Erfaringerne med offentlig-privat partnerskaber (OPP) er få og blandede. Det viser en ny rapport fra KORA, Det Nationale Institut for Kommunernes og Regionernes Analyse og forskning. Det mudrede billede får fagbevægelsen til at kalde på forsigtighed til trods for perspektiverne i OPP-samarbejder.
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, er således åben overfor at se på fordele og ulemper ved offentligt-private partnerskaber. Men hun pointerer på baggrund af undersøgelsen, at der er brug for mere viden om de reelle effekter af OPP.
”Det kan virke attraktivt med en ny adgang til øget kapital via OPP. Vi har bestemt brug for øgede investeringer i den offentlige sektor og for gode partnerskaber mellem offentlig og privat i det hele taget. Men OPP-erfaringerne fra ind- og udland er blandede og viser, at vi skal være omhyggelige med, hvordan vi bruger de forskellige muligheder” siger hun.
Hovedansvar for de offentlige myndigheder
Harald Børsting, formand for LO, peger på, at det offentlige og private i fællesskab kan løfte vores fælles infrastruktur som for eksempel veje, broer og offentlige bygninger.
”OPP kan skaffe midler til at forny vores fælles infrastruktur som for eksempel veje, broer og offentlige bygninger. Erfaringerne fra ind- og udland er dog få, så OPP bør bruges med omtanke. Politikerne må også på banen. OPP kan ikke alene løfte infrastrukturen – det skal fortsat være et hovedansvar for de offentlige myndigheder”, siger han.
Storbritannien, som med 920 OPP-projekter er det land med flest gennemførte projekter, har meget blandede erfaringer, konkluderer rapporten. Ifølge det engelske finansministerium bliver projekter i høj grad gennemført til tiden og indenfor budgettet. Men samtidig viser en større kommissionsrapport fra det britiske underhus, at finansieringsomkostningerne i projektets levetid er cirka dobbelt så høje ved privat finansiering, som ved offentlige lån. Det samme mønster viser sig i flere andre lande.
Samtidig konkluderer rapporten, at OPP ikke automatisk giver mulighed for at øge investeringerne i den offentlige sektor ud over EU-rammerne, sådan som nogle havde håbet. Det skyldes, at nogle helt særlige EU-regler om fordeling af risici skal opfyldes, hvis OPP-projekter ikke skal medregnes i det offentliges gæld.
Private må påtage sig større ansvar
Flemming Vinther, formand for OAO, pointerer, at man må overlade en større del af ansvar og risici til den private part, hvis offentlige-private partnerskaber skal øge anlægsinvesteringerne ud over EU’s rammer.
”OPP kan være en god idé, når vi taler om en havnetunnel, nye sportsanlæg eller parkeringshuse, som man ellers ikke ville kunne gennemføre inden for rammerne for den offentlige gældsætning. Men taler vi om nye anlæg til kernevelfærd, som fx dagsinstitutioner, skoler og sygehuse, vil der under alle omstændigheder være tale om offentlig gældsætning. Så er det mere tvivlsomt, om fordelene ved OPP kan opveje ulemperne” understreger han.