Uddannelsesministeriet fastsatte fem pligtige mål for erhvervsakademiernes udviklingskontrakter for 2013-2014, nemlig:

  • Bedre kvalitet i uddannelserne
  • Bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
  • Tidligere færdig og mindre frafald

    •  

  • Øget innovationskapacitet og

     

  • Styrket udviklings- og evidensbasering af uddannelserne
Den ny generation af udviklingskontrakter har ikke på samme måde som tidligere centralt fastsatte resultatkrav. De fem pligtige mål kan i højere grad prioriteres forskelligt af de enkelte institutioner, og der kan fastsættes mere eller mindre detaljerede indikatorer og måltal/milepæle. 
Erhvervsakademierne har på sektorbasis opstillet nogle fælles indikatorer, som indgår i alle kontrakter, og som den enkelte institution kan supplere med egne indikatorer og mål. På den måde er der fællestræk for udviklingskontrakter for erhvervsakademierne og professionshøjskolerne, mens universiteterne tidligere i 2012 indgik individuelle udviklingskontrakter, der ikke har fælles sektor-indikatorer.
Med FL 2013 fik erhvervsakademierne for første gang en 3-årig bevilling til udviklings- og evidensbasering af uddannelserne, i alt 52 mio. kr. årligt. Det er et krav til erhvervsakademierne, at midlerne anvendes inden for den såkaldte Frascati-manual for forsknings- og udviklingsaktivitet.[1] Dette krav er nyt og erhvervsakademierne er generelt i gang med at udvikle og implementere handleplaner for kapacitetsopbygning mv. på området.
Efterfølgende har Uddannelsesministeriet den 20. december 2012 udmeldt midler til samarbejde med virksomheder om praksisnær innovation. Her er reserveret en bevilling på i alt 14,2 mio. kr. til erhvervsakademierne under nærmere angivne betingelser. Projekter, der lever op til kravene, skal være afsluttet inden 1. oktober 2014, og bevillingen udbetales i rater fra foråret 2013.
De ni erhvervsakademier har valgt at fastsætte supplerende mål ud over de 5, som ministeriet har opstillet, nemlig:
  • Styrket globalisering på KEA (KEA)
  • Internationalisering (CBA, EASJ, EA MidtVest, EA Aarhus)
  • Regionalisering (EA Dania)
  • Internationalisering af EA Kolding og dets uddannelser (EA Kolding)
  • Opbygning af innovationsmiljø (EA SydVest)
  • Effektiv institution (EA Lillebælt)
Der er samtidig også indgået udviklingskontrakter for professionshøjskolerne, de kunstneriske og de maritime uddannelsesinstitutioner. Professionshøjskolernes udviklingskontrakter gennemgås i et selvstændigt notat.
FTF vurdering
Bedre kvalitet
Bedre kvalitet i uddannelserne er en helt afgørende prioritering, og derfor er det godt, at ministeriet har fastholdt fokus her. Brugen af studentertilfredshedsundersøgelser kan være et godt instrument til at vise, hvor der er styrkesider og/eller mangler i undervisningen og dens tilrettelæggelse, men om det er et tilstrækkeligt grundlag for at udvikle kvaliteten i uddannelserne er tvivlsomt. Det er godt, at vurderinger fra dimittender og aftagere også inddrages, men der bør også være konkrete mål fx for undervisningens omfang og for tiltag, der sigter mod kvalificering af praktikken.
Det er en opgave for de enkelte uddannelsesudvalg at holde fokus på kvaliteten i både grunduddannelser og efter- og videreuddannelser. FTF opfordrer til, at uddannelsesudvalgene inddrages i realiseringen af udviklingskontrakternes mange mål, og at bestyrelserne tænker uddannelsesudvalg og de studerendes råd med i processerne.
Der er meget få konkrete mål i udviklingskontrakterne, som sigter mod kvaliteten af de studerendes praktik. Det er en skam, da praktikken er en meget væsentlig del af de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser. Der bør være større fokus på også at kvalitetssikre praktikken.
Direkte adgang til videre uddannelse, også på kandidatuddannelser
Erhvervsakademiernes udbud af professionsbacheloruddannelser inden for det teknisk/merkantile område skal ifølge udviklingskontrakterne give adgang til relevante kandidat- og masteruddannelser, uden krav om studietidsforlængende suppleringskurser.
