FTF har modtaget forslag til direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens mobilitet gennem bedre muligheder for at optjene og bevare supplerende pensionsrettigheder i høring og har følgende bemærkninger:
Det er positivt, at Kommissionen og Europa-Parlamentet med forslaget vil sikre lønmodtagerne grundlæggende rettigheder i forhold til at optjene og bevare pensionsrettigheder, og uden at de eksisterende pensionsordningers bæredygtighed undermineres af direktivet.
Det er grundlæggende opfattelsen, at de foreslåede minimumskrav allerede i dag er opfyldt i det danske pensionssystem, eller relativt let vil kunne opfyldes, og direktivet vil derfor have relativ lille betydning for de danske pensionsordninger.
FTF skal desuden pege på, at de regler forslaget lægger op til, i høj grad bærer præg af meget specifikke detailregler som snarere bør reguleres i national lovgivning indenfor det enkelte land, med grundlag i de pensionssystemer der allerede eksisterer i de forskellige lande, og ikke på detailniveau reguleres på EU-niveau som der lægges op til i forslaget.
Direktivforslaget giver endvidere anledning til en række mere tekniske bemærkninger:
Direktivforslagets artikel 5 er redaktionelt set lidt rodet. Der er en bestemmelse om, at værdien af en hvilende pensionsrettighed skal behandles retfærdigt, og der gives tre eksempler a) pensionsrettighederne er fastlagt som en sum eller b) den hvilende pension tilskrives en forrentning der er integreret i pensionsordningen eller kapitalafkastet på ordningen c) værdien af de hvilende pensionsrettigheder tilpasses efter inflationsraten eller lønniveauet.
Problemet med formuleringen er, at der er et ”eller" efter litra a men ikke efter litra b). Ikke alle kan garantere en tilskrivning, der svarer til inflationsraten eller lønniveauet, medmindre der er tale om en fejl, kan man risikere, at skulle behandle de hvilende pensionsrettigheder bedre end de aktive.
Vedrørende information og god skik og de heraf følgende rådgivningsforpligtelser, der også er en del af teksten. I det omfang denne rådgivning og årlig information skal ske på et andet sprog end dansk, vil det kræve en vis volumen før der vil være omkostningsmæssig efficiens. Det bør således være en betingelse, at en rådgivning og information som udgangspunkt kan foregå på dansk.
Sidste bemærkning knytter sig til muligheden for bevarelse af en hvilende pension, hvilket der ifølge forslaget ikke må lægges hindringer i vejen for. Der er dog det forhold, at en meget mobil arbejdskraft således vil kunne have "klatpensioner" i flere lande, der gradvist vil blive spist op af de omkostninger, der er ved bevarelsen af en pensionsordning, hvilket den enkelte ikke kan være tjent med. Dertil kommer, at en del ordninger arbejder med tvangsudbetaling af mindre hvilende ordninger, hvilket direktivet ikke bør være til hinder for. Det kan på den baggrund overvejes at stille krav om, at den hvilende ordning skal kunne bære sig selv, hvilket i høj grad afhænger af, hvilke omkostninger der er i den enkelte pensionskasser.