Indlægget er bragt i Frederiksborg Amts Avis den 1. oktober.
Akutpakken er god, når man betragter den som det, den er. En akut pakke, som skal løse et akut problem. Jobberedskab på alle jobcentre og a-kasser, et gevaldigt løft af jobrotationsordningen, synliggørelse af enhver jobåbning og flere løntilskudsjob i den private sektor er alle sammen gavnlige initiativer, som jeg tror, vil hjælpe en del ledige ind på arbejdsmarkedet igen.
Men en akut redningspakke er ikke nok. På sigt er det ikke nok at forbedre indsatsen for de ledige, som lige nu er i risiko for at miste deres forsørgelsesgrundlag, når deres dagpengeperiode løber ud. Også efter grænsen den 1. januar vil der være mange ledige, som trods stor motivation og lyst til at finde et job ikke kan få et. Det er opslidende for den enkelte og et kæmpe spild af resurser for samfundet, at der ikke er job til gode kolleger. Derfor er det i alles interesse, at vi også på den lange bane sørger for de mest optimale muligheder for, at ledige kan få adgang til arbejdsmarkedet.
Der er to helt oplagte håndtag at skrue på: Reducer kravet til, hvor længe man skal have været i arbejde, før man har genoptjent sin ret til dagpenge, og fjern den tåbelige begrænsning for, hvor længe man kan få supplerende dagpenge.
Som det er nu, skal man i løbet af tre år arbejde 52 uger på fuld tid for at gøre sig fortjent til genoptjening af dagpenge, når dagpengeperioden er udløbet. Det er et urimeligt krav, som det stort set kun kan lade sig gøre at leve op til, hvis man har fast arbejde. Reglen betyder, at det er ikke er attraktivt for de ledige at tage fx småjob eller korte vikariater, som ellers ville kunne give gode erfaringer og en tættere forbindelse til arbejdsmarkedet. Lige nu kæmper ca. 166.000 ledige om ca. 11.500 opslåede stillinger. Det er ikke rimeligt, at de ledige, som skaffer erfaringer og arbejdstimer på CV’et samtidig med at de aktivt søger job, ikke kan genoptjene retten til dagpenge. De, der gør så stor en indsats bør belønnes – hvis ikke med et job, så i hvert fald ved at genoptjene retten til dagpenge. Det bør politikerne gøre noget ved i de kommende finanslovsforhandlinger. Hvis vi reducerer kravet, er der en reel gulerod for de ledige for at tage et mindre, midlertidigt job. Det gavner både den enkelte ledige og vil være med til at sikre, at arbejdsstyrkens kompetencer holdes ved lige.
Som ledig dagpengeberettiget kan du få supplerende dagpenge, hvis du bliver ansat i job på højst 29,6 timer. Men kun i 30 uger. Herefter må den ledige enten gå på fuldtids dagpenge og droppe de midlertidige job eller sige nej tak til dagpengene og forsøge at få det til at løbe rundt med de sparsomme indkomster, de midlertidige job giver. Begrænsningen på 30 timer er helt hul i hovedet. Hvorfor presse mennesker, som er i gang med at skaffe sig erfaring og kontakt til arbejdsmarkedet gennem småjob til at indstille aktiviteten og gå på fuldtidsdagpenge? Det er meningsløst for den enkelte og meget dyrere for samfundet, og derfor bør politikerne droppe loftet på de 30 uger.
Akutpakken er god men kan ikke stå alene. Vi har brug for et dagpengesystem, som motiverer ledige til at søge job, hente erfaringer og skabe kontakt til arbejdsmarkedet, ikke det modsatte. Et klogt og godt dagpengesystem er desuden en forudsætning for et fleksibelt arbejdsmarked og dermed af vital betydning for den danske konkurrenceevne.