De politiske forhandlinger om en EUD-reform blev afsluttet den 24.2.2014 efter et meget langt forhandlingsforløb. Aftalen rummer en række klare mål:
· Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Mindst 25 % skal vælge en EUD direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020. I 2025 er måltallet 30 %. Det er også den klare hensigt, at man skal minimere antallet af unge, der dobbeltuddanner sig (en gymnasial uddannelse plus en erhvervsuddannelse).
· Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse. Fuldførelsesprocenten skal stige fra 52 % i 2012 til mindst 67 % i 2025.
· EUD skal udfordre alle elever, så de bliver dygtige, til det de kan.
· Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes via trivsel og tilfredshedsmålinger.
Ud over det skal der i 2014 laves en undersøgelse, som belyser det nuværende pædagogiske og faglige kompetenceniveau og efteruddannelsesindsats hos lærerne på EUD.
I det følgende gennemgås og kommenteres hovedelementerne i aftalen, som på nogle områder ligner FTF´s udspil til en EUD-reform, som blev offentliggjort i begyndelsen af oktober 2013.
Et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø:
Der skal skabes et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø, hvor de unge trives. Der skal skabes et stærkt fællesskab, hvor vægten lægges på at de unge, der starter efter 9. eller 10. klasse, skal være sammen med andre unge og følges ad i faste hold. Der vil af denne grund ikke være mulighed for samlæsning med ældre elever.
Motion og bevægelse skal spille en større rolle, og medvirke til at fremme sundhed og understøtte motivation og læring. Der skal arbejdes videre med de erfaringer, der er med fælles campusmiljøer, hvor flere typer af ungdomsuddannelser er samlet.
De elever, der er fyldt 25 år, skal tilbydes en ny erhvervsuddannelse for voksne (EUV) (se senere).
FTF vurdering:
FTF finder det positivt, at der skal arbejdes målrettet med at skabe et attraktivt ungdomsuddannelsesmiljø f.eks. via faste hold, og finder at der er gode muligheder i at adskille eleverne i unge og voksne.
Enklere og mere overskuelig struktur
Strukturen i erhvervsuddannelserne gøres enklere. Grundforløbet organiseres i 4 hovedområder: 1) Omsorg, sundhed og pædagogik 2) Kontor, handel og forretningsservice 3) Fødevarer, jordbrug og oplevelser og 4) Teknologi, byggeri og transport.
De nye grundforløb får en ensartet varighed og opbygning på tværs af hovedområderne. Det nye grundforløb varer et år (20 + 20 uger) for de unge, der kommer lige fra 9. eller 10. klasse. Desuden kan elever, der inden for et år efter afsluttet 9. eller 10. klasse søger EUD få hele grundforløbet.
Grundforløbets del 1. tilrettelægges, så eleverne får almene og generelle erhvervsfaglige kompetencer. Eleverne får også kendskab til de forskellige fagområder. Efter del 1 skal eleverne vælge en konkret faguddannelse. Undervisningen i del 1 består af erhvervsfag, grundfag (f.eks. matematik, dansk og engelsk) og valgfag herunder EUX-fag. Uddannelsesmålene skal være fælles for alle hovedområder. Dette gør det muligt, at eleverne kan vælge mellem alle 107 erhvervsuddannelser.
Grundforløbets 2. del består af uddannelsesspecifikke fag og varer i almindelighed 20 uger. 2. del afsluttes med en grundforløbsprøve. Efter grundforløbet følger uddannelsernes hovedforløb.
EUX i den nye struktur
EUX kombinerer en EUD med en gymnasial uddannelse. Ud over den ordinære EUD-undervisning indeholder EUX studiekompetencegivende undervisning, som foregår både på grund- og hovedforløb. EUX skal tilbydes på alle relevante uddannelser og inden for alle 4 hovedområder. Der sker dermed en mere systematisk udbredelse af EUX i den nye struktur, og det er helt klart den politiske hensigt, at flere unge skal se EUX som en attraktiv mulighed.
