11,7 procent af arbejdsstyrken i eurozonen var arbejdsløs i oktober. I EU som helhed var det 10,7 procent og dermed igen en understregning af krisen i eurozonen. Måned for måned er arbejdsløsheden i eurozonen steget og lå i oktober 1,3 procentpoint over arbejdsløsheden et år tidligere, mens den i EU var steget med 0,8 procentpoint.
Mens arbejdsløsheden i Tyskland faldt til 5,4 procent fra 5,7 procent et år tidligere, havde Østrig i oktober den laveste arbejdsløshed og ligesom et år tidligere på 4,3 procent. Arbejdsløsheden understreger dermed situationen i EU og især eurozonen med ikke kun store forskelle i den økonomiske udvikling men også i arbejdsløsheden. Nordeuropa klarer sig bedre end Syd- og Østeuropa.
Samlet nærmer arbejdsløsheden i EU sig nu 26 millioner, hvoraf 18,7 millioner bor i eurozonen. Sammenlignet med oktober sidste år er arbejdsløsheden steget i 16 EU-lande, faldet i ny og været stabil i to. De største fald i arbejdsløsheden er sket i de baltiske lande, der blev hårdt ramt, da krisen bredte sig og har gennemført barske reformer fra starten. I Litauen og Letland er arbejdsløsheden dog stadig høj og over gennemsnittet i EU, mens eurolandet Estland i oktober havde en arbejdsløshed på 9,6 procent.
De største stigninger i arbejdsløsheden er i kriselandene Grækenland, Spanien, Cypern og Portugal.  Den græske arbejdsløshed er oppe på 25,4 procent og dermed blot lidt under den spanske rekordledighed på 26,2 procent.
I 13 EU-lande er flere end hver femte ung uden arbejde. I otte lande er det flere end hver fjerde.
500.000 indvandret til Tyskland på et halvt år
Den ulige fordeling af arbejdsløsheden får arbejdsløse i flere lande til at søge arbejde, hvor ledigheden er lav. Financial Times skriver, at Tyskland i år har oplevet en voldsom stigning i indvandringen fra andre EU-lande. Indvandringen er steget med 15 procent i første halvår. 500.000 personer er flyttet til landet, og de kommer især fra andre EU-lande ikke mindst Spanien og Grækenland.
Arbejdsløsheden i oktober, se Eurostat. 
Kilde: fagligt.eu