarkedet ud fra samme betragtning. Viden og inspiration skal spredes af velkvalificerede medarbejdere for at sikre konkurrencedygtig udvikling og vækst, og udspillet vil derfor medvirke til at fremme iværksætteri, omstillingsevne og innovation.
FTF så dog gerne en større lempelse, end den regeringen lægger op til ved at foreslå en øvre grænse på 12 måneder for sådanne klausulers varighed. Det er alt for længe. De konkurrencebegrænsende klausuler bør tages helt af bordet. Som minimum skal varigheden være betydeligt kortere end et helt år.
Harmoniseringen af brandkrav med nabolandene kan være OK, men det bør ikke gå ud over sikkerhedskravene i Danmark. Desuden er det ikke forsvarligt, hvis man som foreslået brandsikkerhedsgodkender nybyggeri alene ud fra en plantegning. Det bør også være en brandstrategiplan om bl.a. flugtforhold, brandredning, medmindre der er tale om småbygninger uden væsentlig personrisiko. Under alle omstændigheder bør det sikres, at sagsbehandlingen kan udføres forsvarligt.
Dygtige medarbejdere og avanceret produktion
Vækstplanens fjerde indsatsområde indeholder fire indsatsområder på uddannelses- og forskningsområdet, hvor initiativerne i hovedsagen allerede er offentliggjort.
Styrket rekruttering af international arbejdskraft
Regeringen foreslår en række initiativer, der skal gøre det nemmere for virksomhederne at rekruttere efterspurgte højt kvalificeret medarbejdere. Blandt initiativer skal nævnes:
· Etablering af en fast track ordning, hvor certificerede virksomheder kan få behandlet arbejdstilladelse hurtigt og fleksibelt under forudsætning af, at medarbejderne ansættes efter overenskomst eller tilsvarende.
· Lempelse af forskerbeskatningsloven, vederlagskravet sænkes fra 70.600 til 60.600 kr.
· Green Card ordningen strammes bl.a. gennem afkortning fra 3 til 2 år.
· Bedre kontrol af overholdelse af opholdsbetingelserne.
· Bedre sociale og uddannelsesmæssige betingelser for de tilflyttede familier.
· Forenkling af administrative forhold for virksomhederne i forbindelse med forlængelsesansøgninger.
FTF vurdering
Det er positivt og fornuftigt at give bedre betingelser over en bred front til rekruttering af højt kvalificeret arbejdskraft. Det er især positivt, at fast track ordningen kobles til krav om ordnede overenskomst vilkår på den enkelte virksomhed. Det er desuden vigtigt, at rekrutteringsordningerne på den ene side åbner op for, at det er nemt at rekruttere den efterspurgte højt kvalificerede arbejdskraft, og det er på den anden side vigtigt at kontrollere og sikre, at ordningerne ikke misbruges. F.eks. bør lempelse af forskerbeskatningsordningen følges tæt, så det sikres, at kun målgruppen kan modtage skatteprivilegiet. I dag finder der misbrug af ordningen sted, derfor bør de faglige organisationer involveres i de enkelte godkendelser. Endeligt har det stor betydning for en succesfuld rekruttering, at de tilflyttede familier kan modtage vejledning på engelsk, og at der gives relevante sociale og skoletilbud til familiernes børn.
Mere og bedre voksen- og efteruddannelse
Indholdet af initiativet er identisk med den allerede offentliggjorte aftale mellem regeringen, LO og DA om udmøntningen af den tidligere afsatte milliard til voksen- og efteruddannelse. Initiativet har fokus på kompetenceløftet af ufaglærte og faglærte og består af 6 indsatsområder. Det er bl.a. at sikre flere voksne grundlæggende færdigheder og et løft af ufaglærte til faglært niveau. Samtidig skal flere faglærte kunne opnå en videregående uddannelse særligt indenfor det tekniske område. Uddannelsesindsatsen vil også i højere grad skulle understøtte målet om flere arbejdspladser og stærkere private virksomheder.
FTF vurdering
Det er positivt, at der sættes penge af til et dobbeltkompetenceløft af de ufaglærte og faglærte. Det er der brug for. Samtidig må det konstateres, at regeringen de seneste år har forringet rammebetingelserne for efter- og videreuddannelse for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannede. Men også de har brug for relevant efter- og videreuddannelse. Senest er muligheden for SVU til personer med uddannelse på bachelorniveau eller derover afskaffet. FTF mener, at de mange ansatte med erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser skal have bedre mulighed for faglig ajourføring og specialisering. Det kan ske gennem større statslige tilskud til åben uddannelse på videregående niveau og genindførelse af SVU. Regeringen har yderligere præsenteret et udspil til jobreform, der nedprioriterer efter- og videreuddannelsesmulighederne for de samme grupper på trods af, at risikoen for fx langtidsledighed ikke er mindre for denne gruppe.