En særlig model for det merkantile område
De merkantile erhvervsuddannelser får i den nye struktur en ændret opbygning, hvor der også er en særlig model for et EUX-forløb med grundforløb, et studiekompetencegivende forløb på et år og et hovedforløb.
Der er forskellige forløb, som er differentieret efter elevernes forudsætninger og ønsker.
Den nye grundforløbsstruktur medfører, at de merkantile uddannelser (detail- og handelsuddannelserne) får samme grundforløbsstruktur som de øvrige uddannelser med en 20 + 20 model, for de der starter efter 9. eller 10. klasse og en grundforløbsdel 2 på 20 uger for de øvrige unge. Elever, der starter efter 9. klasse eller 10. klasse får dermed et merkantilt grundforløb på et år mod op til 2 år i dag.
Aftalepartierne lægger stor vægt på en ny merkantil EUX, der skal understøtte virksomhedernes behov for elever med et højt fagligt niveau inden for såvel boglige som faglige kompetencer. Dette nye EUX-forløb er rettet mod elever indenfor kontor med specialer og finansuddannelsen. EUX-forløbet består af et grundforløb, et studiekompetencegivende forløb på et år og et hovedforløb, der som udgangspunkt vil have samme varighed og antal skoleuger som det nuværende hovedforløb.
Til gengæld virker studenteradgangsvejen meget mindre tiltrækkende. Elever med en afsluttet gymnasialuddannelse skal gennemføre et grundforløb på op til 10 uger på del 2. Ud over det får studenterne et etårigt hovedforløb mod i dag 2 år.
Aftaleparterne er enige om i denne nye merkantile struktur, at indføre en overgangsordning for studenterne, så uddannelsesaftaler indgået og påbegyndt senest den 1. august 2020 kan omfatte en uddannelsestid i hovedforløbet på op til to år plus grundforløbsundervisning. Aftaleparterne mødes inden udgangen af 2019 og drøfter erfaringerne for at tage endelig stilling til overgangsordningen.
FTF vurdering
FTF støtter forslaget om en ændret grundforløbsstruktur gældende for det tekniske område. Længere, bredere og mere fleksible grundforløb er en god løsning, som giver eleverne berøring med flere fag, og forbedrer det sociale miljø på skolen. Det er også positivt, at de almene fag på grundforløbet opprioriteres, da der stilles øgede krav til almene og personlige kompetencer.
På det merkantile område giver strukturen dog problemer. Her beskæres grundforløbet – f.eks. detail og handelsuddannelserne – voldsomt. Det er yderst tvivlsomt om eleverne kan opnå det samme faglige niveau med den store nedskæring i undervisningstimerne.
Der er ingen tvivl om, at parterne gerne ser dobbeltuddannelser undgået, og derfor må studentervejen – med nedskæringen i hovedforløbet – opfattes som så kort, at det er tvivlsomt om virksomhederne, fortsat vil optage eleverne. Om erfaringerne med overgangsordningen kan ændre dette er svært at svare på.
Det er åbenlyst, at parterne satser på, at den nye merkantile EUX rettet mod f.eks. finansområdet skal være erstatningen for studenteradgangsvejen. Svaret på dette ligger også ude i fremtiden. Dog har nogle arbejdsgiverorganisationer allerede markeret interesse for denne nye mulighed.
Det er positivt, at der indføres EUX på alle relevante områder. EUX kan løse problemet for de unge, der både ønsker en faglig uddannelse og en gymnasial uddannelse. EUX er et stærkt forløb – om end noget besværlig – der indeholder og signalerer et tilbud af høj kvalitet, og forøgede muligheder for videreuddannelse.
