Hvordan får vi det danske videregående uddannelsessystem til at hænge bedre sammen? Og kan det overhovedet lade sig gøre? De spørgsmål forsøgte en lang række gæster onsdag at svare på, da hovedorganisationerne AC og FTF bød op til debat i Dansk Designcenter.
Der var næsten ligeså mange svar som deltagere til konferencen "En stor sammenbragt familie – harmoni eller konflikt". Én ting var mange af oplægsholderne enige om.
Studerende på landets mange uddannelser kender slet ikke til mulighederne for at fortsætte studierne et andet sted eller helt skifte uddannelse.
De studerende farer vild i reglerne om at få overført og godkendt dele af en uddannelse (få merit) til et andet sted eller opgiver helt at prøve. Ofte ender nogle studerende i stedet med at tage ud af landet.
"Det er svært at forklare studerende med en professionsbachelor, at det i praksis er meget svært at læse videre. Vi har sendt mange til udlandet for at tage en overbygning som kandidat," lød det fra Ulla Koch, rektor på UC Sjælland.
Svært at forstå regler for merit
Kampen for at forstå og forklare reglerne om merit til andre uddannelser kender Henrik Larsen, rektor fra Erhvervsakademi Sydvest, alt for godt.
"Hvis man læser studieordningerne stringent, så kan der jo nærmest ikke gives merit for særlig meget," sagde han.
Derfor er det svært at skifte fra en uddannelse til en anden. Især kan det være bøvlet at skifte til et universitet fra en professionshøjskole eller den anden vej.
Og det er ikke kun studieordningerne, der giver meget bøvl, vurderer Tove Hvid Persson, dekan på UCC.
"Der er rigtig mange barrierer. Ikke mindst universitetsloven. Det er uoverskueligt for de fleste at finde ud af, hvordan man læser videre," sagde hun.
Store geografiske forskelle
Andre af dagens oplægsholdere pegede på, at det også er lettere at skifte til en længere videregående uddannelse i nogle dele af landet end andre.
Henrik Larsen, rektor på Erhvervsakademi Sydvest, fortalte, at der i Esbjerg-området er et tæt samarbejde med Aalborg Universitet Esbjerg.
"Vi er simpelthen nødt til at samarbejde. Der er så få studerende, at vi må samarbejde for at hive dem ind og holde på dem. Derfor er det afgørende, at vi har nogle gode relationer, når det gælder om at give merit mellem vores uddannelser," sagde Henrik Larsen.
Lettere i Århus end København
I København er der helt andre udfordringer i forhold til at få merit og skifte mellem uddannelserne.
"Vi oplever helt klart, at noget kan lade sig gøre i Århus, men ikke i København. Meritsystemet er meget uhomogent," fortalte Bo Steen Larsen, uddannelseschef på CBA, hvor unge kan uddanne sig til et job i den finansielle sektor.
Han tilføjede, at omkring 8 procent af de unge med en CBA-uddannelse læser videre, og blandt andet kigger på Copenhagen Business School (CBS). Her er det dog ikke let at komme ind.
Ifølge prodekan Sven Bislev bliver der hvert eneste år optaget 2.700 nye studerende. Cirka 9.000 søger. Omkring 40 af de nye studerende kommer fra professionsområdet – blandt andet med en CBA-uddannelse. Men de fleste derfra har meget praktisk erfaring.
"Der mangler ofte en masse teoretisk," sagde han.
De studerende har lært meget konkrete ting på CBA. Det kan være kundepleje eller bestemte produkter i banker og pengeinstitutter. Derfor har de studerende ifølge Sven Bislev brug for supplerende kurser for at kunne komme ind på CBS.
Andre pegede på, at kravet om supplerende kurser eller fag hænger sammen med, at CBS kan vælge og vrage mellem de mange studerende.
Slut med at skulle supplere for at skifte?
Netop supplering fyldte en del på onsdagens konference. Morten Østergaard (B), minister for forskning, innovation og videregående uddannelser, har tidligere lagt op til, at det skal være slut med supplering.
Det er dog lettere sagt end gjort, lød det fra Ingrid Stage. Hun er formand for Dansk Magisterforening, der organiserer underviserne.
"Vi bliver nødt til at anerkende, at uddannelserne altså er meget forskellige. Derfor er supplering svær at afskaffe," fortalte hun.
Samme holdning gik igen hos de studerendes repræsentant.
"Ministeren må gerne lytte til de mange, der siger, at det virkelig er at stramme den helt at ville afskaffe supplering," tilføjede Emilie Nayberg fra Danske Studerendes Fællesråd.
Derfor kan der godt afskaffes en del krav om supplering, vurderede Randi Brinckmann, dekan på Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet på Metrolpol.
Hun pegede på, at det kan gøres lettere at komme ind på de kandidatuddannelser, der ligger i forlængelse af professionsbachelorer. Det gælder blandt andet sundhedsområdet.
Penge gør det svært at ændre systemet
Derudover er der én anden stor udfordring for at skabe et mere sammenhængende uddannelsessystem i Danmark. De videregående uddannelser får en stor del af pengene gennem studenterårsværk (STÅ).
Det vil sige, at pengene bliver givet, når den enkelte har bestået eksamen.
"Vi har også en stor strukturel udfordring i forhold til dette her. De enkelte uddannelser har jo en interesse i at holde på de studerende," sagde Emilie Nayberg.
De mange indlæg og kommentarer på konferencen viste, at der stadig er langt igen, hvis målet er at studerende lettere kan skifte uddannelse på kryds og tværs af erhvervsakademier, universiteter og professionshøjskoler. Eller som rektor på Metropol i København Stefan Hermann udtrykte det.
"Vi må bare helt stilfærdigt konstatere, at det danske uddannelsessystem stadig er et ørige."