Meget få syge og arbejdsløse får tilbudt det ressourceforløb, som de ellers bør ifølge den nye reform af førtidspension og fleksjob. Det viser en ny evalueringsrapport fra Mploy bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen, der samtidig kritiserer indholdet af ressourceforløbene for ikke at have nok fokus på udviklingen af den ledige i retning af job og uddannelse.
Da Folketinget vedtog reformen, var det ellers en målsætning, at kommunerne årligt skulle tildele 14.600 mennesker et ressourceforløb. Et forløb, der har til formål at udrede og støtte udsatte og kronisk syge danskeres vej tilbage på arbejdsmarkedet via en styrket indsats. Men ser man på hele 2013 samt de to første måneder af 2014 har blot 2.735 danskere fået tildelt ressourceforløb, viser analyse fra FTF.

Skrappe kriterier spænder ben
Formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, opsummerer en række problemer med reformen, der er årsag til de få tilkendte ressourceforløb.
”Indsatsen med ressourceforløb skulle forbedre indsatsen for syge og udsatte ledige, men det lader til, at det ikke sker. Og det er der flere forklaringer på”, siger Majbrit Berlau.
Især er det et problem, at kriterierne for, hvornår kommunen må tilkende et ressourceforløb, er for skrappe.
”Sådan som reglerne er skruet sammen nu, kan man næste altid finde noget, der kunne være afprøvet, inden man kan tildele et ressourceforløb. Derfor tilbagevises mange sager, og få får tilkendt et ressourceforløb”, forklarer socialrådgivernes formand, der mener, at det er problematisk for borgerne.

”Det kan ikke være rigtigt, at man skal være ekstremt syg for at få tilkendt et ressourceforløb. I dag er kriterierne for at få tilkendt et ressourceforløb alt for smalle. Alt skal være afprøvet. Det er afgørende, at den kommende evaluering af reformen ændrer på kriterierne, så det bliver lettere for borgeren at få et ressourceforløb, inden han eller hun er så syg, at man ikke kan nå at sætte forebyggende ind”.
”Hele pointen er, at ressourceforløb skal være et udviklingsforløb, og her er det fagligt set bedre at gribe tidligt og forebyggende ind. Derfor nytter det ikke noget kun at give ressourceforløb til ekstremt syge, der har meget ringe muligheder for at vende tilbage i job”, mener Majbritt Berlau.
Alle skal i arbejde
Reformen af førtidspension og fleksjob fastsætter et nyt og meget vidt begreb for arbejdsevne, hvor selv den mindste arbejdsevne kan forhindre den syge i at få førtidspension. Bare du får tilkendt et fleksjob på ganske få timer om ugen, kan du risikere ikke at få tilkendt førtidspension.  
”Vi har set et eksempel på, at en person er blevet tilkendt et fleksjob på helt ned til to gange 20 minutter om ugen. Andre vurderes til kun at kunne arbejde to timer om ugen. Det er afgørende, at der er et udviklingsperspektiv, så man løbende kan udvikle sig og komme til at arbejde flere timer. Hvis den udvikling ikke finder sted, mener jeg, at det rimeligt igen at revurdere, om borgeren ikke bør få førtidspensionen”, siger Berlau.
I takt med at færre får tilkendt førtidspension pga. strammere regler, burde flere få tilkendt et ressourceforløb, men det sker ikke.
”De, der ikke kan få et ressourceforløb, fortsætter ofte på kontanthjælp. Men samtidig har vi en gruppe, der ikke kan få kontanthjælp pga. formue eller gensidig forsørgerpligt. De ender uden offentlig forsørgelse og derved er der risiko for, at de ikke modtager støtte og indsats fra kommunen, og det er stort problem”.
Forjaget reformproces rammer ledige
En tredje årsag til de færre ressourceforløb er ifølge Majbrit Berlau, at reformen af førtidspension og fleksjob er blevet gennemført alt for hurtigt. Kommunerne har simpelthen ikke kunnet nå at forberede sig ordentligt og etablere de nødvendige rehabiliteringsteams, som skal tilkende ressourceforløb. Det har taget måneder for kommunerne at få på plads, og der er i dag stor forskel på kommunernes indsats.
”Implementeringsfasen var alt for kort, og det viser sig nu, hvor kvaliteten forringes. Fra at Folketinget vedtog reformen, var der reelt kun fem dage til forberedelse, inden reformen trådte i kraft. Jeg er bekymret for, at det samme sker med sygedagpengereformen”, siger Majbrit Berlau.
Sygedagpengereformen, som træder i kraft den 1. juli 2014, medfører, at det efter kun fem måneder skal vurderes, om den syge skal fortsætte på sygedagpenge. Det sætter både den syge og sundhedssystem under pres.
”Lektien er, at en alt for kort forberedelsesproces forringer kvaliteten. Der skal være tid forberedelse og implementering”, fastslår socialrådgivernes formand.