Det er svært at se, hvor jobbene skal komme fra i den nye vækstplan.
Regeringen, Venstre, Liberal Alliance og De Konservative er netop blevet enige om en plan, der frem mod 2020 skal koste omkring 75 milliarder kroner.
Der står dog ikke særlig meget i planen om, hvordan de mange milliarder skal føre til flere job. Der er tværtimod en masse ubekendte, og det er ikke et godt tegn. Sådan lyder vurderingen fra Bente Sorgenfrey, formand for FTF.
Som hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte har FTF længe efterlyst en klar satsning på job. Den er bare svær at se i den nye aftale.
"Der er meget usikkerhed i aftalen, og det er svært at se, hvor jobbene skal komme fra. Erhvervslivet får skattelettelser, og skabes der ikke private job, kan prisen blive høj for den offentlige sektor," siger Bente Sorgenfrey.
Ifølge aftalen bliver selskabsskatten sat ned fra 25 procent til 22 procent.
Derudover indeholder aftalen ingen beregninger for væksten i den offentlige sektor i 2018, 2019 og 2020, og i årene frem til 2017 står der kun cirka angivelser.
Ikke særlig præcise udregninger
Det undrer FTF-formanden, at finansministeriets regnedrenge ikke kan være mere præcise.
"Der er så mange ubekendte, at det ikke tegner alt for lovende," siger Bente Sorgenfrey.
Hun tilføjer, at FTF godt kan leve med en lidt lavere vækst i den offentlige sektor i en kort periode, hvis pengene bliver brugt til at skabe job.
"Det er der bare ikke noget, der tyder på i denne her aftale," lyder det fra FTF-formanden. Hun tilføjer:
"Der er nærmest frit spillerum for politikerne til at gøre, som det passer dem og skære endnu mere i den offentlige sektor."