Regeringens har fremlagt sit udspil til kontanthjælpsreform, der blandt andet er en opfølgning på regeringsgrundlaget fra oktober 2011. Regeringens fokus i udspillet er, at unge skal have en uddannelse, at flere bliver en del af arbejdsfællesskabet, at kontanthjælpsmodtagere skal gøre nytte i samfundet for kontanthjælpen og at realisere det potentiale, som alle mennesker har. Hvis regeringen kan finde politisk flertal for sit udspil, skal reformen træde i kraft 1. januar 2014. Udspillet indeholder følgende elementer:
Ny visitationsmodel
Den nugældende visitation til tre matchgrupper afskaffes og erstattes af to spor. Det ene spor er unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, som er ”uddannelsesparate”. Unge som ikke umiddelbart kan gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår er ”aktivitetsparate”.
Det andet spor er voksne over 30 år og unge med en uddannelse, der er ”jobparate”. Hvis de ikke er i stand til at arbejde inden for en kortere periode, er de ”aktivitetsparate”. Visitationen skal ske hurtigt og effektivt, så borgeren fra starten får den korrekte indsats og ydelse.
FTF-vurdering
Den nye visitationsmodel udmærker sig ved at have et langt skarpere fokus på uddannelse for de unge kontanthjælpsansøgere og den indebærer en hurtigere afklaring af, hvem der har behov for en særlig indsats, der kan udvikle evnen og forudsætningerne for at gennemføre en uddannelse eller arbejdsevnen og det er positivt
Unge under 30 år skal i uddannelse
De unge uddannelsesparate unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse får ret og pligt til at indgå en aftale med jobcenteret, der indebærer at den unge har pligt til at finde en relevant uddannelse, søge om optagelse og gennemføre uddannelsen for at være berettiget til uddannelsesydelse. Et pålæg indebærer, at de unge ved start på uddannelsen overgår til de samme vilkår som andre unge med SU, elevløn eller lignende.
Alle unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse skal have testet deres læse-, skrive- og regnekompetencer og hvis testen viser et behov for opkvalificering, har kommunen pligt til at tilbyde de unge kurser, der giver dem de nødvendige forudsætninger for at gennemføre en uddannelse.
Desuden skal der følges bedre op på, at de unge starter og gennemfører uddannelsen, hvor de også har mulighed for at få støtte fra bl.a. en mentor.
De unge aktivitetsparate, der ikke umiddelbart er uddannelsesparate eller har de nødvendige forudsætninger for at starte på en uddannelse, skal have tilbud om individuelt tilrettelagte forløb, der kan medvirke til at gøre dem parate til at gennemføre en uddannelse.
Unge enlige forsørgere vil få særlig støtte til at tage en uddannelse, uanset om de er uddannelsesparate eller aktivitetsparate.
FTF-vurdering
Det er et godt og rigtigt forslag, at alle unge under 30 år skal have uddannelse som mål for deres vej til arbejdsmarkedet, uanset om de karakteriseres som uddannelsesparate eller aktivitetsparate og at de skal tilbydes den nødvendige hjælp og støtte til at opnå målet om uddannelse.
FTF støtter derfor kravet om, at alle uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse, går i gang med en uddannelse. I forhold til de aktivitetsparate unge uden uddannelse er det helt afgørende, at de får et individuelt behovsbestemt forløb og supplerende støtte- og opfølgningsforanstaltninger, der kan motivere og kvalificere den enkelte til fortsat at nå målet om at gennemføre en uddannelse. Det er dog et spørgsmål, om de beskrevne virkemidler og uddannelsesmuligheder er tilstrækkelige.
Jobparate voksne over 30 år og unge med en uddannelse
Der skal bruges færre ressourcer på de jobparate over 30 år og unge med en uddannelse det første halve år af ledighedsperioden. De skal koncentrere sig om at søge jobs og stå til rådighed for job. Jobcentrene skal formidle konkrete job til målgruppen af jobparate og de får pålagt en sanktion hvis de ikke lever op til kravene til jobsøgning.
