I forbindelse med den nye kontanthjælpsreform blev reglerne strammet for modtagelse af kontanthjælp. Det betyder, at samlevende i forhold til fælles forsørgerpligt ligestilles med ægtefæller. Det betyder, at en person ikke længere kan modtage kontanthjælp, hvis en eventuel samlever har tilstrækkelig stor indkomst eller formue. Det har tidligere kun været ægtefællen, der blev ramt af denne begrænsning.
Man regnes for samlevende når alle punkterne fra 1-4 er opfyldt samt et af punkterne fra A-D: 
1. Begge er fyldt 25 år
2. Begge er ugifte
3. Har fælles bopæl – de vil sige samme adresse

4. Og ikke er gift med en anden eller ikke er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje eller søskende 

Og kontanthjælpsmodtageren opfylder et af nedenstående kriterier:
A. kontanthjælpsmodtageren og samboen har et fælles barn

B. kontanthjælpsmodtageren og samboen er eller har været noteret som samlevende i ATP eller

C. kontanthjælpsmodtageren og samboen tidligere har været gift med hinanden, medmindre de er blevet separeret eller skilt inden for de seneste 3 måneder

D. Derud over det nævnte kan kommunen anse to personer for at være samlevende, når de har et samliv af ægteskabslignende karakter. (eks. fælles gæld i samme bolig, fælles økonomi, fælles formue har boet mindst 2 år sammen med sin sambo mv. )

Samme ligestilling sker dog ikke, når det drejer sig om skattesystemet. Her er der mulighed for ægtefæller for at få overført uudnyttet personfradrag på op til 42.000 kr. Konsekvenserne for ægtefæller, der får denne mulighed, vil være, at deres økonomi forbedres med skatteværdien af personfradraget. Skattebesparelsen kan udgøre ca. 37 pct. af 42.800 kr. eller ca. 15.836 kr. – afhængigt af skatteprocenten i kommunen.<o:p></o:p>
FTF vurdering
FTF er enig i den kritik, der er rejst af, at samlevende stilles dårligere i forbindelse med at regler om gensidig forsørgerpligt udvides i kontanthjælpsreformen. Det er ikke acceptabelt, at samlevende rammes hårdere end ægtefæller ved ligestilling af forsørgerpligten i kontanthjælpssystemet, fordi ændringer ikke er tænkt helt igennem i forhold til anden lovgivning, som fx skattesystemet. FTF er derfor positiv overfor, at beskæftigelsesministeren nu tilsyneladende tager fat på problemet, og det bør løses hurtigst muligt, og vil opfordre til at området gennemgås nøje, så der ikke sker forskelsbehandling.