Tredje gang er lykkens gang. I hvert fald for Grækenland, hvis finansminister i går med løkken om halsen gik til de tredje forhandlinger på tre uger for at redde landet fra økonomisk fallit. Efter 12 timers forhandlinger med de øvrige eurolande, Den Internationale Valutafond, IMF, og Den Europæiske Centralbank fik Grækenland hevet løkken af halsen og i stedet løfter om både en nedskrivelse af gælden, der giver omkring 40 milliarder euro (300 milliarder kroner) og løfter om, at den lovede nødhjælp på andre 43,7 milliarder euro bliver åbnet i december og begyndelsen af 2013, når grækerne har gennemført de aftalte reformer.

De nærmere enkeltheder er endnu ikke på plads, og IMF’s leder, Christine Lagarde, sagde efter mødet, at IMF ikke åbner for sin del af kassen til Grækenland, før også grækernes del af aftalen er helt på plads.
Formanden for eurogruppen, Luxembourgs premierminister Jean-Claude Juncker, sagde dog, at det ikke kun drejede sig om penge.
Dette er et løfte om en bedre fremtid for det græske folk og for eurozonen som helhed, sagde Jean-Claude Juncker på pressemødet efter dramaet.
Han fremhævede dele af aftalen, der er på plads. Grækenland får yderligere frist til 2016, før det primære underskud på budgettet (afdrag og renter ikke talt med) skal være nede på 4,55 procent af BNP.
Det står også klart, at Grækenland kan købe statsobligationer tilbage af private investorer. Prisen er uklar, men flere medier skriver, at der tales om en pris på 35 cent for hver euro.
Når tilbagekøbene er på plads, vil grækerne få nye lån til en lavere rente, som eurozonen og IMF sikrer. Hvad den skal være er uvist. Men igen hedder det, at den vil være så lav, at det vil koste flere eurolande som Italien, Spanien og Portugal penge at yde den, fordi de betaler en højere rente for deres lån. Derfor ventes det ikke, at det bliver alle lande, der kommer til at yde til den lave rente.
Derimod er der enighed om, at lande, der har tjent på de græske statsobligationers høje rente gennem Den Europæiske Centralbank, slipper de penge, der i stedet går til Grækenland. Det giver grækerne omkring 7 milliarder euro og sænker dermed gælden med 4,6 procent af BNP i 2020.
Grækenland får også længere frist til at betale af på gæld. De første ti år af den anden hjælpepakke bliver rentefrie, og regeringen får yderligere 15 år, før gælden sal være betalt. Lånene bliver dermed på 30 år.
Af de 43,7 milliarder i hjælpepakker åbnes der for de 34,4 nu, hvoraf græske banker sikres 23,8 milliarder euro og regeringens budget 10,6 milliarder. I første kvartal 2013 åbner der i skiver for andre 9,3 milliarder euro.
Den tyske finansminister Wolfgang Schäuble sagde ifølge Reuters efter mødet, at det praktiske om skiverne og tilbagebetalingsprogrammer skal aftales nærmere senere.
Den græske gæld er oppe på omkring 190 procent af landets BNP. Jean-Claude Juncker sagde efter mødet, at han håbede, at gælden om under 110 procent i 2022.
Kilde: fagligt.eu