Hvert år bliver 160.000 privat og offentligt ansatte udsat for vold på jobbet. Det koster samfundet en formue i ekstra sygedage. Alligevel følger halvdelen af landets kommuner ikke op på, om deres indsats mod vold virker. Det viser en ny undersøgelse fra FTF, der repræsenterer 450.000 privat og offentligt ansatte, fx sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere, lærere og politibetjente.
I forbindelse med overenskomstaftalen på det kommunale område er det aftalt, at alle kommuner skal lave retningslinjer mod vold på arbejdspladsen. Det har langt de fleste kommuner gjort. Men halvdelen af kommunerne har ikke undersøgt, om retningslinjerne mod vold er effektive og virker i praksis, selvom de har pligt til det ifølge aftalen.

Det viser en ny rundspørge, som FTF har foretaget blandt næstformændene i de øverste medindflydelsesudvalg i landets 98 kommuner (Hoved-MED), som består af ledelses- og medarbejderrepræsentanter. Næstformænd fra 79 kommuner har deltaget i undersøgelsen, og halvdelen, 51 procent, svarer, at kommunen ikke har undersøgt, om retningslinjerne er effektive i forhold til at forebygge vold. 35 procent har undersøgt det.

Koster samfundet en mia. kr. årligt
Voldsramte offentlige ansatte har gennemsnitligt tre ekstra sygedage om året, og det koster det offentlige cirka 250 mio. kr. hvert eneste år. På samfundsniveau svarer det til omkring en milliard kroner om året, fordi de voldsramte har et højere sygefravær. Det viser tal fra FTF.
Den nye undersøgelse viser også, at tre kommuner slet ikke har aftalt retningslinjer om vold, mobning og chikane i Hoved-MED, selvom det skulle være sket per 1. april 2010 for snart fire år siden. At tre kommuner slet ingen regler har, og at halvdelen af landets kommuner desuden ikke følger op på de retningslinjer, de har vedtaget, er et problem, mener FTF.
”På trods af mange års fokus på vold og trusler er der ikke sket et fald i antallet af voldsepisoder på arbejdspladserne – tværtimod. Flere rammes af vold. Alligevel er der rigtig mange kommuner, der ikke har fulgt op på, om deres indsats mod vold virker. Det skal der laves om på. Derfor vil jeg opfordre de kommuner, der ikke har undersøgt om deres retningslinjer er effektive, til at få det gjort”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.
Retningslinjer virker – hvis de bruges
Undersøgelsen viser, at kommunerne kan styrke indsatsen mod vold ved at følge op på, om retningslinjerne virker. Halvdelen af de kommuner, der har undersøgt om retningslinjerne virker, har fundet behov for at revidere dem. Det gælder kun en tredjedel af de kommuner, der ikke har undersøgt retningslinjerne.

”Det er rigtig ærgerligt, at mange kommuner forsømmer at følge op på deres indsats mod vold. For de kommuner, der gør det, er også gode til at identificere og registrere vold og bagefter følge op, hvordan vold og trusler undgås i fremtiden”, siger formand for FTF, Bente Sorgenfrey.