Flere praktikpladser
Et tredje indsatsområde er målet om at skabe yderligere praktikpladser. Som opfølgning på EUD-reformen vil regeringen invitere arbejdsmarkedets parter til drøftelse af nye forslag og initiativer, der kan sikre yderligere praktikpladser på erhvervsuddannelsesområdet. Forslagene omhandler bl.a. et styrket praktikopsøgende arbejde og en udvidet prøveperiode for elever i skolepraktik, hvor en virksomhed kan have en elev i praktik i op til tre måneder uden at skulle finansiere lønnen. Eleven vil modtage skolepraktikydelse i perioden.
FTF vurdering
FTF støtter initiativer, der kan skabe yderligere praktikpladser. FTF er især positiv overfor et styrket praktikopsøgende arbejde. Muligheden for at ansætte ekstra praktikkonsulenter på praktikcentrene, en markedsføringskampagne målrettet virksomheder, der ikke tidligere har haft elever, samt administrativ hjælp til helt små virksomheder må afgjort prøves af. I forlængelse af dette kunne et nyt opsøgende arbejde overfor store virksomheder overvejes, da disse tager relativ færre elever end de små og mellemstore virksomheder. Den foreslåede udvidelse af ulønnet praktik kan dog risikere at føre til misbrug og et ændret praktikmønster på EUD-området.
Øget kvalitet og relevans i de videregående uddannelser
De foreslåede initiativer i forhold til de videregående uddannelser ligger i forlængelse af uddannelsesministerens udmeldinger som opfølgning på kvalitetsudvalgets første rapport og anbefalinger om kvalitet og relevans. Det er bl.a. øget brug af dimensionering først og fremmest på universitetsområdet, bedre information som grundlag for studievalg og fokus på at sikre bæredygtige faglige miljøer på de små uddannelser. Denne sikring skal bl.a. ske ved anvendelse af udviklingskontrakterne og ved ændringer i akkrediterings- og uddannelsesreglerne. Det er ikke nærmere beskrevet, hvilke midler der tages i brug for at gøre det mere attraktivt at tilpasse eller sammenlægge eksisterende uddannelser frem for at oprette nye.
FTF vurdering
FTF anerkender, at der er behov for øget brug af dimensionering, men det er en regulering, der skal bruges med omtanke. Det er først og fremmest et redskab, der er vanskeligt at anvende, fordi mange faktorer kan spille ind på behovet for uddannede set over tid. Ved en øget brug af dimensionering vil FTF lægge vægt på, at dimensionering kun kan anvendes, hvis en uddannelse over tid udviser en høj ledighed, og at der er tydlige indikationer på, at denne situation ikke vil ændre sig på mellem lang sigt.
FTF støtter en styrket adgang for de uddannelsessøgende og studerende til information om de videregående uddannelser. Informationer om f.eks. beskæftigelsesmuligheder og udviklingen i ledigheden stiller høje krav til validiteten og datagrundlaget, og det er derfor vigtigt at placere systemet centralt og med et nationalt ansvar for drift og vedligehold.
Kvalitetsudvalget har anbefalet en minimumsgrænse for uddannelser og udbud på 30 studerende i årligt optag, samt at uddannelser med et samlet årligt optag på under 60 på landsplan skal samles ét sted. Institutioner, der udbyder samme uddannelse flere steder bør kun have én samlet uddannelse, men en del af undervisningen kan forlægges geografisk eller tilbydes net baseret.
Kvalitetsudvalget har ikke taget højde for den forpligtelse, som erhvervsakademier og professionshøjskoler har til at sikre den regionale uddannelsesdækning. Derfor er der i dag en del erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, der udbydes i relativt små uddannelsesmiljøer med årlige optag på under 30 studerende. Minimumsgrænser for uddannelsesstørrelse vil derfor store konsekvenser for disse uddannelser.
FTF mener, at kvalitet i uddannelserne er afgørende. Små udbud kan have høj kvalitet, og hvis de har det, skal de have lov at bestå. Konsekvensernes af at følge udvalgets anbefalinger bør analyseres nærmere, før man lægger sig fast på en bestemt minimumsstørrelse på uddannelser og udbud.
Investeringer i forskning og udvikling
Også på dette område er der tale om initiativer, der tidligere er udmeldt. Hovedforslaget er at tilføre Danmarks Grundforskningsfond 3 mia. kr., så fondens arbejde kan videreføres med et udlodningsniveau på 430 mio. kr. årligt frem til 2026, men også i at tilføre Danmarks Innovationsfond yderligere 241 mio. kr. til forskningspartnerskaber indenfor ”Big Data” området og indenfor det materialeteknologiske felt.
FTF vurdering
Det er positivt, at Danmarks Grundforskningsfond får mulighed for at videreføre sine opgaver i de kommende år, og det er godt, at der sikres en tilstrækkelig planlægningshorisont på området. FTF mener, at der burde være afsat ressourcer også til at sikre den mere anvendelsesorienterede forskning og udvikling, som foregår på erhvervsakademier og professionshøjskoler. Her opereres med en meget kort planlægningshorisont på 3 år, og med FoU-bevillinger, som ikke er tilstrækkelige i forhold til de forventninger, som regeringen har til institutionernes produktion af ny anvendelsesorienteret viden gennem forskning og udvikling.