Debatten om den fri bevægelighed i EU splitter ikke kun borgere i EU, politiske partier, men nu også regeringer. Den nydannede tyske koalition mellem CDU/CSU og socialdemokraternes SPD er løbet ind i de første problemer, og bag dem ligger netop forskellige opfattelser af værdien af den fri bevægelighed i EU og pres på velfærdsydelser. Debatten er taget til efter nytår, hvor rumænere og bulgarere fik fri adgang til arbejdsmarkederne i resten af EU. Det bayerske CSU – søsterparti til kansler Angela Merkels CDU – siger i en udtalelse, at den fri bevægelighed i Europa er en trussel, fordi den fører til misbrug af velfærdsydelser.
”Europa skal ikke lægge hindringer i vejen for os, hvis vi ønsker national regulering af migration, der er drevet af fattigdom,” hedder det. CSU finder, at EU lukker øjnene for problemer og begrænser landenes muligheder for at regulere mod misbrug af velfærdsydelserne.
Angela Merkels CDU går ikke så langt som søsterpartiet i kritikken af den fri bevægelighed. Tyskland har behov for indvandring, fordi der er behov for arbejdskraft ikke mindst, fordi en stor gruppe ældre tyskere i de kommende år forlader arbejdsmarkedet. Men CDU ønsker, at det er folk med mulighed for at udfylde job, der kommer til landet.
SPD finder derimod, at CSU driver en politisk spil mod indvandring og benytter tåbelige slogans, som SPD’s Europaminister Michael Roth i går sagde til Süddeutsche Zeitung. SPD’s udenrigsminister, Frank-Walter Steinmeier, sagde i samme avis, at den fri bevægelighed er en ufravigelig del af den europæiske integration.
Også i Frankrig, Holland og Storbritannien er debatten om den fri bevægelighed taget til omkring nytår, hvor der blev åbnet for rumænere og bulgarere. I Storbritannien slår premierminister David Cameron fast, at Storbritannien vil have ret til at regulere landets velfærdsydelser, så der ikke bliver mulighed for det, der nu kaldes ”velfærdsturisme”, og begrænse indvandringen. Storbritannien har tidligere fået domme for ikke at åbne de sociale systemer for udlændinge.
Forskellige forudsætninger for velfærdsydelser
Debatten får EU-Kommissionen til at gribe ind. EU-kommissær László Andor erkendte tidligere på ugen, at en pludselig stor indvandring til bestemte dele af byer og regioner kunne øge presset på uddannelsesinstitutioner, boliger og den sociale service. Men løsningen var ikke at bygge barrierer for de lønmodtagere, der søger til andre lande, men løse de konkrete problemer.
Debatten om den fri bevægelighed og velfærdsydelser kører også i Danmark, hvor regeringen tidligere har taget problemet med den såkaldte velfærdsturisme op, men samtidig påpeget, Danmark tjener på den fri bevægelighed i EU. Lønmodtagere, der kommer hertil, betager generelt mere i skat, end de får i velfærdsydelser. Det ændrer dog ikke ved, at der er store gevinster for lønmodtagere fra de fattigere dele af EU at hente i de danske systemer.
Mindstelønnen i Rumænien er på 2.330 kroner om måneden og kun lidt højere i Bulgarien og flere andre lande i EU. Ifølge Skatteministeriets hjemmeside får familier med et barn på 0-2 år hvert kvartal udbetalt 4.404 kroner og 3.486 kroner for et barn på 3-6 år. En rumæner, bulgarer eller lønmodtager fra en række andre EU-lande, der kommer til Danmark, får dermed sendt langt flere penge hjem til sine tre mindre børn og konen, end han ville tjene, hvis han havde et almindeligt lavtlønnet job i hjemlandet.
På Skatteministeriets hjemmeside hedder det, at der siden 1987 er udbetalt børnefamilieydelser til ”alle børn og unge under 18 år med hjemsted i Danmark …”. Problemet er, at ”hjemsted i Danmark” ikke længere gælder i et åbent EU. Der må ikke diskrimineres, så visse ydelser kun udbetales til danskere med ophold i landet. Løsningen på det problem splitter ikke kun borgere, politikere, men også samfundsforskere.
Umuligt at ændre EU-systemet
Professor Peter Nedergaard, Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet, tror ikke på, at debatten om den fri bevægelighed og velfærdsturisme fører til, at EU ændrer reglerne.
Der vil altid være et blokerende mindretal af lande, der ikke ønsker dem ændret, siger Peter Nedergaard.
Han hører til dem, der mener, at landene i stedet må ændre udbetalingerne af velfærdsydelser, så de passer til det, der var udgangspunktet: Udbetaling til folk og familier, der bor i landet.  Nogle lande har ændret betalingerne, så det for eksempel sker gennem lempelser i skat.
På den måde kan man sikre, at det er folk, der reelt bor og arbejder i landet, der får ydelserne, siger Peter Nedergaard.
I dag mulighed for at ændre EU-systemet
Både Peter Nedergaard og professor Jon Kvist, Syddansk Universitet, finder, at debatten om den fri bevægelighed og velfærdssystemerne er kørt af sporet, fordi den i for høj grad drejer sig om, hvorvidt et land tjener eller taber på den fri bevægelighed og ikke fører til en debat om ”ret og rimelighed.”
Jon Kvist frygter, at en ændring af velfærdssystemerne kan betyde, at de langsomt forringes. Han mener, at debatten om velfærdsturisme er kommet op på et niveau, hvor det nu kan blive muligt at ændre EU-systemet, så landene kan bestemme inden for rimeligheden, hvordan de vil udbetale velfærdsydelser.
Man skal lægge mærke til, at det nu er stærke lande som Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien, der taget emnet op, siger Jon Kvist.
Han lægger vægt på, at velfærdsydelsernes niveau er lagt efter, hvordan forholdene er i landene. I Danmark er det langt dyrere at leve end i Rumænien. Derfor en dansk velfærdsydelse høj, mens den efter danske forhold er lav i Rumænien, hvis der overhovedet er nogen. Derfor må det være muligt at regulere ydelserne alt efter, hvor pengene udbetales.
Jeg tror, det bliver muligt at finde løsninger i EU, der bevarer den fri bevægelighed og ikke fører til, at velfærdssystemer må ændres i landene, siger Jon Kvist.
Kilde: fagligt.eu