På baggrund af en klage fra svensk TCO og LO har ILO’s ekspertkomité netop underkendt den svenske såkaldte Lavallov, som begrænser de svenske fagforeningers muligheder for at konflikte for svenske overenskomster mod udenlandske virksomheder, der arbejder med udstationerede lønmodtagere i landet.
I december 2007 domfældte EU-Domstolen Sverige i Laval-sagen (C-341/05). Domstolen fandt konflikten mellem henholdsvis de svenske byggearbejderes forbund og Elektrikerförbundet og det lettiske firma, Laval, der vandt en byggeentreprise på en svensk skole, men som ikke ville tegne overenskomst med de ansatte, i strid med retten til frit at levere tjenesteydelser over grænserne i EU. Den svenske arbejdsret, som havde spurgt EU-Domstolen til råds, idømte efterfølgende de to fagforeninger til at betale en samlet erstatning på 2,5 mio sv.kr. til Laval.
Som en konsekvens af EU-dommen foretog Sverige i foråret 2010 en række opstramninger i den svenske udstationeringslov, som især begrænsede konfliktretten. Stramningerne indebærer, at der ikke må strejkes eller etableres blokade mod en arbejdsgiver med udenlandske ansatte for at opnå den samme overenskomst som gælder på området i Sverige.
TCO og LO indklagede den svenske regering for ILO, som altså nu har udtalt sig om indskrænkningerne i den svenske Laval-lov og fundet dem i strid med ILO konvention nr. 87 om foreningsfrihed. ILO anfører blandt andet, at såfremt den faglige organisation har medlemmer hos arbejdsgiveren, følger det af de internationale konventioner, at den faglige organisation har ret til at varetage medlemmernes interesser ubegrænset og i den forbindelse at kræve samme løn og ansættelsesvilkår uafhængigt af arbejdsgiverens nationalitet, og dermed ikke kun minimumvilkår eller begrænsede vilkår.
ILO udtaler sig desuden om den svenske arbejdsretsdomstols afgørelse og anfører, at dommen anses for et meget alvorligt brud mod faglige organisationers rettigheder, når den idømmer de to svenske fagforbund til at betale erstatning for anvendelse af kollektive kampskridt, som i henhold til svensk ret var lovlige, da de blev iværksat. ILO opfordrer endvidere den svenske regering til at kompensere de faglige organisationer for såvel erstatningskravet som sagsomkostningerne, som organisationerne blev dømt til at betale til Laval.
Endelig kritiserer ILO indirekte EU-Domstolen og påpeger, at det strider imod ILO’s grundlæggende arbejdstagerettigheder at inddrage og vægte hensynet til retten til fri bevægelighed for tjenesteydelser i forbindelse med en proportionalitetsbedømmelse af de iværksatte kollektive kampskridt.
Fra dansk side har ILO’s udtalelse netop givet Enhedslisten anledning til at stille beskæftigelsesminister Mette Frederiksen et såkaldt § 20-spørgsmål, hvori ministeren opfordres til at tilkendegive, om hun vil bede ILO’s juridiske eksperter om en vurdering af den danske Laval-lovs overensstemmelse med relevante ILO konventioner.