Det er bemærkelsesværdigt, at erhvervsakademiernes mål ikke er, at alle deres professionsbacheloruddannelser kan give adgang til kandidatuddannelser. FTF mener, at der ligger en væsentlig opgave for uddannelsesministeren i at sikre, at universiteterne bidrager til, at alle professionsbachelorer kan optages på relevante kandidatuddannelser uden krav om suppleringsuddannelse.
På samme måde som professionsbacheloruddannede skal have mulighed for at gå videre på kandidat- og masteruddannelser uden forhindringer, så skal  voksne med relevante kompetencer i højere grad kunne optages på erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og på de tilhørende efter- og videreuddannelser, også selv om de ikke opfylder formelle adgangskrav.
Mindre frafald
Ambitionen om et mindre frafald på uddannelserne er snævert forbundet med den undervisning, de studerende modtager, herunder sammenhængen mellem uddannelsernes teori og praksis. Studiemiljø og vejledning mv. er betydende for om studerende gennemfører eller falder fra den uddannelse, de er begyndt på. Målene om højere gennemførelse er derfor snævert forbundet med den indsats, som gøres på disse områder. FTF mener, at en målrettet indsats overfor frafaldstruede studerende er en nødvendig indsats.
Øget innovation og videnudvikling
For så vidt angår øget innovationskapacitet og styrket udviklings- og evidensbasering er det glædeligt, at der nu er tilført sektoren midler til både innovation, forskning og udvikling. Det er også fint at erhvervsakademiernes vidensproduktion skal leve op til Frascati-manualens standarder. Udfordringen bliver at sikre, at den ny viden kommer både uddannelserne og professionerne til gode. En øget inddragelse af de studerende og underviserne på grunduddannelserne i både innovations- og forskningsaktiviteter er en vej hertil, men målene i udviklingskontrakterne er måske ikke i sig selv tilstrækkelige til at sikre den fornødne omsætning og implementering af ny viden.
FTF anbefaler at erhvervsakademiernes videnudvikling fremadrettet benævnes anvendt forsknings- og udviklingsarbejde, svarende til Frascati-manualens definition.
Nedenfor gennemgås erhvervsakademiernes udviklingskontrakter i hovedtræk.
Bedre kvalitet i uddannelserne
Fælles for erhvervsakademierne er, at bedre kvalitet i uddannelserne skal sikres gennem inddragelse af studentertilfredshedsundersøgelser. Det varierer en smule fra institution til institution hvilke elementer i studentertilfredshedsundersøgelsen, der lægges særlig vægt på, men hovedfokus er på vurderingen af undervisningen og dens organisering, udbytte af undervisningen og praktikken. Et akademi inddrager direkte de studerendes vurdering af undervisernes kompetencer, og nogle har undervisernes kompetenceudvikling og/eller deltagelse i samarbejde med virksomheder som indikator for kvalitet. Et enkelt akademi sætter også mål for undervisernes dialog med aftagere gennem praktikvejledere.
Flere lægger også vægt på dimittendundersøgelser og aftageres vurdering af praktikanters og dimittenders kompetencer.
Kun enkelt institution sætter konkrete mål for undervisningstimetallet.
Bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem
Udviklingskontrakterne afspejler 3 generelle tendenser for erhvervsakademiernes arbejde med bedre sammenhæng
Professionsbacheloruddannedes adgang til kandidatuddannelse. Akademierne opstiller mål om at en vis andel, eller alle, skal have direkte adgang til mindst én kandidatuddannelse.
Flere studerende skal optages på grundlag af en erhvervsuddannelse. Målet varierer mellem 10 – 25 pct. af de optagne har en EUD-uddannelse som adgangsgrundlag. På nogle af akademierne svarer det til en væsentlig forøgelse af studerende med EUD-baggrund.
