FTF har modtaget Lov om ændring af selskabsskatteloven, lov om afgift af lønsum mv. kulbrinteskat og forskellige andre love i høring og har følgende bemærkninger:
Selskabsskattelettelsen er det bærende element i Vækstpakken. Det kan undre. Da der er bred enighed om, at det har meget ringe effekt i forhold til jobskabelse, hvilket både OECD og de økonomiske vismænd har understreget. Selskabsskattelettelsen skal angiveligt få virksomhederne til at investere mere, men flere investeringer kræver der er et marked for at afsætte produkterne. Og der halter Vækstplanen. Den får ikke reelt peget på, at der kommer gang i beskæftigelsen, så borgernes tillid til økonomien og troen på fremtiden rettes op. Hvis borgerne øger deres i forvejen historiske høje opsparing fordi tiderne er usikre, hvem skal så købe virksomhedernes produkter? Hvis opsvinget udebliver vil effekten af vækstpakken i høj grad bestå af reduktion af virksomhedernes skat, således at det blot bliver endnu sværere at finansierer den offentlige sektor, som ellers kan medvirke til at skabe den baggrund for økonomisk vækst, som er nødvendig. En mulig positiv beskæftigelseseffekt af en selskabsskattenedsættelse vil være langt ude i fremtiden og dansk økonomi risikerer i den mellemliggende tid at gå helt i stå.
Regeringen har valgt at lade lettelsen i selskabsskatten for den finansielle sektor erstatte af en øget lønsumsafgift.
Selve forhøjelsen af lønsumsafgiften vil ifølge lovforslaget betyde et forøget provenu på 1,27 mia. kr. når forhøjelsen af lønsumsafgiften er fuldt indfaset. FTF under sig over at øget lønsumsafgift indgår i en vækstpakke. Øget lønsumsafgift i den finansielle sektor vil skubbe til en udvikling, hvor sektoren reducerer antallet af ansatte samt outsourcer opgaver til lande, hvor lønsumsafgiften ikke findes. Forslaget vil medvirke til at reducere beskæftigelsen i den danske finansielle sektor og burde ikke være en del af noget der refereres til som en Vækstplan. FTF havde langt hellere set, at reduktionen af den finansielles besparelser ved nedsættelse af selskabsskatten var resulteret i, at der var indført en balanceafgift i den finansielle sektor, idet den samlede balance i den finansielle sektor er relativ stabil og udvikler sig normalt i samme retning som den økonomiske udvikling. Et forventet fald i beskæftigelsen i den finansielle sektor vil alt andet lige formindske provenuet af lønsumsafgiften. Lønsumsafgiften kan som skat på arbejde virke som incitament til at nedbringe medarbejderantallet yderligere og dermed det samlede skatteprovenu. Virksomhederne har derimod intet incitament til at nedbringe balancen for at undgå beskatning. Beskatning af balancen betyder omvendt, at der heller ikke er incitamenter til at puste balancen unødigt op ved fx en eksplosiv udlånsvækst. Dermed virker en balancebeskatning også regulerende i forhold til at undgå en fremtidig finanskrise.
En lang række af EU-lande (ca. halvdelen) har i de senere år indført en balanceskat i en eller anden form i deres finansielle sektorer, mens lønsumsafgiften kun findes i få lande. En så markant forhøjelse af lønsumsafgiften i den finansielle sektor i Danmark vil skade den danske beskæftigelse i sektoren, mens en balanceafgift vil få den danske beskatning til at ligne de øvrige EU-landes. I forbindelse med Vækstpakken øges muligheden for at fremrykke beskatningen af kapitalpensioner mv. med en skatterabat til også at gælde i 2014. FTF advarede i forbindelse med skattereformen i2012 i mod at skatten på pension blev betalt før pensionsalderen var opnået. Det kunne medføre, at pengene blev brugt før tiden, altså ikke kunne bidrage til den offentlige finansiering på det tidspunkt folk pensioneredes og derfor forventeligt måtte være mere udgiftstunge for den offentlige sektor. Svaret var på daværende tidspunkt fra regeringen, at pengene udelukkende ville blive brugt til at reducere den offentlige gæld og dermed også forbedre den offentlige sektors økonomi fremover. Nu vil en del af pengene altså gå til skatte- og afgiftslettelser for erhvervslivet, dvs. stik imod hensigten. FTF må derfor gentage sin advarsel.