Hvor svært kan det egentlig være? Ledige skal have den indsats, der er bedst får dem i varig beskæftigelse. Helt indlysende. Og så langt er de fleste også enige. Men der hersker en vis uklarhed om, hvilken indsats, der har størst effekt når ledige igen skal i job.
I FTF er vi ikke i tvivl: Jobrettet opkvalificering og uddannelse mindsker ledigheden og knytter ledige tættere og langt mere varigt til arbejdsmarkedet. Uddannelse øger væksten i samfundet og øger livsindkomsten for den enkelte.
Senest har FTF i en stor undersøgelse blandt ca. 108.000 forsikrede ledige, fastslået, at en opkvalificering med en målrettet, ordinær uddannelse virker rigtig godt til at t få ledige i job igen.
Jeg er derfor glad for at Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen lægger vægt på målrettet opkvalificering af arbejdsstyrken, og på at målet med indsatsen er, at den enkelte efterfølgende har varig tilknytning til arbejdsmarkedet.
Men det er imidlertid en udbredt opfattelse, at kun de kortuddannede ledige – ufaglærte og faglærte – skal have tilbud om uddannelse. Ledige med en videregående uddannelse skal ikke tilbydes endnu mere uddannelse, lyder logikken. Heller ikke selv om det vil bringe markant flere af dem i job.
I FTF bakker vi helt op om bestræbelserne på at opkvalificere ufaglærte og faglærte. Men hvorfor skal uddannelse ikke være en mulighed for alle ledige, hvis det kan forbedre deres jobchancer? Har opkvalificering til ledige med en videregående uddannelse ikke lige så stor værdi som til en ufaglært, hvis det bringer den ledige i beskæftigelse. Om den enkelte står stærkt eller svagt på arbejdsmarkedet afhænger af den lediges faktiske kompetencer kombineret med de aktuelle og konkrete jobmuligheder på arbejdsmarkedet.
Selv om man har en professionsuddannelse til fx sygeplejerske, lærer, bygningskonstruktør eller Finans, kan man som ledig stadig mangle lige dén aktuelle kompetence, der gør at man kommer i arbejde igen. Både fordi uddannelsen måske er blevet overhalet indenom af samfundsudviklingen, siden den blev udformet for fx fire-fem år siden. Og – ikke mindst – fordi nye reformer konstant ruller hen over den offentlige sektor og ændrer kravene til de ansatte dér.
Indenfor FTF’s faggrupper ser vi mange eksempler på konkrete kurser inden for specielle områder, der har fået selv nyuddannede i job. Ledige nyuddannede sygeplejersker har med succes fået kursus i psykiatri, nyuddannede pædagoger har fået uddannelse i fx Ipad som lege- og læringsredskab i institutionerne og i musiske aktiviteter. Ledige nyuddannede lærere har fået kursus i inklusion, klasserumsledelse og brug af smartboards. Ledige nyuddannede ergoterapeuter har fået uddannelse i forløb til at evaluere patienternes udvikling.
Erfarne ledige med en længere uddannelse kan også med den rigtige opkvalificering få afgørende hjælp til at komme i job igen. De tog måske deres uddannelse for 10-20 år siden, og nu er det derfor helt afgørende for jobmulighederne at blive opdateret med ny viden.
Det er vigtigt med et nuanceret syn på ledige og uddannelse. Ved at investere i opkvalificering bredt får vi flere ledige i varig beskæftigelse.