Hvis de ikke finder et job inden for det første halve år, bliver de pålagt at arbejde for kontanthjælpen. Enten i nyttejob, virksomhedspraktik eller i et arbejde med løntilskud. Ansættelse i et offentligt løntilskudsjob nedsættes fra 12 måneder til 6 måneder.
De ufaglærte voksne vil få tilbudt en særlig indsats, der kan forbedre deres muligheder for at få et job.
De aktivitetsparate voksne og unge med uddannelse, som har komplekse problemstillinger vil fremover blive betragtet som de øvrige aktivitetsparate. De skal tilbydes en helhedsorienteret og tværfaglig indsats, der fokuserer på at løse de barrierer for job, der udspringer af sociale, familiemæssige, økonomiske og sundhedsmæssige problemer.
FTF-vurdering
Det er en fornuftig prioritering, at jobcentrene ikke skal bruge så mange ressourcer på kontanthjælpsmodtagere med en uddannelse, der er jobparate og som selv kan være aktive med at søge job i den første ledighedsperiode.
FTF mener at nyttejob kun giver mening hvis der er et jobperspektiv i tilbuddet. Desuden er det helt afgørende at nyttejob ikke medfører fortrængning af ordinært ansatte.
Det er FTF’s forventning, at de aktivitetsparate med komplicerede problemstillinger vil blive vurderet af de nye rehabiliteringsteams i kommunerne med en indstilling om at gennemgå et ressourceforløb, hvor de får en styrket helhedsorienteret indsats, der allerede rummer tværfaglige initiativer indenfor socialfaglig støtte, sundhed, uddannelse og beskæftigelse.
FTF vil desuden støtte initiativer, der udvider oprettelse af socialøkonomiske virksomheder, hvor den mest sårbare gruppe kan få tilbudt et meningsfuldt arbejdsfællesskab, uden anvendelse af sanktioner, hvis de ikke kan leve op til de forventede målsætninger om udvikling af deres arbejdsevne.
Samlevende får gensidig forsørgerpligt
Regeringen vil indføre gensidig forsørgerpligt for samlevende par, svarende til reglerne for gifte ægtefæller. Forsørgerpligten skal gælde, når én i et parforhold søger om enten kontanthjælp eller uddannelseshjælp – uanset hvor længe de har boet sammen. Hvis samleveren har indkomst eller formue, skal han/hun forsørge den samboende. Fælles adresse og hvorvidt parret har et ægteskabslignende forhold, vil være vurderingsgrundlaget for kommunen.
FTF-vurdering
FTF er imod forslaget, der giver samlevende gensidig forsørgelsespligt, da det vil igangsætte et bureaukratisk kontrolsystem af de ”ægteskabelige” forhold og skabe barriere for, at enlige kontanthjælpsmodtagere kan finde en samlivspartner, der samtidig er indforstået med at få en forsørgerpligt
Desuden vil indførelse af en gensidig forsørgerpligt for samlevende betyde, at en større gruppe af de forsikrede ledige, der mister dagpengeretten efter to år, ikke vil være berettiget til kontanthjælp, fordi deres samlever har formue eller tjener for meget.
FTF er desuden forundret over, at der i udspillet klart fremføres, at den gensidige forsørger-pligt skal gælde, uanset hvor længe de har boet sammen. Mange personer fra forliste ægteskaber, der går ind i nye forhold, kan ofte være usikre på, om det nye parforhold er holdbar og betragter måske hinanden mere som kærester end som ægtefolk, specielt i den første tid med samme adresse. De har som samboende trods alt ikke afgivet ægteskabsløftet til hinanden.
Ny ydelsesmodel
Kontanthjælp afskaffes for unge uden uddannelse og bliver erstattet af en uddannelseshjælp. Ydelsen bliver på niveau med SU, så de unge får den samme indkomst, uanset om de modtager SU eller uddannelseshjælp, mens de venter på at starte en uddannelse eller de er i gang med at forberede sig på at starte en uddannelse.
Alle unge under 30 år uden uddannelse skal fremover have en forsørgelsesydelse, der kaldes uddannelseshjælp. Alle uddannelses- og jobparate unge under 30 år får deres økonomiske hjælp til forsørgelse kraftigt reduceret, således:
Reduceret forsørgelsesydelse pr. måned efter reform:
Under 25 år, hjemmeboende -786 kr.
