Danmark er det nordiske land, hvor nyfødte ser mindst til far. I hvert fald når det handler om barsel. Danske mænd holder den mindste andel af den samlede barsel, viser en opgørelse fra Nordisk Statistisk Årbog.
Dermed er danske mænd med barnevogne overhalet indenom af deres finske brødre, der er kravlet op i statistikken og væk fra bundpladsen.
Tallene viser samtidig, at danske mænd for første gang i over otte år holder mindre barsel i forhold til året før.
I 2010 var danske fædres andel af den samlede barsel 7,7 procent, mens det året efter var faldet til 7,4 procent. Til sammenligning tager svenske mænd en større andel af den samlede barsel.
Det samme sker i Norge og Finland.
Mænd får lov til mindre
En del af forklaringen på faldet kan ifølge Anette Borchorst skyldes den økonomiske krise. Hun er professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet og har i mange år forsket i blandt andet barsels- og forældreorlov.
"Vi kan ikke bevise det fuldstændigt, men der er indicier på, at krisen får mænd til at holde mindre orlov. Vi kan se, at selv i Island er andelen af fædres orlov også faldet. Under en krise vil folk gerne signalere, at de er en god og stabil arbejdskraft," siger Anette Borchorst.
Trods krise og fald i Danmark og Island, så stiger fædrenes andel af barslen i Sverige, Norge og i Finland.
Ifølge statistikken holder danske og finske mænd mindst barsel, og det er der ifølge Anette Borchorst en god forklaring på. I Island, Sverige og også Norge har fædre ret til en del af barslen.
Få rettigheder = mindre barsel
I Island er der indført en model, hvor en tredjedel er reserveret til far, en tredjedel til mor og en tredjedel til deling. Mødrene kan ikke tage fædrenes barsel. Den falder bort, hvis ikke fædrene tager deres tredjedel.
"Derfor ser vi også, at finske og norske mænd holder mindst barsel. Det er ganske enkelt dem med færrest rettigheder. De fleste er overladt til sig selv, og det fremgår tydeligt af statistikken," forklarer Anette Borchorst.
Hun tilføjer, at flere ting spiller ind, når det gælder danske kvinders store andel af den samlede barsel. Det er meget mere end en diskussion mellem forældrene, der afgør fordelingen.
Især kvinder arbejder i det offentlige
Det danske arbejdsmarked er delt meget skarpt op, så der er mange flere kvinder i det offentlige og en markant større andel af mænd i den private sektor. På de offentlige arbejdspladser har der derfor blandt andet været tendens til at vægte barsel højt ved overenskomstforhandlinger.
"Vi kan blandt andet også tydeligt se, at offentligt ansatte mænd har mere barsel end mænd i det private," siger Anette Borchorst.
Professoren forklarer også, at en del af det private arbejdsmarked består af små eller mellemstore virksomheder. Der kan det være svært at få orlov eller turde forhandle om det. Især når krisen kradser.
Anette Borchorst peger på, at krisen og det meget kønsopdelte arbejdsmarked derfor er med til at fastholde en traditionel opdeling af barslen, hvor kvinderne tager mest.
"Her kan vi lære noget af lande med barsel reserveret til faderen. Det påvirker både far, mor og barn positivt," fortsætter hun og forklarer, at en del forskning har vist en sammenhæng
mellem fædres andel af barsel og skilsmisser.
Mere barsel til far = færre skilsmisser
Færre bliver skilt, når far tager en del af barslen. Derudover får fædre og børn et bedre forhold, og der er også en tendens til, at lønforskellen mellem kønnene bliver mindre.
FTF’s formand Bente Sorgenfrey er enig i, at Danmark bør lære af andre lande. Som hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte, hvor 300.000 er offentligt ansatte med 70 procent kvinder, mener FTF, at regeringen bør øremærke tre måneders barsel til fædre.
"Det er på tide, at vi får meldt os ind i kampen. Det vil for alle være den helt rigtige løsning at øremærke tre måneders barsel til fædrene," siger Bente Sorgenfrey og tilføjer: Især når det danske arbejdsmarked er så kønsopdelt og overenskomsterne på det private og offentlige område er så forskellige i forhold til barselsregler."