Mens millioner af unge i EU er arbejdsløse, og ledigheden blandt nyuddannede stiger i Danmark, så skændes politikerne på Christiansborg om, hvor mange penge vi kan bruge på velfærd og investeringer.
I både kommunalvalgkampen og i finanslovsforhandlinger mellem Enhedslisten og regeringen er der stor uenighed om, hvor mange penge vi må bruge.
Regeringen har sagt, at det EU’s finanspagt og EU’s sanktioner, der forhindrer os i at bruge flere penge på velfærd.
”Vi skal overholde vores EU-henstilling. Vi skal sørge for at overholde finanspagten, så vi ikke får en ny EU-henstilling, ” sagde Corydon da han præsenterede regeringens finanslovsudspil.
EU er ingen stopklods
Men EU er ingen stopklods for større offentligt forbrug på finansloven for 2014. Til næste år kan regeringen bruge fem milliarder kroner mere på finansloven, end den har planlagt i sit finanslovsudspil, og stadig overholde EU’s regler, finanspagt og regeringens egen budgetlov.
Det vurderer vismændene i deres oktober-rapport, og den anbefaling bør regeringen følge.
Det er meget uheldigt, at regeringen fører en stram økonomisk politik, når den økonomiske krise langt fra er ovre.
Der er brug for investeringer og flere job, så forbrugernes tillid stiger, og så de unge kan komme i arbejde. Det er de lande med en stor offentlig sektor, høje skatter og lighed, der udmærker sig ved at være blandt verdens rigeste og bedst fungerende økonomier.
Brug for saltvandsindsprøjtning
Lige nu har dansk økonomi brug for en saltvandsindsprøjtning. Og det er ikke EU, der træder på bremsen, men den danske regering.
Regeringen har selv sat en grænse for det strukturelle underskud på 0,4 procent af BNP. Men EU har i år tilladt Danmark et underskud på 0,75 procent af BNP.
Den stramme økonomiske kurs er ikke dikteret af EU, men af regeringen selv. Selvom Danmark brugte fem mia. kr. mere i 2014, ville vi stadig holde os nede på minus 0,5 procent af BNP (på det strukturelle underskud).
Kommunerne skal bruge deres penge
Alligevel har regeringen påført Danmark en økonomisk spændetrøje, der er langt mere stram, end hvad EU kræver. For hver ekstra milliard, kommunerne bruger, skabes masser af job.
Og så skal kommunerne huske at bruge de penge, der er afsat i deres budgetter, i stedet for blot at spare op. Netop det offentlige forbrug i kommunerne giver mange ekstra job. Ifølge AE skaber hver milliard brugt på forbrug i kommunerne 1.750 job.