De spanske fagforeninger anslår ifølge Det Europæiske Observationsorgan for Arbejdsvilkår, EIRO, at de ændrede love bevirker, at en million lønmodtagere den kommende tid vil stå uden overenskomst. Ændringerne af lovene betød, at de kollektive aftaler maksimalt kan fortsætte i et år, efter de er udløbet.
De særlige regler i Spanien for i princippet ”evigt gældende kollektive aftaler” blev allerede i 2011 kritiseret af EU-Kommissionen. I de særlige henstillinger til landene, som EU vedtager på baggrund af EU-Kommissionens udspil, blev den særlige ordning kritiseret. Også i det særlige stabilitetsprogram 2011-14 for Spanien var ordningen i unåde. Spanien hørte til de lande, der blev kritiseret for at have et ufleksibelt arbejdsmarked.
Noget af det, der gjorde arbejdsmarkedet ufleksibelt var ifølge EU ordningen med, at kollektive aftaler principielt fortsatte uendeligt, hvis arbejdsgiverne ikke underskrev en ny aftale. I EU-programmet for Spanien hed det, at den automatiske forlængelse af kollektive aftaler forhindrede en løn-fleksibilitet, der var nødvendig for økonomiske tilpasninger og genskabelse af konkurrenceevne.
Aftaler kan fortsætte et år
Det politiske kompromis i Spanien blev, at aftalerne maksimalt kunne fortsætte et år. Loven er imidlertid ikke juridisk klar, påpeger EIRO. Det hedder, at lønmodtagere vil blive dækket af en kollektive aftale, der er bedre, hvis deres egen aftale udløber, og der eksisterer en bedre.
Arbejdsmarkedets parter har samtidig efter en anbefaling i loven indgået en særlig aftale om fornyelser af overenskomster.
Arbejdsmarkedets parter opfordres til:
At forny og opdatere alle kollektive aftaler for at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og de ansattes sikkerhed, mens de samtidig respekterer aftalepartnernes autonomi.
Tillader virksomheder at tilpasse forhold såsom arbejdstid, lønninger og faglige klassificeringer til de særlige forhold – og undgå tab af job.
Fremme innovation i kollektive aftaler for at sikre en større effektivitet.
Fremme forhandlinger om kollektive aftaler.
Gøre alt, hvad man kan, for at få kollektive aftaler fornyet.
Bede om hjælp som voldgift eller mægling, hvor forhandlinger om kollektive aftaler er løbet mod en mur.
Arbejdsgivere afstår stadig for at forny overenskomster
Arbejdsmarkedets parter er uenige om, hvor mange aftaler der udløber, og hvor mange lønmodtagere, der vil stå uden en overenskomst. Den moderate faglige landsorganisation UGT skønner, at det drejer sig om 1.236 kollektive aftaler og op mod 1,4 millioner lønmodtagere. Den mere venstreorienterede CCOO (tidligere kommunistisk) anslår, at 50 kollektive aftaler blev fornyet i sommer. Blandt arbejdsgiverne hedder det, at 968 kollektive aftaler, der dækkede 726.750 lønmodtagere var tæt på at udløbe 1. juli.
CCOO kritiserer blandt andet den regionale regering i Madrid for at have opsagt kollektive aftaler, der dækker offentligt ansatte og det regionale tv-selskab og også adskillige offentlige hospitaler.
EIRO konkluderer, at selv om arbejdsgiverne har hilst ændringerne af modellen for kollektive aftaler velkomne, har de også været med til at forhandle aftaler, siden ændringerne trådte i kraft. Det viser ifølge EIRO, at også arbejdsgiverne ser en fordel i kollektive aftaler som et redskab til at regulere forholdene på arbejdsmarkedet.
Men i Baskerlandet og også transportsektoren i Barcelona har arbejdsgiverne også afvist at forhandle nye overenskomster. Det er en udfordring for både fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne, mener EIRO.
Kilde: fagligt.eu