Under 25 år, udeboende -1.014 kr
25-29-årige -4.747 kr.
Enlige forsørgere -2.447 kr.
Forsørgere, som er samboende el. gift med SU-modtager -5.901 kr.
Øvrige forsørgere -8.199 kr.
Når de to sidste grupper går kraftigt ned i den månedlige ydelse, skyldes det regeringens forslag om at samlevende fremover får gensidig forsørgerpligt.
De aktivitetsparate unge under 30 år fastholder deres nuværende ydelse, idet de kan få et aktivitetstillæg til grundydelsen, mens de opfylder krav om at stå til rådighed for de forberedende uddannelsesaktiviteter eller aktive jobtilbud.
Jobparate voksne over 30 år får den nuværende kontanthjælpsydelse, med mindre de er samlevende med en partner, der får overført forsørgerpligten.
Jobparate unge under 30 år med uddannelse skal fra første dag modtage kontanthjælp på ungesatsen, der udgør 5.753 kr. om måneden, hvilket betyder et tab på 4.747 kr.
FTF-vurdering
Vi mener ikke at de nugældende kontanthjælpssatser skal reduceres. Som en undtagelse bakker vi op om, at unge uddannelsesparate med et uddannelsespålæg overgår til SU når de starter på uddannelsen, hvor der samtidig kan gives behovsbestemt støtte efter SU- og SPS-reglerne (specialpædagogisk støtte). For de jobklare unge er det urimeligt, at den kraftigt nedsatte hjælp til forsørgelse begrundes med, at der skal være et økonomisk incitament til at arbejde, når der faktuelt ikke er noget arbejde at få som alternativ til offentlig forsørgelse. Det er FTF’s vurdering, at langt de fleste kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde også gerne vil arbejde.
Det giver heller ikke mening generelt at nedsætte kontanthjælpsydelserne set i lyset af, at regeringen i overensstemmelse med sit regeringsgrundlag for kort tid siden har afskaffet de såkaldte fattigdomsydelser i kontanthjælpssystemet. Regeringen har desuden nedsat et ekspertudvalg, der skal belyse forskellige metoder til at opgøre fattigdom og udarbejde forslag til en officiel fattigdomsgrænse. Det forventes, at udvalget afslutter deres arbejde i slutningen af marts 2013, hvilket er interessant set i relation til den aktuelle reform, der klart reducerer de offentlige forsørgelsesydelser for mange borgere, der ikke har andet at leve af.
En regulering af de generelle kontanthjælps- eller uddannelsesydelser, bør afvente det ned-satte ekspertudvalgs anbefalinger til formulering af en fattigdomsgrænse i Danmark.
Økonomiske beregninger af reformen
Regeringen vurderer, at reformen giver et lille bidrag til forbedring af de offentlige finanser på ca. 370 mio. kr. i 2014 stigende til 1 mia. kr. i 2017. Forsørgelsesudgifter til kontanthjælpsmodtagere udgør i 2012 ca. 17 mia. kr.
Provenuet fra reformen kommer i høj grad fra, at en vurdering af at kontanthjælpsmodtagere i større omfang kommer i beskæftigelse og i uddannelse. Det mindsker udgifterne til kontanthjælp og øger skatteindtægterne. Regeringen skønner, at der i 2017 vil komme 3.600 flere i beskæftigelse og 4.600 flere i uddannelse. Det svarer til 4 pct. færre kontanthjælpsmodtagere end i 2012.
Den stærkere fokus på den uddannelses- og jobrettede indsats for unge og voksne med problemer ud over ledighed, der ligger i reformen øger offentlige udgifter med ca. 1 mia. kr. årligt. Det finansieres af den lavere ydelse til unge under 30 år, forsørgelsespligt for samlevende og ændrede redskaber i indsatsen. Finansieringen fra ændrede redskaber dækker blandet andet over nedsat varighed af løntilskudsjob fra 12 til 6 måneder og en mindre indsats overfor arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i de første 6 måneders ledighed.