Der opstilles måltal for aktivitetsudviklingen på efter- og videreuddannelsen, som bidrag til at realisere 60 pct. målsætningen. Aktivitetsudviklingen ligger fortrinsvis på VVU (akademiuddannelser).
Hertil kommer, at enkelte akademier opstiller mål som fx at der er overbygningsuddannelser til alle uddannelser.
Under overskriften bedre sammenhæng findes også mål om flere studerende på udlandsophold af kortere eller længere varighed. Nogle akademier har valgt at opstille et selvstændigt mål om internationalisering, og de studerendes udlandsophold indgår i så fald der.
Tidligere færdig og mindre frafald
Akademiernes mål drejer sig primært om to forhold:
Andelen af studerende der fortsat er indskrevet på uddannelsen ved afslutningen af 1. studieår. Her varierer målet for, hvor stor andel af de studerende på hver enkelt uddannelse, der  gennemfører, mellem 65 – 80 pct. (i 2014).
Andelen af studerende, der fuldfører uddannelsen. Her varierer målet for, hvor stor andel af de studerende på hver enkelt uddannelse, der gennemfører mellem 65 – 75 pct. som minimum på alle uddannelser (i 2014) målet for gennemsnitlige gennemførelsesprocenter for samtlige studerende på institutionen på mellem 80 – 85 pct.
Institutionerne har opgjort deres måltal lidt forskelligt. Nogle opgør gennemførelsen særskilt for erhvervsakademiuddannelser og for professionsbacheloruddannelser, og nogle opgør kun gennemsnit for alle studerende, og ikke minimumstal for uddannelserne.
Enkelte institutioner har suppleret ovenstående med måltal for standard-meritaftaler og for gennemførelse på normeret tid.
Øget innovationskapacitet 
De mest anvendte indikatorer for øget innovationskapacitet er
Andelen af studerende der laver afsluttende opgave med afsæt i samarbejde med en virksomhed. Her varierer måltallene mellem 90 – 98 pct. af alle studerende (i 2014). Et enkelt akademi definerer i stedet målet som andelen af studerende, der deltager i konkrete innovationsprojekter.
Antallet af virksomheder, der samarbejdes med. Her sættes måltallene meget forskelligt, det skyldes måske at nogle akademier medtager alle samarbejder, mens andre kun medtager samarbejder om innovationsprojekter og lignende.
Antallet af samarbejder om videnkuponer[2]. Måltallene varierer mellem 4 – 10 samarbejder (i 2014).
Nogle akademier har også fastsat mål for andelen af uddannelser med innovation som del af studieordningen, og måltal for undervisere som gennemfører undervisningsophold mv. i udland eller indland.
Efter at udviklingskontrakterne blev indgået, har Uddannelsesministeriet udmeldt midler til samarbejde med virksomheder om praksisnær innovation. Her lægges der vægt på, at støttede aktiviteter skal have fokus på læsning af konkrete praksisbaserede udfordringer, fx i form af en aktuel problemstilling hos virksomheden, og på, at aktiviteten inddrager studerende og undervisere fra uddannelsesinstitutionen med det formål at styrke de studerendes innovative kompetencer og bidrage til udviklingen af uddannelserne. Det er muligt, at disse tildelingskriterier vil påvirke målene for øget innovationskapacitet efterfølgende.
Styrket udviklings- og evidensbasering af uddannelserne
Udviklingskontrakterne afspejler følgende generelle indikatorer for akademiernes arbejde med styrket udviklings- og evidensbasering:
Andelen af undervisere, der er inddraget i forsknings- og udviklingsaktiviteter (FoU). Her ligger måltallene på mellem  10 – 30 pct. af underviserne (i 2014).
Antal FoU-aktiviteter i samarbejde med universiteter mv. Her ligger måltallene på mellem 2 og 12 samarbejdsprojekter (i 2014).
Ekstern finansiering af FoU-aktiviteter. Måltallene ligger mellem 1,2 og 8,4 mio. kr. (i 2014).
Udarbejdelse og implementering af handleplan for kapacitetsopbygning. Er i lidt varierende former en generel indikator på akademierne.
Ud over disse indikatorer, som deles af de allerfleste akademier, har enkelte egne indikatorer vedrørende andelen af undervisere med ph.d.niveau, måltal for formidling af viden fra FoU og brug af gæsteforelæsere.