Fundamentet for FTF’s ligestillingspolitik blev lagt med den gældende politik fra 2004. FTF ønsker med denne revision, at politikken afspejler den aktuelle samfundsudvikling. For FTF er ligestilling mere omfattende end ligebehandling. Mens ligebehandling indebærer, at der ikke må forskelsbehandles, så indebærer ligestilling, at mænd og kvinder skal sikres samme muligheder og forudsætninger for at kunne fungere på lige vilkår på fx arbejdsmarkedet.
Det kønsopdelte arbejdsmarked
En af arbejdsmarkedets store udfordringer er det kønsopdelte arbejdsmarked, hvor nogle fag og sektorer er associeret med et bestemt køn. Lønkommissionen opfordrede i sin rapport fra 2010 alle relevante organisationer og myndigheder m.fl. til at drøfte initiativer, der kan modvirke det kønsopdelte arbejdsmarked og bidrage til en mere hensigtsmæssig balance med lige vilkår for kvinder og mænd.
Oven i et kønsopdelt arbejdsmarked er der også en glidende kønsopdeling, der betyder, at kvinder og mænd med samme uddannelse og job ofte ender med at arbejde med forskellige arbejdsopgaver. Det vil sige, at på trods af lige muligheder ved uddannelsens afslutning, synes kønnet at have indvirkning på valget af fremtidig karriere.
FTF mener, at  det kønsopdelte arbejdsmarked modvirker, at arbejdsmarkedet er fleksibelt for begge køn ved jobskifte og konjunkturændringer. Årsagerne til og forklaringer på den kønsopdelte arbejdsdeling er komplekse og sammensatte. Hvis der for alvor skal ændres på kønsopdelingen af arbejdsmarkedet, kan det således kun ske gennem en langvarig og målrettet indsats.
Der bør derfor laves en national handlingsplan for at øge den kønsmæssige balance i unges fremtidige studie- og erhvervsvalg. Handlingsplanen kan med fordel tage udgangspunkt i måltal for den ønskede fremtidige kønssammensætning inden for visse fag og uddannelsesretninger, hvor der i dag er stor "kønsskævhed". Regeringen bør inddrage arbejdsmarkedets parter i dette arbejde.
Som led i planen bør der ske en erfaringsopsamling fra projekter og kampagner, der arbejder for at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked, for efterfølgende yderligere at kunne målrette den fremtidige uddannelsesvejledning.
Konkret foreslås det,
–       at det bliver afdækket, hvorfor der er kønsforskelle i:  Valg af uddannelse, job og fag, arbejdspladskulturer og samfundsstrukturer, rammevilkårene for ansættelse, herunder hvordan kønnenes arbejdsdeling i familierne og på arbejdsmarkedet er indbyrdes afhængige.
–       at ligestilling skal sikre, at den enkelte medarbejder udnytter og udvikler individuelle kompetencer, kvaliteter og styrker, således at alle på arbejdspladsen sikres et udviklende arbejde.
–       at der udarbejdes en national handlingsplanen med måltal for den ønskede fremtidige kønssammensætning inden for visse fag og uddannelsesretninger.
Lønforskelle
Den kønsbestemte lønforskel på det samlede arbejdsmarked er knap 18 pct. Statistisk set kan ca. 11 pct. forklares i forhold til uddannelse, erhvervserfaring, arbejdsfunktioner og branche.
Det fik i 2010 Lønkommissionen til at konkludere, at lønforskellene primært hænger sammen med det kønsopdelte arbejdsmarked
FTF mener, at arbejdsgiver og lønmodtagerorganisationer skal være fælles om at sikre, at der på arbejdspladserne er rum for en åben dialog om løndannelsen. Begge parter bør være bevidste om, at sammensætningen af opgaveporteføljen bliver ensartet for mænd og kvinder, da opgaveporteføljen har betydning for løndannelsen.
Konkret foreslås det,
–       at der fortsat arbejdes på bedre national overvågning af ligestillingen fx udført af den nationale menneskerettighedsinstitution Institut for Menneskerettigheder (IMR).