Bedre videreuddannelsesmuligheder
Unge, der tager en EUD, skal have bedre mulighed for at læse videre, hvis de ønsker det. Det skal tydeligøres, at EUD også giver adgang til videregående uddannelse. Følgende foreslås gennemført:
· Adgang til erhvervsakademiuddannelser for alle erhvervsuddannelser på mindst 3 år
· Sidestilling af fag på højt niveau med gymnasiale fag. Ændringerne skal gennemføres på baggrund af en nærmere faglig vurdering
· Bedre overgang til universitetsbacheloruddannelser fra EUD. Aftaleparterne er enige om, at det skal afklares, hvordan en EUD ud fra en faglig vurdering kan blive adgangsgivende til relevante universitetsbacheloruddannelser og flere professionsbacheloruddannelser
FTF vurdering
FTF kan støtte, at de foreslåede ændringer sker ud fra en nærmere faglig vurdering. M.h.t. adgangen til erhvervsakademiuddannelser fra alle EUD på mindst 3 år må det tilføjes, at det må dreje sig om adgangen til relevante erhvervsakademiuddannelser, således som det allerede i dag er tilfældet (jvf. bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser).
Erhvervsuddannelse for voksne
Det er aftalt, at der etableres en erhvervsuddannelse for voksne (EUV) over 25 år, som tager afsæt i den uddannelse og de erfaringer, som den voksne allerede har. Tilbuddet skal være attraktivt og målrettet voksne og føre frem til samme kompetence som erhvervsuddannelserne for de unge. Uddannelsen skal være et mere komprimeret forløb end den tilsvarende ungdomsuddannelse. Forud for uddannelsesstarten skal den voksne gennemgå en systematisk og grundig realkompetencevurdering med henblik på godskrivning af de kompetencer, den voksne allerede har opnået.
EUV træder i stedet for den nuværende grundlæggende Voksenuddannelse (GVU)
FTF vurdering
FTF er positiv overfor etablering af en erhvervsuddannelse for voksne. FTF finder det endvidere positivt, at forslaget indeholder en systematisk og lødig brug af realkompetencevurdering (RKV) for at placere de voksne på EUD. RKV er en god mulighed, så voksne med erfaring ikke bringes tilbage til uddannelsens udgangspunkt.
Klare adgangskrav
Aftalepartierne er enige om, at unge som udgangspunkt kun kan optages på en EUD, hvis de har opnået et karaktergennemsnit på mindst 02 i henholdsvis dansk og matematik i folkeskolens afgangsprøve. For elever, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, gælder endvidere at de skal være uddannelsesparate til en EUD.
Grundlæggende færdigheder i dansk og matematik samt uddannelsesparathed er lige så afgørende for at gennemføre en gymnasial uddannelse. Adgangskrav til gymnasiet har fyldt meget i hele forløbet, og partierne er nået frem til enighed om, at der skal gennemføres drøftelser i gymnasieforligskredsen om ændring af adgangsreglerne til de gymnasiale uddannelser.
Der er enighed om, at der skal ske en afdækning af hvilken betydning adgangsprøver og lignende har for optaget på gymnasieuddannelserne og EUD. Analysen skal være færdig i slutningen af april 2014. Herefter skal gymnasieforligskredsen tage stilling til problemet.
Der er dog en kattelem i forhold til optag på EUD. Elever med uddannelsesaftale eller en ungdomsuddannelse har direkte adgang. Der skal være mulighed for optagelse ud fra en helhedsvurdering baseret på prøve og samtale. Kun i helt særlige tilfælde vil det være muligt at blive optaget på en EUD alene via samtale.
Der foreslås også forsøg med betinget optag. Forsøgsordningen skal køre over to år i 15 udvalgte kommuner med betinget optag i form af optagelseskontrakter og faglige kursusforløb.
FTF vurdering
FTF tillægger ikke karaktererne fra afgangsprøven stor vægt, som adgangskrav til EUD og gymnasiet. FTF ser hellere, at vægten lægges på indførelse af motiverende samtaler på erhvervsskolerne, brug af betinget optag samt en tidligere, mere intensiv, tydelig og præcis vejledning og uddannelsesparathedsvurdering. Disse elementer indgår som aspekter i aftalen.
Mere og bedre undervisning
Aftalepartierne er enige om, at alle elever skal sikres et vist minimum af lærerstyret undervisning. Der indføres et minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet på 25 klokketimer om ugen fra august 2015 stigende til 26 timer fra august 2016 og fremefter.
