Et embedsmandsudvalg har for Regeringen foretaget en evaluering af kommunalreformen fra 2007. Reformen betød som bekendt en nedlæggelse af amterne, oprettelse af fem regioner og sammenlægninger af kommuner. Desuden blev en række opgaver flyttet fra de gamle amter til stat og kommuner.
Udvalgets generelle vurdering er, at kommunalreformen har skabt en mere robust offentlig sektor. Fx vurderes det, at både den faglige og økonomiske bæredygtighed er blevet styrket med reformen, hvilket var et af hovedformålene med reformen. Det ses bl.a. af, at kommuner og regioner er i fuld gang med at effektivisere og sammenlægge institutioner og enheder.
Kommunalreformen vurderes også på fire udvalgte opgaveområder, hvor et gennemgående element er behovet for bedre samspil og koordination mellem regioner og kommuner.
På sundhedsområdet foreslås der bl.a. styrkelse af sundhedsaftalerne mellem kommuner og regioner, øget fremdrift for sundheds-it, bedre modeller for patientforløb og forebyggelse på tværs af sektorer og øget regional kompetence vedr. komplekse genoptræningsbehov fx af hjerneskadede.
På socialområdet anbefales bl.a. bedre national koordination af udbuddet af højt specialiserede tilbud, og der opstilles også nye modeller for placering af tilbud på socialområdet, herunder en model med større regionalt ansvar. Der er også forslag til en mere effektiv drift af tilbuddene.
Inden for regional udvikling anbefaler udvalget bl.a., at Danmarks Vækstråd og partnerskabsaftalerne mellem vækstfora og regeringen skaber en bedre koordination, og at der bliver en mere ensartet evalueringspraksis i vækstforaene. Endvidere foreslås bl.a. servicemål for en mere effektiv byggesagsbehandling i kommunerne.
Endelig indeholder evalueringen en række anbefalinger på natur- og miljøområdet.
FTF vurdering
Evaluering af kommunalreform er et digert væk, som beskriver mange af de ændringer og deraf følgende udfordringer, som reformen har medført. Den er dog også præget af at forholdsvist smalt kommissorium, hvormed selve grundtanken i reformen om større og færre enheder ikke er genstand for undersøgelsen.
Den overordnede vurdering af reformen synes at være, at den i det store og hele fungerer efter hensigten.
Men analyserne af specielt den faglige bæredygtighed er ikke imponerende. Argumentet for reformen var netop, at den ville give større faglig bæredygtighed, men udover at det kan være et vidt begreb, så er den primære kilde i evalueringen en spørgeskemaundersøgelse fra 2009 blandt 88 kommuner og regioner. Et stort flertal svarede dengang, at reformen har bidraget til at øge bæredygtigheden.
Undersøgelsen burde have været gentaget nu, hvor reformen har flere år på bagen, og den burde have været suppleret af flere videnskabelige analyser fra fx KORA, der kunne belyse fx kvalitetsudviklingen på udvalgte områder før og efter reformen.
Mere grundige er analyserne af den økonomiske bæredygtighed, hvor rapporten dokumenterer de store udgiftsfald i kommunerne. Det er dog meget illustrativt, at antallet af administrative medarbejdere stadig er højere end i 2007, og de administrative medarbejdere udgør en større og større andel af det samlede antal medarbejdere – fra 19,3 pct. i 2007 til 20,6 pct. i 2011. Det viser tydeligt, at de store velfærdsområder har været hårdere ramt af de meget stramme økonomiske prioriteringer i kommuner og regioner end det administrative område – uanset at kommunalreformen ellers skulle give administrative stordriftsfordele.
Evalueringen lægger ikke op til større ændringer i opgaver og strukturer. På de fire udvalgte områder er der dog gode og fornuftige forslag iblandt. Det gælder fx forslagene om bedre national overvågning, koordination og samarbejde på tværs af sektorerne på socialområdet.
Omvendt er nogle af forslagene dog også for vage til at de kan rykke noget. Fx er forslagene om bedre koordination inden for regional udvikling velmente, fordi der er stort behov for at skabe bedre sammenhæng mellem erhvervspolitik, beskæftigelsespolitik og uddannelsespolitik. Men her er det ikke tilstrækkeligt at give Danmarks Vækstråd større koordinationsansvar, som et af forslagene lyder. Der er behov for mere grundlæggende ændringer af strukturerne, så fx vækstfora og Danmarks Vækstråd får flere formelle kompetencer, bredere sammensætning og et mere forpligtende samarbejde med andre aktører i vækstpolitikken, fx væksthusene, de regionale beskæftigelsesråd og uddannelsesinstitutioner.