Regeringen har nu fremsat forslag til en ny akkrediteringslov for de videregående uddannelser, som et bredt politisk flertal står bag. LO og FTF tilslutter sig fuldt ud målsætningen bag det nye forslag: at sikre alle videregående uddannelser høj kvalitet og relevans. Det bidrager vi gerne til.

Kvalitet og relevans er hinandens forudsætninger, når vi taler om erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser. Regeringens målsætning om, at 60 procent af alle unge skal have en videregående uddannelse giver nemlig kun mening, hvis der uddannes dimittender, der bliver efterspurgt og finder beskæftigelse efter uddannelsen, fordi uddannelsen både har kvalitet og relevans.
Uddannelsernes relevans skal styrkes
Lovforslaget kombinerer akkreditering af den enkelte uddannelsesinstitutions eget kvalitetssikringssystem med en national prækvalificering, hvor Uddannelsesministeriet vurderer behovet for nye uddannelser og udbud. Det vigtige er, at prækvalifikationen er med til at sikre, at relevansen af en ny uddannelse er dokumenteret.
Grundlæggende betyder det, at der skal være et klart identificeret behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet, og at det behov ikke lige så godt kan dækkes gennem tilpasning af eksisterende uddannelser eller gennem efter- og videreuddannelse. Det har betydning både for samfundets samlede investeringer i videregående uddannelse og for de enkelte uddannelsesinstitutioners økonomi – og det er parametre LO og FTF lægger stor vægt på. De sparsomme uddannelseskroner skal bruges bedst muligt.
Lovforslaget sikrer samtidig en ny åbenhed om nye uddannelser, der overvejes. Det kan styrke den nationale dialog om kvalitet og relevans af de videregående uddannelser – og det er der et rigtig stort behov for. LO og FTF mener dog ikke, at den ny akkrediteringslov fuldt ud dækker det samlede behov for national dialog om uddannelsesbehov og -udbud. Der er brug for, at vi ser nærmere på, hvordan den eksisterende rådgivningsstruktur kan bidrage til samarbejdet mellem uddannelsernes interessenter på det nationale niveau – også om de uddannelser, der er godkendt, og er i drift.
Mere dialog – også i de enkelte institutioner
Centralt i lovforslaget står forventningen om en styrket dialog og samarbejde med uddannelsernes interessenter, også organisationerne på arbejdsmarkedet. Det samarbejde skal indgå som et vigtigt led i institutionens strategi for at opfylde relevanskravet. For at det kan lykkes, må de enkelte uddannelsesinstitutioner tilrettelægge processer, hvor samarbejdet med arbejdsmarkedets organisationer er integreret fra start til slut. 
Det er helt afgørende, at bestyrelserne på uddannelsesinstitutionerne tager den opgave på sig og tænker samarbejdet ind i den kvalitets-sikringsstrategi og politik, der bedømmes i institutionsakkrediteringen. 
Den videre proces
Efter Folketingets behandling skal ministeriet fastsætte de nærmere kriterier for institutionsakkrediteringen. LO og FTF bidrager gerne til arbejdet med udformning af akkrediteringskriterier og kan allerede nu pege på nogle elementer, som vi er særlig optaget af:

  • Kvalitetssikring handler både om uddannelsernes teoretiske indhold og om kvaliteten i praktikken og samspillet mellem uddannelsernes teori og praksis.

  • Kvalitetssikringssystemet skal sikre en løbende dialog mellem uddannelse og arbejdsmarked om relevans og behov. De uddannelsesudvalg, som allerede findes på professionshøjskoler og erhvervsakademier, skal udvikles til at spille en væsentlig rolle i sikringen af den enkelte uddannelses kvalitet og relevans.

  • Institutionsakkrediteringen skal kunne rumme og vurdere de særlige karakteristika, der er inden for de enkelte uddannelsestyper.

Samarbejde nødvendigt for realiseringen
Den ny akkrediteringslov giver mulighed for bedre sammenhæng mellem arbejdsmarkedsbehov og uddannelser og en mere gennemskuelig styring af udbuddet af videregående uddannelser. De muligheder kan kun realiseres, hvis vi samarbejder om at sikre kvalitet og relevans i det samlede udbud af videregående uddannelser i Danmark.
LO og FTF samarbejder med uddannelsesinstitutioner og myndigheder og har indsigt i de fagprofessionelles erfaringer med de eksisterende uddannelser. Vi kender behovet for at udvikle uddannelserne, ikke kun ud fra et regionalt behov, men også på nationalt niveau. Vi kan bidrage værdifuldt til vurderingen af, om der er behov for nye specialiseringer, efter- og videreuddannelser eller måske helt nye grunduddannelser. 
Vi har et meget konkret indblik i de udfordringer, der knytter sig til at skabe sammenhæng mellem teori og praksis i uddannelserne og i vigtigheden af at have gode praktikforløb som en del af den samlede uddannelse.
Vi forventer, at den viden og de visioner, vi gerne stiller til rådighed, bliver taget i brug.
Indlægget af LO-sekretær i LO Einer Holst og FTF’s formand Bente Sorgenfrey er bragt på Altinget.dk den 19.02.12