Lærernes kompetencer skal styrkes markant (faglig opkvalificering af lærerne ved virksomhedsforløb, alle lærere skal inden 2020 skal have erhvervspædagogiske kompetencer, der i omfang svarer til 10 ECTS-points). Lærere skal fastsat efter 2010 tage en pædagogisk diplomuddannelse, og der skal udvikles et ledelsesudviklingsprogram. Skolerne forpligtes til i højere grad at yde differentieret undervisning.
Stigningen i timetallet for den lærerstyrede undervisning er ikke finansieret i aftalen.
FTF vurdering
Flere undervisningstimer og dygtige lærere er et helt nødvendigt fundament for at styrke EUD. Men for at reformen kan blive en succes, er det afgørende, at der ansættes flere dygtige lærere til at varetage de flere undervisningstimer. Flere timer må betyde flere undervisere fra 2016. Det vil svække kvaliteten af undervisningen, hvis man i stedet blot skærer i lærernes forberedelsestid og derefter lader de samme antal lærere undervise i flere timer.
FTF er positiv overfor at lærernes kompetencer styrkes markant.
Fokusering af vejledningsindsatsen
Vejledningen fokuseres, og der skal ske en opstramning af uddannelses- erhvervs- og arbejdsmarkedsorienteringen i de ældste klasser i folkeskolen. Der skal være øgede muligheder for brobygningsforløb mellem grundskole og ungdomsuddannelse allerede fra 8. klasse. Det foreslås også, at uddannelsesparathedsvurderingen (UPV) fremrykkes til 8. klasse.
Fokuseringen af vejledningsindsatsen sker over for elever med særlige behov. Der gives ikke individuel vejledning til alle. Elever ”uden særlige behov” må klare sig med kollektiv vejledning og brug af digitale vejledningsmidler.
FTF vurdering
FTF finder det beklageligt, at der ikke gives individuel vejledning til unge, som ikke er afklarede i deres uddannelsesvalg. Det fremgår af aftaleteksten at alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg – her vil der være unge som har brug for udfordring i form af individuel vejledning, selv om de ikke kan karakteriseres som unge med særlige behov.
Ny kombineret ungdomsuddannelse
Der er aftalt at der laves en ny kombineret ungdomsuddannelse som er en 2 årigt beskæftigelsesrettet kompetencegivende ungdomsuddannelse. En afsluttet uddannelse giver betegnelsen erhvervsassistent inden for et nærmere bestemt jobområde.
Målgruppen er unge mellem 15- 24 år med utilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Uddannelsen varer 2 år og skal være en ungdomsuddannelse med egen profil. Uddannelsen bygges op omkring en række erhvervstemaer, som uddannelsen skal udbydes indenfor. Uddannelsen skal udbydes og afvikles i et samarbejde mellem forskellige uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder.
Det forventes, at uddannelsen etableres med et årligt optag på max. 2.500 elever, svarende til 3,5 % af en typisk ungdomsårgang.
Den nye uddannelse har givet store diskussioner i forligskredsen. Af denne grund står en evt. justering af uddannelsen centralt. Uddannelsen vil blive evalueret efter 3 år og igen efter 5 år, således, at der foreligger et resultat af evalueringen til brug for udarbejdelse af et evt. lovforslag i folketingsåret 2020/2021.
Det understreges at, med mindre andet besluttes, så ophører uddannelsen august 2021.
FTF vurdering
Aftalen om en ny uddannelse ligner meget regeringens forslag om en fleksuddannelse fra oktober 2013. Med undtagelse af at uddannelsen ikke er tiltænkt en permanent levetid.
FTF vil her påpege, at der i aftalen er lavet en liste over eksisterende og allerede foreslåede uddannelsestilbud til unge, der ikke lever op til adgangskravene. Det er opfattelsen, at hvis uddannelsen ikke forbedres på en række områder (målgruppebeskrivelse, uddannelsens slutniveau, uddannelsens jobkompetencer etc.), så er det mere relevant, at se på en grundig gennemgang af de eksisterende tilbud til målgruppen med det formål at forbedre den vifte af muligheder, der eksisterer i dag. FTF deltager gerne i denne diskussion.