Når unge socialt udsatte forældre får tvangsfjernet deres børn, bliver langtidssyge eller ikke får fodfæste på arbejdsmarkedet, er det fortrinsvis kommunerne, der betaler prisen. Kommunernes Landsforening (KL) arbejder derfor løbende med, hvordan kommunerne bliver bedre til at gribe ind, før unge mennesker ryger ud i et liv på kanten af samfundet. Men det kan være svært at vurdere, hvilke projekter der virker bedst, forklarer forhenværende formand for KL Erik Nielsen – og her kan pensionskoncernen Skandias kommende analysemodel hjælpe.
”Det kan være en vanskelig opgave at beregne afkastet af sociale investeringer – at sikre at man anvender de omkostningseffektive metoder, der både giver indtægt på det menneskelige plan og i kommunekassen. KL vil derfor have et vågent øje til udviklingen af analyseværktøjer som Skandias. Hvis sådanne modeller holder, hvad de lover, så kan de helt sikkert bidrage positiv”, siger Erik Nielsen, forhenværende formand for KL.
Den kommende analysemodel er et konkret værktøj, som kommunerne kan bruge til at beregne de langsigtede gevinster ved sociale investeringer. 

Alt for mange marginaliserede unge
Ifølge omregninger fra CBS og Skandia koster det samfundet cirka 105 milliarder kroner om året i udgifter og tabte indtægter, at omkring 6.300 unge ud af en ungdomsårgang på cirka 63.000 personer marginaliseres og bliver udstødt fra uddannelse og arbejdsmarked. Mange af de penge kan hentes ind ved at investere mere i forebyggende indsatser rettet mod unge, vurderer både Skandia og forskere fra CBS.
Vurderingen understøttes af nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der viser, at cirka 36.500 unge under 30 år hører til gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpemodtagere. En fordobling fra de gode år lige før den økonomiske krise, hvor færre unge blev udstødt.
De ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har for det meste andre problemer end arbejdsløshed – ofte psykiske lidelser, misbrug, helbredsproblemer, misbrug eller kriminalitet, skriver (AE) KL: Bandemedlemmer udgør en stor økonomisk belastning
KL vægter allerede de langsigtede sociale investeringer højt og kom sidste år med et socialpolitisk udspil med navnet ”Invester før det sker”. Herudover fremhæver Erik Nielsen KL’s samarbejde med Rigspolitiet om at nedbringe antallet af bandmedlemmer.
"Bandemedlemmer udgør en stor økonomisk belastning for samfundsøkonomien. Derfor har KL indledt et tæt samarbejde med Rigspolitiet omkring exit-strategien, ligesom der allerede er flere kommuner, bl.a. Københavns Kommune, der arbejder med strategier for på den ene side at styrke ’no-entry’ og på den anden side at styrke antallet af personer, der forlader bandemiljøet", siger Erik Nielsen.