En ny rapport bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen leverer en hård kritik af kommunernes hjælp til de svageste ledige. Evalueringsrapporten undersøger blandt andet kommunernes tildeling af ressourceforløb og er udarbejdet af firmaet Mploy i 2013. Den fastslår, at meget få kontanthjælpsmodtagere får tilbudt det ressourceforløb, som de ellers bør ifølge den nye reform af førtidspension og fleksjob. Samtidig er kvaliteten af forløbene meget svingende. Det er et stort problem, mener FTF, for ressourceforløbene skulle netop træde i stedet for førtidspension, som folk under 40 år ikke længere kan få.
Et ressourceforløb kan bestå af både uddannelses- og beskæftigelsestilbud, sociale og sundhedsmæssige tilbud, der kan kombineres og koordineres på tværs. Men ofte er ressourceforløbet af en ringe kvalitet og bliver ikke koordineret, viser evalueringsrapporten. De svageste ledige er især dem, som i kraft af de seneste års reformer af dagpenge, førtidspension, fleksjob og sygedagpenge, ofte ender på kontanthjælp eller helt uden indtægt og dermed uden hjælp fra systemet.

”I dag ender en stor gruppe af syge og arbejdsløse, der ikke har ret til førtidspension, sygedagpenge eller dagpenge, på kontanthjælp eller lignende ydelser. De skal have langt bedre hjælp, end den de får i dag, og flere bør tildeles et ressourceforløb”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der repræsenterer 450.000 offentligt og privat ansatte.
Kun i 25 procent af indstillingerne til ressourceforløb bliver det nævnt, at borgeren har et udviklingspotentiale, viser den nye rapport.  Det er alt for lidt, mener FTF.
”Det er netop formålet med reformen at have fokus på den lediges udviklingspotentiale i retning af arbejde eller uddannelse. Men det har kommunerne ikke tiltrækkelig fokus på. Det er afgørende, at kommunerne fremover sikrer tilstrækkelige ressourcer til den faglige indsats og koordinering. Det er ikke den enkelte medarbejder i kommunen, der svigter, men derimod reglerne og systemet, som bør ændres, så indsatsen målrettes og styrkes”, siger Bente Sorgenfrey.
Dansk Socialrådgiverforening mener, at kriterierne for tildeling af ressourceforløb bør lempes, så flere kan få et ressourceforløb.

Reform rammer hårdt
Fra 1. januar 2013 blev reglerne for førtidspension og fleksjob ændret. Personer, der før fik førtidspension, skal nu tilbydes et ressourceforløb på et-fem år. Formålet med ressourceforløbet er at udvikle arbejdsevnen. Under ressourceforløbet får man en ydelse, der svarer til kontanthjælp, mens alle andre indtægter bliver modregnet denne ydelse. Men det halter gevaldigt med disse ressourceforløb ude i kommunerne, viser både erfaringer fra praksis og evalueringen af reformen. Målet var, at 14.600 skulle få tildelt et ressourceforløb, men i løbet af 2013 samt de første to måneder af 2014 er der kun oprettet 2.735 forløb, viser optælling foretaget af FTF og LO.
FTF opfordrer regeringen til at handle, og samtidig bør kommunerne hjælpe de svageste ledige bedre via uddannelse, revalidering og samtidig sikre ressourcer til kvalitetsløft og en helhedsindsats.

”De syge og svagere ledige, der i dag ikke kan få førtidspension eller sygedagpenge, bliver i alt for høj grad ladt i stikken. Det er stærkt bekymrende. Der er derfor brug for, at kommunerne ændrer deres praksis og bliver langt bedre til at tilbyde den enkelte et ressourceforløb med et fleksibelt indhold, der tager hensyn til individuelle forhold. Kvaliteten i indsatsen for de ikke-arbejdsmarkedsparate er ikke implementeret godt nok endnu, og det er problematisk”, siger Bente Sorgenfrey.
Arbejdsløse og syge mister forsørgelse
Med en toårig dagpengeperiode og kontanthjælpsreformens regler for gensidig forsørgerpligt vil der fremover være langt flere, der udelukkes fra offentlig forsørgelse. Gruppen består af borgere, der dermed uforskyldt bliver udelukket fra tilbud, hjælp og støtte til at finde et job eller komme i uddannelse.
Samtidig er der gruppen af sygemeldte, som har fået stoppet sygedagpengene, fordi kommunerne raskmelder dem. De kommer ikke nødvendigvis i job, selvom de raskmeldes, og ofte kan de heller ikke få kontanthjælp pga. gensidig forsørgerpligt mellem ægtefælle eller samlever. De er i et tomrum, og det er ikke i orden, mener FTF.
”Samlet set er der en stor restgruppe af mennesker, som samfundet ikke blot kan vende det blinde øje til, fordi de ikke længere modtager offentlig forsørgelse”, siger Bente Sorgenfrey.
”Vi taler om syge mennesker, som heller ikke kan få revalidering, fleksjob eller førtidspension, fordi de er vurderet til ikke at have en varig og væsentlig lidelse, men som heller ikke får tilbudt ressourceforløb af kommunerne. Det er en skandale, hvis vi ikke hjælper disse mennesker bedre”, siger Bente Sorgenfrey.
Den nye sygedagpengereform medfører, at alle allerede efter fem måneders sygefravær skal have vurderet, om de stadig er berettiget til sygedagpenge. Det lægger et voldsomt pres på både sundhedsvæsenet og den syge. Det står hen i det uvisse, om sundhedsvæsenet kan nå at vurdere den enkelte efter fem måneder, og kan det ikke nås, kan ventetid i sundhedsvæsenet betyde, at den syge mister sygedagpenge efter kun fem måneder. Dermed kan den syge risikere at udvikle psykiske problemer som stress og angst, der vil forværre helbredssituationen, mener FTF.