Efter den 1. januar 2013 vil alle danske lønmodtagere, der har en kapitalpension finde et brev fra deres pensionsselskab i postkassen. I brevet bliver de bedt om at tage stilling til, hvorvidt de vil benytte sig af en skatterabat og fremrykke skattebetalingen af deres kapitalpension.
De skal også bestemme sig for, om de fortsat vil indbetale til kapitalpensionen, for fra 1.1.2013 afskaffer politikerne fradraget for indbetalinger.
Det rejser en række spørgsmål. For hvordan gennemskuer man konsekvenserne af pensionsomlægningen? Hvad er fordelene og ulemperne? Og hvad sker der med den kollektive pensionsordning?
FTF har som hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte i 81 fagforbund lavet en kort introduktion til, hvad de nye regler betyder, og hvilke faldgruber der kan være ved at lægge sin pension om. Vi afventer dog stadig konkret vejledning fra Skatteministeriet og selskaberne.

FTF mener
FTF advarer mod, at der sker en fremrykning af beskatningen af pensioner og herunder også kapitalpensioner. Det er selvfølgelig besnærende for politikerne at få flere penge i kassen nu, men de penge kommer til at mangle i senere.
FTF er heller ikke glad for, at politikerne i de senere år har grebet ind i pensioner for eksempel i form af loft for indbetalinger, ændrede betingelser og afkastbeskatning, som er med til at skabe usikkerhed omkring pensioner og dermed kan skade lønmodtagernes interesse for at spare op til deres alderdom.
Det seneste tiltag  at opdele pensionsdepoterne i to grupper med eller uden skat – vil give store administrative omkostninger i pensionskasser, banker og forsikringsselskaber. Det vil kun være med til at gøre pensionerne dyrere for den enkelte.
Herudover er der en risiko for, at pensionsselskaberne benytter lejligheden til at ændre i vilkårene for pensionen ved fx at afskaffe en garantirente.

Hvad går ordningen ud på?
Ordningen går ud på, at skattebetalingen fremrykkes, så man betaler skatten allerede ved indbetalingen til pensionsordningen og ikke som i dag, når pensionen kommer til udbetaling.
Efter årsskiftet kan man stadig indbetale til sin kapitalpension, men man får ikke længere fradrag i sin indkomst, når man gør det. Og politikerne håber på, at de ændrede regler kan få dem, der allerede har en kapitalpension, til at skifte til en ny ordning – aldersopsparing – og lokker med en skatterabat på 2,7 procent.
Hvis der er tale om en obligatorisk kapitalpension på baggrund af en kollektiv overenskomst på arbejdspladsen, gælder de nye regler først ved overenskomstens udløb og senest fra udgangen af 2016.
I forhold til at betale skatten nu af de eksisterende ordninger skelner den nye lov ikke mellem om, det beløb, der overføres til den nye ordning, er oprettet som led i en kollektiv overenskomst eller som privatordning. Så det er op til den enkelte medarbejder at beslutte, om der skal ske en fremrykning af skattebetalingen.
Fordelen ved at skifte fra kapitalpension til alderspension
Den nye ordning må betragtes som en fordel for den enkelte, der kan omlægge sin kapitalpension til en alderspension og få del i skatterabatten på de 2,7 procent.
Hvis du har en pensionsopsparing på en million, vil den nye ordning betyde, at du får udbetalt 30.000 mere, end hvis du venter med at få beskattet din kapitalpension. Dog skal man være opmærksom på, at omkostningerne ved at skifte fra kapitalpension til alderspension udgør et fast beløb, som udgør en større del, des mindre den opsparede pension er.

Fordelen ved at spare op med en kapitalpension
Fordele ved fortsat at indbetale til en kapitalpension er, at man ikke skal betale så meget i skat af afkastene i forhold til en almindelig fri opsparing, også selvom kapitalpensionen ikke længere er fradragsberettiget.
Herudover har kapitalpensionen den fordel, at den ikke bliver modregnet i sociale ydelser som for eksempel folkepensionstillægget.