Arbejdsløse er langt fra sikre på at komme ud af fattigdom, hvis de finder et arbejde. Kun halvdelen lægger fattigdommen bag sig, hvis de er heldige og kommer i arbejde. Problemet med fattigdom trods arbejde bliver større og større, viser en omfattende rapport fra EU-Kommissionen, Employment and Social Development in Europe Review 2013.

Om folk kommer ud af arbejde afhænger i høj grad af, hvilket arbejde de får, og om der er andre i familien, der arbejder. Især for enlige, der får deltidsarbejde, er risikoen for at fortsætte i fattigdom betydelig. EU-kommissær László Andor siger på baggrund af rapporten, at den sætter fokus på det nødvendige i at sikre, at der bliver skabt gode job, som folk kan leve af.
Vi er nødt til ikke blot at fokusere på jobskabelse, men også på jobkvaliteten for at opnå en bæredygtig genopretning, der ikke kun mindsker arbejdsløsheden, men også fattigdommen, siger László Andor.
Flere lande forkorter under krisen den periode, arbejdsløse kan modtage arbejdsløshedsdagpenge. Rapporten viser, at folk, der er omfattet af dagpengesystemer for arbejdsmarkedet har lettere ved at finde et job end dem, der ikke er det.  ”Sådanne systemer er som regel bedre til at matche færdigheder og giver dermed bedre muligheder for at finde job af høj kvalitet, hvilket hjælper folk med at komme ud af fattigdom,” konkluderer EU-Kommissionen.
Kommissionen peger på, at der er store forskelle på, hvordan landene hjælper de arbejdsløse og fattige. Polakker og bulgarer hører til dem, der ikke er omfattet af velfungerende sikkerhedsnet og ofte må klare sig med støtte fra familie eller sort arbejde i den uformelle økonomi.
Hvor forskelligt, EU-landene har udbygget de sociale systemer, viser Kommissionen med klare tal. De daværende 27 EU-lande brugte i 2011 vidt forskellige andele af det samlede BNP på arbejdsløshed og også sociale udgifter.
Udgifter i EU og udvalgte lande på det sociale område i 2011:

Land

Sundhed

Handicappede

Ældrepolitik

Familie/Børn

Arbejdsløshed

EU/27

8,2

2,1

12,7

2,2

1,6

Danmark

6,9

4,1

14,2

4,1

1,8

Sverige

7,5

3,8

12,4

3,1

1,2

Bulgarien

4,4

1,4

8,6

1,9

0,6

Rumænien

4,1

1,5

8,7

1,4

0,3

Grækenland

7,5

1,4

15,0

1,8

2,1

Polen

4,3

1,7

10,9

1,3

0,3

Portugal

6,3

2,1

13,8

1,2

1,4

Spanien

7,0

1,8

11,2

1,4

3,7

Italien

7,1

1,6

17,4

1,4

0,8

Slovakiet

5,4

1,6

7,7

1,8

0,8

Letland

3,2

1,3

8,1

1,1

0,7

     Finland

7,5

3,5

11,7

3,3

2,1

De skandinaviske lande adskiller sig fra de øvrige især med langt større indsatser for handicappede og familiepolitikken.
EU-Kommissionen peger på, at kvinder i de nordiske lande og de baltiske i større grad end i andre lande arbejder i fuldtidsjob. I en række andre lande er få kvinder på arbejdsmarkedet, og er de det, arbejder de ofte på deltid som i Holland, Tyskland og Storbritannien. I mange østeuropæiske lande arbejder kvinder længere end mænd, hvis de har et arbejde.
Rapporten viser, at en aktiv arbejdsmarkeds- og socialpolitik er med til at nedbringe fattigdommen. Kommissionen har gennemgået, hvor stor en andel af befolkningen der er i fattige eller i fare for at blive det før og efter bistanden. I de nordiske lande får støtten folk i risikogruppen til at komme ud af faren for at ende i fattigdom i langt højere grad end i de lande, hvor der ikke er megen hjælp at hente.
Sociale indikatorer 2012 – risiko for fattigdom og samlede sociale udgifter:

Land/EU

I fare for at være fattig i pct. af befolkning før sociale overførsler

Støttens bidrag til at reducere risikoen for fattigdom i pct.

De samlede sociale udgifter i pct. af BNP i 2011

EU-27 (2011)

25,9

36,7

29,0

Danmark

28,3

53,7

34,3

Finland

26,9

50,9

30,0

Sverige

27,9

49,8

29,6

Rumænien

28,0

19,3

16,3

Bulgarien

25,9

18,2

17,7

Grækenland

26,8

13,7

30,2

Slovakiet

19,3

33,3

18,2

Portugal

25,2

29,0

26,5

Letland

26,1

25,7

15,1

Italien

24,4

20,5

29,7

 

De skandinaviske lande bruger langt flere penge end de øvrige på den sociale udvikling, og pengene reducerer risikoen for at ende i fattigdom langt mere end i de andre lande. Men selv om et land bruger mange penge, er det ikke sikkert, de er givet godt ud. Grækenland bruger 30,2 procent af BNP på de sociale overførsler, men effekten er i bund. Italien har samme problem – høje udgifter, ringe effekt.
Kilde: fagligt.eu