Plusordene står i kø i regeringens beskrivelse af, hvordan den offentlige sektor skal moderniseres. Der skal moderniseres for 12 mia. kr. frem mod år 2020, og det skal ske med fokus på gode ting som tillid, samarbejde, resultater, effektivitet, nytænkning, faglighed og kvalitet.
Men ordene tegner et alt for rosenrødt billede, mener en stor del af kommunerne. Hver anden af de 48 kommuner, der har deltaget i FTF’s årlige rundspørge til landets kommunaldirektører, frygter, at man ikke både kan udvinde et så stort milliardbeløb og samtidig bevare kvaliteten.
Regeringen har lovet, at de mange moderniserings-milliarder bliver i den offentlige sektor (se boks nederst), men der er intet lovet om, at pengene ikke kan flyttes rundt mellem store offentlige områder, fx skoler til sygehuse. Oprindeligt var målet at frigøre fem mia. kr. frem mod år 2020 ved moderniseringen, men regeringen har nu hævet beløbet til hele 12 mia. kr.
Der skal med andre ord moderniseres for syv mia. mere end først udmeldt. Og det kommer til at gøre ondt, frygter kommunerne. Næsten halvdelen af kommunaldirektørerne i FTF’s rundspørge mener, at kommunen ikke kan frigøre sin andel af de syv mia. gennem modernisering, uden at det giver anledning til kvalitetsforringelser i kommunens service.
Kald det, hvad det er
Mikael Jentsch, kommunaldirektør i Frederikshavn Kommune, er én af dem.
”Når vi skal skaffe så mange penge, må det nødvendigvis blive en spareøvelse. Man skal kalde det, hvad det er! Men der kan da også sagtens komme fordele ud af at spare”, siger han og nævner som eksempel biblioteksområdet, hvor kommunen har udvidet åbningstiden – men med selvbetjening.
”Den udvidede åbningstid oplever borgerne som forbedret service, selv om det er med selvbetjening. Men man skal passe på med at overdrive effekterne af en modernisering, som skal skaffe 12 mia. Det må nødvendigvis også medføre ringere for borgerne på nogle områder. Det skal man også sige højt – ellers er man ikke ærlig. Og det kan borgerne godt gennemskue”, siger Mikael Jentsch.
Hvis en modernisering skal skaffe så mange milliarder, er de offentlige myndigheder efter hans skøn nødt til at standardisere en række ydelser til borgerne, hvor vurderingen i dag er baseret på et individuelt skøn.
Claus Damgaard, kommunaldirektør i Struer Kommune, er heller ikke overbevist om, at modernisering for milliarder kun fører til forbedringer.
”Vi bor i en kommune med vigende indbyggertal. Vi får på den måde færre indbyggere, men til gengæld flere ældre. Så vi har allerede været gennem sparerunder og hidtil fået det til at hænge nogenlunde sammen. Men jeg tvivler på, at vi kan fortsætte med at finde flere penge, uden at det går ud over den kvalitet, borgerne får”, siger han
Kvaliteten skal sikres
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, ser det også som en udfordring at værne om kvaliteten i forbindelse med den store moderniseringsproces (se boks). Hun er enig i, at den offentlige skal tilstræbe at være så effektiv og innovativ som mulig:
”Udfordringen er at effektivisere og forny på en måde, hvor det ikke går ud over kvaliteten eller de ansatte. Det hjælper jo ikke noget, at kvaliteten i den offentlige sektors tilbud forringes på nogle områder for at løfte andre områder. Fidusen må være at finde nye måder at løse opgaverne på, som sikrer kvaliteten og samtidig sparer ressourcer”, siger hun.
Bente Sorgenfrey understreger, at det grundlæggende er politikernes ansvar at stå på mål for, hvordan ressourcerne prioriteres i den offentlige sektor. Men hun finder det samtidig helt afgørende, at medarbejderne inddrages i at finde de nye og bedre løsninger, hvis man skal undgå, at moderniseringen bliver en spareøvelse, som kommunaldirektørerne frygter.
Væk fra mødebordene
”Det vil være meget svært at finde de professionelt gode og innovative løsninger, hvis politikerne ikke går i tæt dialog med medarbejdere og ledere, om hvordan udviklingen og prioriteringerne bedst kan ske”, siger hun.
For det er ikke fra mødebordene i byrådssalen eller skrivebordene i de offentlige forvaltninger, at den offentlige sektor for alvor vil blive udviklet og moderniseret, forudser Bente Sorgenfrey.
”Udvikling og innovation finder sted i den konkrete praktiske hverdag, hvor opgaverne løses. Her arbejder medarbejdere og deres ledere med at udvikle og sikre den bedst mulige kvalitet inden for de økonomiske rammer, politikere har sat. Derfor er det også helt afgørende, at medarbejderne bliv er inddraget i både de strategiske og de konkrete drøftelser om udviklingen og mulighederne i den enkelte kommune og på arbejdspladsen”, siger hun.
Kommunerne sparer allerede for meget
Bente Sorgenfrey peger på, at kommunerne i forvejen sparer så meget, at det går ud over beskæftigelsen og samfundsøkonomien – og så meget, at det nu har fået alarmlamperne til at blinke på Christiansborg. For kun få dage siden kom det således frem, at kommunerne allerede har sparet mere end de skal i forhold til budgetterne for i år, og det har fået økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager til at opfordre kommunerne til at bruge flere milliarder.
Men kommunerne sparer ikke af lyst – de frygter en benhård økonomisk straf som følge af regeringens såkaldte regnskabssanktion. Den straffer kommunerne, hvis de bruger flere penge, end de har budgetteret med.
FTF har længe peget på, at der er behov for at lempe regnskabssanktionen. Behovet er nu mere presserende end nogensinde før, mener Bente Sorgenfrey.
”Margrethe Vestager har netop udtalt i pressen, at regnskabssystemet kan justeres, hvis der er brug det. De nye tal viser, at det er der i høj grad brug for nu. Så det regner vi med, at Vestager vil tage hånd om i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi, som er ved at blive forhandlet på plads”, siger Bente Sorgenfrey.