–       at ligelønsloven skal indeholde krav om handleplaner, når der er identificeret ligelønsproblemer.
Familie og arbejdsliv
Det er ikke kun familien, der skal arbejde med arbejdsdelingen i hjemmet. Det er en samfundsopgave at udbrede viden om, hvorfor en yderligere udjævning af arbejdsdelingen i hjemmene er optimal for familiemedlemmerne.
Fædre skal have flere rettigheder, når det gælder barselsorlov. Det rykker først for alvor ved ligestillingen, hvis faderens omsorgsrolle styrkes, og det vil den blive med en længere barselsorlov med faderen og barnet. Barselsloven skal ændres, så fædre får ret til 3 måneders barselsorlov, som ikke er en del af forældreorloven.
Stor udbredelse af deltidsstillinger inden for visse områder i den offentlige sektor er med til at fastholde kønsopdelingen, fordi kvinder i højere grad end mænd vælger eller accepterer deltidsjob. Deltidsansættelse forringer kvinders muligheder for at være selvforsørgende både i arbejdslivet og i pensionsalderen.
På alle områder etableres fuld pensionsindbetaling i barselsperioden. Da pensionsområdet er kompliceret – og lovgivningen herom ikke mindst – er det derfor vigtigt at skærpe medlemmernes opmærksomhed på deres pensionsvilkår, ikke mindst i forbindelse med skilsmisse. De kollektive pensionsordninger udbygges, så de sammen med folkepension giver mulighed for et liv i alderdommen på et attraktivt leveniveau.
Konkret foreslås det,
–       at barselsloven ændres, så fædre sammen med deres børn får ret til at afholde 3 måneders barselsorlov.
–       at alle ansatte gives mulighed for ansættelse på fuldtid.
–       at der på alle områder etableres fuld pensionsindbetaling i barselsperioden, så der fortsat indbetales fuldt pensionsbidrag/optjenes pensionsalder i både den lønnede og den ulønnede del af orloven.
Kønsmainstreaming
FTF ønsker at sætte mere fokus på anvendelsen af værktøjet kønsmainstreaming, da det er  kendt, at forventningen til en beslutning, hvad enten den er truffet nationalt eller lokalt, er, at den som udgangspunkt er kønsneutral. Det betyder imidlertid ikke det samme, som at virkningerne af beslutningen ikke har større betydning for det ene køn frem for det andet. Derfor skal man være bevidst om kønsaspektet, før beslutningen bliver truffet, og oplysninger om konsekvenserne af en beslutning bør derfor indgå i beslutningsprocessen både lokalt og nationalt. På den måde er det muligt at få et billede af, hvordan en beslutning vil påvirke kønnene.
I ligestillingslovens § 4 skal offentlige myndigheder indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning. Derfor mener FTF, at resultatet af denne relevanstest samt evt. kønsmainstreamingsanalyse bør offentliggøres.
 Konkret foreslås det,
–       at der arbejdes med initiativer, hvor kønsmainstreaming bliver mere udbredt, og flere får nytte af at anvende kønsmainstreaming. at relevanstest og evt. kønsmainstreaming skal fremgå af alle lovforslag.
Kvinder i ledelse
Få offentlige og private institutioner og virksomheder har frivilligt forpligtiget sig til at arbejde efter Charter for flere kvinder i ledelse, og der er forsat langt færre kvindelige ledere end mandlige ledere.
FTF  foreslår, at der udover Charteret for flere kvinder i ledelse arbejdes med initiativer, der fremmer synligheden af kvinder i ledelsen. Fx bør der i alle årsrapporter findes et nøgletal for andelen af kvinder i ledelsen. På den måde kan virksomheder eller institutioner synliggøre, hvordan ligestillingen i organisationen vægtes. 
Konkret foreslås det,
–       at virksomheder og institutioner bliver forpligtet til at oplyse et nøgletal for andelen af kvinder i ledelsen i deres årsrapport.
–       at flere af virksomheder og institutioner tilslutter sig Charter for flere kvinder i ledelse.
–       at der forsat skal udarbejdes analyser, og at området løbende evalueres.